Foto: Letz Sushi

Letz Sushi fejrer julen med ny menu

Hold pause fra den fede julemad med en ny menu fra Letz Sushi i Aarhus.

Julemad behøver ikke kun være flæskesteg, rødkål og brune kartofler. Letz Sushi på M.P. Bruuns Gade og Åboulevarden har netop lanceret en delikat julemenu, som giver den tunge julemad baghjul.

“Vi har lavet julemenuen til folk, der har lyst til noget andet end den traditionelle julemenu, eller som blot har brug for en pause fra den fede julemad. Vi sætter selv pris på frisklavet, smagfuld og smuk sushi, når vi bliver trætte af den sædvanlige julebuffet, og vi håber, at aarhusianerne vil tage godt imod den nye menu,” siger marketingchef Heidi Østergaard.

Øjne og smagsløg frydes
Menuen består af laksetatar, fire skiver flaming salmon, fire skiver garlic tuna, fire skiver wasabi ebi, to sizzling laks med rogn og en lille spicy dip. Prisen er 215 kroner per person, og man skal mindst være to personer for at bestille den.

“Julemenuen er et lille udpluk af vores favoritruller, og kombinationen får virkeligt øjne og smagsløg til at frydes. Vi har valgt, at menuen som minimum skal bestilles af to personer, fordi vi synes julen skal fejres i selskab med én, man har kær,” siger Heidi Østergaard.

Julemenuen kan fås hos Letz Sushi på M.P. Bruuns Gade 54 og Åboulevarden 55, og den kan både spises på stedet eller tages med hjem og nydes i privaten. Menuen kan fås indtil den 23. december, og du kan bestille den her.

Sponsoreret indlæg