Danyar Fish & Chips
Fish’n’chips-boden på madmarkedet Aarhus Street Food er lavet efter engelsk forbillede. Stedet siger selv, at der her er tale om ’rigtig’ fish’n’chips. Fisken er omgivet af traditionel batter: sprød og lækker dejskorpe. Hvis du gerne vil have din friterede fisk i en anden form end med fritter, tilbyder Danyar også en fiskeburger, wrap eller salat til at stille sulten.