Uanset om det er med en gruppe venner, om det er med arbejdspladsen eller med familien, at du skal holde julefrokost, så skal hygge, samvær, god mad og sjov være i centrum. Derfor har vi samlet en kort guide til, hvordan I holder den bedste og hyggeligste julefrokost, som I vil mindes i mange år frem.
Hav styr på maden
Ingen julefrokost er komplet uden et stort bord fyldt med lækker mad og drikke, uanset om du spiser kød og er til store mængder medister og flæskesteg, eller om du er vegetar og er mere til lækre julesalater. Mange vælger løsningen at dele forberedelsen af de mange retter ud imellem deltagerne til julefrokosten, så det ikke er én, der skal stå med det hele selv.
I kan også vælge at holde julefrokosten ude eller at bestille færdiglavet mad hjem eller til arbejdspladsen. Så er I sikret mad af god kvalitet, og så behøver I ikke at bøvle med at forberede det selv. Klik her og læs mere om mulighederne for færdiglavet mad til julefrokosten.
I kan også vælge at booke en kok og/eller serveringspersonale, hvis I holder julefrokosten privat, men gerne vil have afslappede rammer som på en restaurant.
Festlege og dresscode
Hvordan skal lige præcis jeres julefrokost udspille sig? Selvom julefrokosten er en fast tradition, er der intet i vejen for at variere den lidt efter smag og behag eller indføre nye traditioner. Hvad med at:
- Indføre festlege? Det kan være klassikeren pakkeleg, men det kan også være andre former for spil og lege – kun fantasien sætter grænser
- Indføre en dresscode? Enten med juletøj eller noget helt andet
- Forberede nogle festlige indslag? F.eks. fællessang, en sjov tale eller lignende
- Kombinere julefrokosten med en udflugt til en attraktion eller med en gåtur?
Så saml venner, kolleger og familie til årets bedste julefrokost.