Foto: Café Sidewalk.

Sidste chance: Aarhus-café byder på morgenmadsbuffet til 24 kroner

Til og med torsdag den 29. august kan du spise dig mæt i en morgenmadsbuffet for kun 24 kroner i Aarhus.

Har du ingen formiddagsplaner i dag eller i morgen, så udnyt chancen for en virkelig billig morgenmad ved Åen: Til og med torsdag den 29. august kan du nemlig få en morgenmadsbuffet for kun 24 kroner mellem klokken 8.30 og 10.30 hos Café Sidewalk.

Buffetten består af lun leverpostej, økologisk græsk yoghurt, frisk frugt, hjemmelavet mysli, smilende æg, tre slags pålæg, to slags oste, to slags marmelade, kiks, knækbrød og forskellige slags hjemmelavet brød.

Normalprisen for Sidewalks morgenmadsbuffet er 39 kroner.