Smag på hele verden hos Morena Mia

RESTAURANT Den lille Morena Mia på Nørre Allé har netop lanceret to nye menuer.

Den spanske restaurant Morena Mia på Nørre Allé fusionerer autentisk, spansk mad med smage fra hele verden. Restauranten har netop lanceret to nye menuer i form af klassisk spansk menu og en fusioneret menu med inspiration fra hele verden.

Den lille restaurant, der kun har plads til 14 spisende gæster, har siden åbningen for seks måneder siden fået en god start og en positiv modtagelse fra kunderne. Menuen er restaurantens tredje, men de nye menuer er langt fra den eneste ændring på Morena Mia.

”Intet står stille på Morena Mia, og vores menuer er skabt med personlige, kulinariske oplevelser og arbejdserfaring fra hele verden. Fokus ligger på kvalitet, god service og unikke smagsoplevelser. Vi er passionerede omkring vores arbejde, og vi arbejder hele tiden mod at skabe en forbedret og fornyet oplevelse for vores kunder,” siger medejer Hector Segura.

De to nye menuer koster 375 kroner pr. person, og alle ved bordet skal vælge den samme menu. Læs mere på restaurantens website eller Facebook-side.

Se de to menuer under billedet

Foto: Morena Mia

Menu 1: 100 procent spansk
Appetitvækker
Middelhavets køkkenhave (en visuel og interaktiv oplevelse)
Suppe
Ris efter bedstemors opskrift (med fisk)
Helstegt pattegris

4

Menu 2: En fusion af smage fra hele verden
Appetitvækker
Minder fra Paris (med foie gras)
Ceviche (tigerrejer marineret med lime fra Caribien)
Lakseravioli
Japansk-inspireret oksehaleburger

3

Sponsoreret indlæg