Mangler du noget at varme dig på her til efteråret? På Restaurant Indisk kan du få velsmagende indisk mad, der helt sikkert nok skal give lidt farve i kinderne.
Dette efterår anbefaler vi dig at tage et smut forbi Restaurant Indisk til en mad-oplevelse, der transporterer dine smagsløg til hjertet af Delhi og krydderimarkederne i Jaipur.
Der er virkelig smæk på smagen i restaurantens retter, der krydres med friskkværnede indiske krydderier, og hvor den autentiske smag er i højsædet. Glem alt om karryretter, der er tilpasset til de helt sarte, danske smagsløg til ukendelighed. Restaurant Indisk ønsker nemlig at ramme den mest autentiske mad-oplevelse. Det gør dog ikke, at du skal have det sorte bælte i stærk mad.
Dertil tilberedes retterne med lokale ingredienser og er altid helt frisklavet.
Fra Mumbai til Danmark
Restaurant Indisk blev etableret i Aarhus af det indiske par Neha og Prasad, som begge er vokset op i Mumbai. De kom begge to til Danmark pga. uddannelse, og har boet i landet lige siden. I 2016 blev savnet efter hjemlandets smagfuldt krydrede mad dog for stort. Derfor åbnede de Indisk på Street Food som kom til Aarhus samme år.
Inden længe viste den lille Street Food bod sig dog for lille til aarhusianernes sult efter de krydrede karryretter. Derfor kom Restaurant Indisk på Nørregade til, hvor du både kan købe takeaway og spise i Restauranten.
Cremede karryretter
I restauranten og som takeaway kan du vælge mellem flere cremede karryretter. De har både butter chicken, mango chicken, chicken korma, tikka masala, panner tikka masala, tofu tikka masala, choley masala og daal.
Det er også muligt at tilkøbe drikkevarer. Her kan du selvfølgelig få den traditionelle indiske drik: lassi. Og så tilbyder Indisk også deres in-house Mango and Coconut IPA, som er lavet i samarbejde med Humleland Mikrobryggeri.
Restauranten ligger på Nørregade, og er altså placeret helt centralt i Aarhus, så det er nemt at hente takeaway til weekenden eller en hverdagsaften. De har et bowl koncept, som også gør, at maden er helt ideel som takeaway.
Gode priser og tilbud resten af året
Da parret Neha og Prasad åbnede den første restaurant, havde de et mål om at gøre indisk mad tilgængeligt til overkommelige priser for alle i Aarhus. Derfor er der et ‘bestil selv koncept’, som samtidig gør, at du kan få din mad lynhurtigt i restauranten. Du skal nemlig ikke side længe og vente på en ledig tjener, men bestiller blot maden ved en maskine eller gennem en QR kode fra bordet.
Resten af året har Restaurant Indisk nogle særligt ‘stærke’ tilbud, så du nemt kan få lidt varme i en vindblæst efterårskrop. Du kan f.eks. købe en børnemenu, bestående af butter chicken med basmati ris og vand eller sodavand til kun 35 kr. Derudover kan du i hele oktober købe to indiske tallerkner for 150 kr. Og hvis I køber en IPA, får I en ekstra med gratis!
Er du vegetar, veganer eller allagener tilgodeser Restaurant Indisk også gerne dette.
Åbningstider: Søndag-tirsdag kl. 11.30-20.00 & fredag og lørdag 11.30-21.00
Adresse: Nørregade 38, 8000 Aarhus C
Du kan booke bord her eller ved at ringe på +45 5012 5136.
Restaurant Indisk tilbyder også catering og du kan booke hele restauranten til et arrangement eller en lidt anderledes julemiddag for op til 25 gæster. Du skal blot sende dem en mail på info@expatmeal.com.