Foto: Unsplash.

Kom til rejegilde på havnen

Fiskehandleren på havnen afholder et stort rejegilde med rejer og rosé ad libitum torsdag den 7. oktober.

Rejer og rosé har været en kæmpe succes over hele sommeren. Men det behøves bestemt ikke at være en sommerting. Det ved de hos Clausens Fiskehandel på Fiskerivej.

Torsdag den 7. oktober inviterer de nemlig til et overdådigt rejegilde i deres butik. Her vil være søkogte pil-selv rejer ad libitum med safran-aioli, citron og brød samt rosé ad libitum for 299 kroner.

Læs også: Skal din restaurant være med til Gastro Week?

Arrangementet starter klokken 18, hvor man starter med en lille fortælling om familiebutikken, danske fisk og lidt røverhistorier.

Klokken 19 bliver der så serveret rejer og rosé, og rejegildet varer de næste to timer.

Arrangørerne skriver, at man skal klæde sig på efter vejret, da temperaturen i butikken er den samme som udenfor.