Brormands Madstue på Randersvej 19 lukker.
Hvis du var vild med den klassiske, danske mad fra Brormands Madstue, så er der triste nyheder på vej. Brormands Madstue på Randersvej 19 skriver nemlig på Facebook, at Madstuen holder sidste åbningsdag lørdag den 22. september.
”Det har været skide sjovt at lave og servere god mad til jer. Vi takker for opbakningen og hvem ved, måske ses vi snart igen,” skriver Andreas og Johnny fra Brormands Madstue i et Facebook-opslag.
I opslaget lægger de op til, at vi måske ses igen. Så det er bare med at holde øjnene åbne.