Restaurant i Guldsmedgade tilbyder 5 retter for 300 kroner i påsken.
Så er det nu, du skal holde dig til, hvis du er på jagt efter et billigt sted at spise i påsken. Den hyggelige Restaurant Komfur på Guldsmedgade sænker priserne og kører et sårligt påsketilbud med 5 retter for rørende 300 kroner.
“Der findes mange måder at fejre påsken på. Nogle skriver gækkebreve og sender til hinanden; andre maler påskeæg. På Restaurant Komfur serverer vi i stedet en forudbestemt 5 retters menu til kroner 300 alle dage,” skriver restauranten på hjemmesiden.
Laks og lam
På menuen er rimmet laks med syltede agurker og rygeostcreme til den første forret og derefter løgtærte med cremefraiche med urter. Til hovedret er der braiseret lammekølle med letstuvet forårsgrønt og grillede forårsløg.
Derefter er der bagt gedeost med brioche, syltede æbler og romsirup, og som afslutning får I blodappelsinsorbet med kageknas, tuille og appelsincreme.
Påskemenuen er tilgængelig fra Skærtorsdag den 13. april til og med anden påskedag mandag d. 17. april 2017. Du kan bestille bord til påskemenuen her.