Sjette Frederiks Kro
I fredelige Riis Skov – kun 3 km fra Aarhus C – ligger et af byens mest stemningsfulde spisesteder. Med uspoleret panoramaudsigt over Aarhusbugten, svajende træer uden for vinduet og hjemlig hygge i hver en detalje, danner Kroen rammen om alt fra intime sammenkomster til store livsfejringer.
Gastronomisk hædrede Steffen Villadsen styrer slagets gang i køkkenet. Med et kompromisløst blik for råvarer og smag, er du garanteret den lækreste mad, lavet med kærlighed, ærlighed og af sæsonens bedste råvarer. Alt laves fra bunden – og det kan smages i hver en bid.


