Jumbo Bakery & Eatery på Mindet 4 er klar med pizzaaften i morgen torsdag den 8. november.
Er du helt tosset med pizza? Så skal du svinge forbi havnen i morgen torsdag den 8. november, hvor Jumbo Bakery & Eatery på mindet 4 inviterer til pizzaften med caféens lækre surdejspizza fra klokken 18 til 22.
Du kan glæde dig til en surdejspizza lavet i Jumbos brændefyret ovn og et glas bobler fra Æblerov til 175 kroner, og du kan vælge mellem 3 forskellige slags surdejspizza. Den Hvide med mozzarella, hjemmelavet pancetta, rosmarin, kartofler og røget mozzarella, eller Den Røde med tomat, mozzarella, parmesan samt basilikum. Den tredje hedder Vegetaren og består af mozzarella, syltede gulerødder, ost fra Tebstrup og frisk oregano.
Hvis du er i humør til grønt til din pizza, så kan du sammen med en ven dele en salat med dagens grønt fra Sommergrønt vendt i en frisk vinaigrette til 45 kroner per mand. Er du vild med det søde køkken, så har Jumbo også en dessert klar, der består af mascarponecreme, syltet pære og kvæde-kompot til 75 kroner.
Lyder det som noget for dig, så kan du læse mere om Jumbo Bakery & Eatery her.