Billetsalget er nu startet til Nordens største restaurantfestival, hvor 12 restauranter i Aarhus deltager med værtskab og madoplevelser i vinterferien.
Er du på udkig efter en unik madoplevelse i Aarhus? Så er Dining Week måske noget for dig. Dining Week er Nordens største restaurantfestival, hvor ca. 250 restauranter i 50 byer i Danmark åbner dørene i vinterferien fra 10.-19. februar. Gæsterne kan glæde sig til nærværende værtskab, madoplevelser og minder.
“Dining Week er med tiden blevet en elsket tradition, der samler 90.000 gæster omkring bordene på landets restauranter i vinterferien. En oplevelse, man glæder sig til og deler med familie og venner,” siger Dining Week stifter, Bjørn Beyer, i en pressemeddelelse.
I år deltager 12 restauranter i Aarhus i Dining Week, men flere kan komme til i løbet af de kommende dage.
Billetsalget er i gang
Dining Week er ét stort, overdådigt menukort, der inkluderer både kendte gourmetrestauranter, små ukendte perler, og helt nye restauranter med noget særligt at byde på. Det giver inspiration til nye restauranter, smage og oplevelser både i byerne, på landet, i skoven, og ved havet.
Billetsalget er nu startet, og der kan vælges mellem 3 retter, 5 retter og 10 serveringer. Du kan købe billetter her.
Bemærk at flere restauranter kan komme til programmet i de næste dage. Så hvis du er på udkig efter en unik madoplevelse i vinterferien, er Dining Week et besøg værd.
Læs også: Sushimania-butikker i Aarhus skifter navn
12 restauranter der deltager i Aarhus
Mefisto 28 i Latinerkvarteret hvor det hele startede i 1995. Bistro med masser af velsmag og stemning.
Baggården22 tilbyder delevenlig, rustik og ukompliceret mad fra hele verden.
NorR tager dig rundt i det nordiske køkken med gode råvarer og enkle tilberedninger.
Anker i træskibshavnen byder på medoplevelser med inspiration fra det franske køkken.
Den Lille Kro serverer danske retter hvor kvaliteten og det gode håndværk sidder lige i skabet.
Martino ved Marselisborg Lystbådehavn tilbyder 5 retter og en enestående udsigt over bugten.
Pondus er en enkel og moderne bistro drevet af kærlighed til sæsonens gode danske råvarer.
Gorm’s i Jægergårdsgade står for det legende, sjove og gode italienske gastrohåndværk.
Feast fra det aarhusianske madunivers MIB tilbyder madoplevelser baseret på gode nordiske råvarer.
Letz Sushi har på tre lokationer plukket det bedste fra deres menu og serverer bæredygtig fisk.