Snart er det ikke længere muligt at besøge et af byens madmarkeder.
Har du ofte lagt vejen forbi MIBmadmarked på Nordre Strandvej i Risskov? Så er der desværre dårligt nyt: Madmarkedet lukker nemlig og har derfor sidste åbningsdag søndag den 27. oktober.
“Vi vender stærkt tilbage i området, men indtil da kan du finde os i Risskov Brynet, på Langenæs og i Pakhusene på Aarhus Ø,” skriver MIBmadmarked på Facebook.
Årsagen til lukningen er, at ejendommen, som har huset madmarkedet, er solgt. Ifølge MIBmadmarked vil sushirestauranten SushiMania i stedet åbne i lokalerne.