Klostercafeen
KlosterCaféen drives af KlostergadeCentret og blev etableret i 2009 som en socialøkonomisk virksomhed. Her skaber frivillige og ansatte et varmt og indbydende sted, hvor alle er velkomne – med særlig opmærksomhed på sårbare og ensomme seniorer. Menuen byder på dagens lune ret, ugens salat, smørrebrød, kage, boller samt kaffe og te. KlosterCaféen udvikler løbende sine tilbud og lytter til gæsternes ønsker for at skabe den bedste oplevelse.


