Vi er glade for at præsentere de 8 nominerede til det bedste is i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen. Afstemningen er åben indtil den 15. juli, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre at de løber med titlen.
Læs mere om de nominerede under afstemningsmodulet.
NorR Restaurant
NorRs mål er at fortolke de bedste klassiske nationalretter med et gennemgående nordisk strejf. Det hele foregår i smukke, nyrenoverede lokaler med et moderne udtryk.
På menukortet finder du for eksempel smørrebrød som Skagen Skinke med purløgsmayo og syltede grønne tomater og helstegt kalveculotte med norsk myseost og karamelliserede løg.
På Á La Carte menuen kan du blandt andet finde rørt tatar af oksemørbrad med sort pebermayo, rå æggeblomme og spæde salater og sprød stegt flæsk med enebærrøgede kartofler, timianbagte beder, syltede agurker og perleløg med en sauce med persille.
Fratelli Pizzeria
Autentiske, italienske lækkerier med et dansk twist og et ordentligt skud kærlighed: Dét er konceptet hos Fratelli Pizzeria. Fratelli har hele tre restauranter i Aarhus, så der er gode muligheder for at sætte tænderne i en italiensk pizza, uanset om du befinder dig i Aarhus C, Aarhus N eller Viby J. Restauranten i Vestergade byder desuden på morgenmad, brunch og pastaretter.
Restaurant Anker
Restaurant Anker er en franskinspireret restaurant beliggende ved træskibshavnen i Aarhus – lige der hvor fiskene er mest friske og udsigten allerbedst. Hos Anker er konceptet fransk, men de stritter ikke med lillefingeren og ruller ikke med øjnene hvis du udtaler vinen forkert.
Menukortet består af store bøffer, snegle, foie gras og masser af fisk og skaldyr. Restaurant Anker er et ideelt sted til en frokost, en hyggelig aften med vennerne, eller hvis du vil holde bryllup, events eller fejre andre store øjeblikke.
Restaurant Domestic
På Michelinrestauranten Domestic lægges der stor vægt på at lave enkle anretninger af råvarer fra lokalområdet, som er udvalgt med tanke for dyrevelfærd og bæredygtighed.
Menukortet er derfor bygget op omkring nordiske råvarer med fokus på lokale landmænd og grossister med produkter i høj kvalitet. Restaurant Domestics menu følger sæsonernes skiften, så det er med andre ord naturen, der bestemmer dens indhold.
Hos domestic bestræbes det at være 100 % lokal – derfor er alle råvarer danske.
SMAGprisen: Nominerede til "Bedste is 2024"
Se alleByens Ismejeri
Social Foodies
Ishuset Marselisborg Havn
Dolce Vita
Mammis Gelato
Okkels
Popsicle
Zig´is
Dolce Vita
Hos Dolce Vita får du ægte italiensk is lavet af italienere. Det bliver næsten ikke mere autentisk! Isbaren har holdt til i Aarhus i 22 år, hvor aarhusianerne har kunnet nyde hjemmelavet italiensk is.
Selv om isen hos Dolce Vita fryses i en ismaskine, er alle ingredienser rørt i hånden. Her er der sans for detaljen, og hver is bliver nøje kontrolleret for smag og konsistens. Du kan derfor se frem til en is, hvor smagen er tydelig og frisk, og konsistensen er blød og fin i struktur.
Læs mere herByens Ismejeri
Byens Ismejeri er en del af det store madmekka, Nicolinehus, på Aarhus Ø. Her kan du gå på opdagelse i et stort og unikt udvalg af lækre isvarianter. Basen til isen bliver lavet på de bedste råvarer, mens inspirationen er hentet fra både danske og udenlandske desserter.
Hos Byens Ismejeri sker der hele tiden udvikling, og du kan derfor se frem til nye overraskelser hver gang! Lige nu kan du blandt andet prøve en rabarbertrifli-is eller en lækker Dumleflødebolle-is!
Mammis Gelato
I hjertet af Aarhus finder du Mammis Gelato – en familie drevet gelato-virksomhed med godt styr på den italienske is! Butikken er startet af mor og datter efter en uddannelse i Italien. Her fik de øje på, hvordan man skaber den bedste gelato.
Heldigvis findes god is ikke kun i Italien. Hos Mammis Gelato i Aarhus får du italiensk is lavet efter gamle traditioner og af de bedste råvarer fra hele verdenen!
Okkels
Hos Okkels er missionen at lave Danmarks bedste is, så alle kunder forlader butikkerne lidt gladere, end da de kom. Den høje ambition er understreget af Okkels’ unikke og egenudviklede opskrift, der er selve fundamentet for hele isproduktionen.
Når du bestiller en is hos Okkels er det tydeligt, at der er kræset for detaljerne. Mange af varianterne, du kan finde i isdisken, er nemlig lavet ægte og friske råvarer. Du kan altså roligt regne med at nyde en is af allerbedste kvalitet, når du besøger Okkels.
Læs mere herZig´is
På Silkeborgvej finder du den hyggelige café, Zig´is. Her er der alt, hvad dessert-hjertet begærer – og særligt et stort udvalg af hjemmelavet italiensk is.
Med mere end 36 forskellige varianter i isdisken, er der noget for enhver smag. Her kan du både nyde de klassiske smage som stracciatella og pistacie og mere unikke smage som brændte mandler, cheesecake og risalamande!
Popsicle
Når du træder ind i hallen hos Aarhus Street Food, møder du Popsicle som det første. I den lille isbar blive der lavet fabelagtige is på pind! Ispindene bliver lavet efter egne opskrifter i en lille fabrik bag butikken.
Udvalgt af ispinde hos Popsicle ændrer sig efter sæson og humør. Uanset hvad er disken altid fyldt op med mindst 15 forskellige, farvestrålende varianter!
Ishuset Marselisborg Havn
På den hyggelige lystbådhavn ved Marselisborg finder du Ishuset. Her bliver isen lavet direkte på stedet efter på gammeldags manér. Du kan altså altid se frem til et stort udvalg af velsmagende is!
Ishusets is bliver primært lavet på økologisk sødmælk og årstidens frugter og bær. Udvalget af varianter udvikler sig i løbet af sæsonen, så du altid kan prøve nye smage, når du besøger Ishuset på Marselisborg Havn.
Social Foodies
Når du køber en is hos Social Foodies forkæler du ikke kun dig selv. Du er nemlig også med til at støtte udsatte familier i Danmarks og bønder i Afrika.
Udover den gode samvittighed kan du selvfølgelig også se frem til en fantastisk smagsoplevelse, når du besøger Social Foodies på M. P. Bruuns Gade i Aarhus. Her finder du et bredt udvalg af lækker, cremet is lavet på gode råvarer!
Adresse