BISTRO En økologisk bistro åbner den 2. september på Strøget i stormagasinet Salling.
Den 2. september får stormagasinet Salling en ny bistro med danske, økologiske lækkerier lavet fra bunden. Samtidig får Salling en ny bar med mulighed for et at få et glas vin og lidt snacks på shoppingturen og en ny boligafdeling. Det er den eksisterende bistro på fjerde sal, der er blevet gennemgribende bygget om.
Menukortet på den nye bistro indeholder fortrinsvis økologiske retter og kendte fødevarebrands fra Salling Super lige fra smørrebrødet til salater og lune retter, og det bliver muligt for gæsterne at kigge ind i bistroens køkken for at se kokkenes arbejde.
En fuldtonet oplevelseshus
”Den nye boligafdeling og Salling Bar & Bistro er endnu et skridt på vejen i forhold til at folde Salling ud som et fuldtonet oplevelseshus,” siger Sallings direktør Marianne Bedsted i en pressemeddelelse.
I åbningsweekenden den 2-4. september byder Salling på flere events. Stormagasinet vil genlyde af jazz ved Uffe Steen Trio, mens bartendere vil servere drinks og bobler. Der bliver desuden smagsprøver fra Laudrup Vine og juice fra juicemesteren Mads Bos team High on Life.
Se hele programmet for åbningsweekenden her.