Foto: Kødstadens Burgerjoint

Kvalitetsburgere hos Kødstadens Burgerjoint

Elsker du en god, klassisk burger? Så er Kødstadens Burgerjoint stedet. Her kan du være sikker på altid at få en ordentlig burger lavet på friske kvalitetsråvarer. 

Kødstadens Burgerjoint opstod, da stedets ejere, Steffen og Jeppe, var klar til at starte deres egen forretning efter at have færdiggjort slagteruddannelsen. Det startede som en slagterforretning, men efter nogle år stod det klart, at der skulle ske noget andet. Det blev starten på et nyt burgereventyr. 

Læs også: SMAGprisen: Stem på Aarhus bedste burger her

Kvaliteten af råvarerne er i højsædet

Kødstadens Burgerjoint - 2
Foto: Kødstadens Burgerjoint

Nu findes Kødstadens Burgerjoint både på Frederiksbjerg og Trøjborg i Aarhus. Kvaliteten af råvarerne er i højsædet, når der laves burgere hos Kødstadens Burgerjoint. Kødet til bøfferne hakkes, vejes og formes fra bunden, grøntsagerne er friske og bliver snittet hver dag og dressingerne er selvfølgelig hjemmerørte. Der er i den grad kræset for detaljerne, så du altid kan sætte tænderne i en saftig og smagfuld burger. 

Stort udvalg af lækre burgere

Kødstadens Burgerjoint - 3
Foto: Kødstadens Burgerjoint

Hos Kødstadens Burgerjoint er der burgere for enhver smag. Når du er burgersulten, kan du vælge mellem alt fra hamburgere og cheeseburgere til kyllingeburgere og veggiebugere. Alle Kødstadens originale burgere består af bøf, salat, tomat, rødløg, syltede agurker, mayo, sennep, ketchup og barbecue sauce. 

Det er også muligt at vælge din yndlingsburger som en menu med pommes frites, dip og drikkevarer. En burgermenu koster mellem 109-134 kr. Der er dog frokosttilbud fra kl. 11-15, hvor du kan få en burgermenu fra 79 kr. 

Uanset hvad er du altid garanteret en god burger hos Kødstadens Burgerjoint! 

Læs mere på deres hjemmeside her.