Varna
Varna palæet er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen og blev opført i 1908. Da Varna åbnede i 1909, blev arkitekturen betegnet som en af de smukkeste skovrestauranter i Norden. Bygningen er omgivet af kyst og skov tæt på Marselisborg Dyrehave. Palle Enevoldsen driver i dag Varna som selskabssted, men har også genåbnet restauranten, hvor der serveres brunch og aftenmenu.