Den kendte pitabar The Pita Corner på Vesterbro Torv åbner et ny spisested på Frederiks Allé 102, og der er gratis pita til de 100 første gæster.
Er du også vild med pitaen fra The Pita Corner på Vesterbro Torv? Så er der gode nyheder! Pitabaren udvider nemlig med endnu et sted i starten af november. Det nye The Pita Corner får placering i Chicken King & Juices gamle lokaler på Frederiks Allé 102.
De større lokaler betyder også et større menukort, og på Frederiks Allé kommer The Pita Corner til at lange grillkylling, grillspyd og pastaretter over disken udover de populære pitaer.
”Vi vil gerne lave The Pita Corner til en kæde og sprede vores koncept til flere steder i byen, så vi glæder os meget til at åbne i de nye lokaler,” fortæller bestyrer i The Pita Corner, Amani Palang.
Du kan læse mere om The Pita Corner og følge med i åbningen af den nye pitabar her.