Restaurant Thors Mølle
Thors Mølle er en af de gamle skovrestauranter i Aarhus, som ligger i Marselisborgskovene, lige op ad dyrehaven. Restauranten holder åbent hele året både for a lá carte servering og selskaber. På Thors Mølle bliver maden tilberedt som smagfulde og enkle måltider af sæsonens bedste råvarer, hvor alt er hjemmelavet.
Hos Thors Mølle møder du et ærligt køkken med inspiration fra det danske, franske og italienske. Målet er at skabe gode oplevelser i en afslappet atmosfære, hvad end det er til frokost, kaffe og kage eller til den store aftenmenu.