Foto: Bådcafé

Bådcafé: En caféoplevelse udover det sædvanlige

Skal dit næste cafébesøg være ekstra særligt? Så skal du et smut forbi Bådcafé i Marselisborg Havn! Her går du ombord på den gamle Endelavefærge, hvor du kan nyde alt fra drikkevarer, frokost, aftensmad og brunch – og ikke mindst en helt fantastisk udsigt!

Caféhygge på vandet

caféen
Foto: Bådcafé

Bådcafé, der holder til på den yderste mole i Marselisborg Havn, er en særlig én af slagsen. Det er nemlig den gamle færge til Endelave, der er i dag er forvandlet til café og bar. Her kan du slå dig ned på dækket og nyde lyden af bølgerne og den smukke udsigt over Aarhusbugten.

Om sommeren når solen skinner er Bådcafé et populært sted at spise eller nyde en drink, og derfor kan det være en god idé at booke bord i forvejen. Så er du sikret en plads på caféen med byens måske bedste beliggenhed!

Et indbydende menukort

Bådcafé-2
Foto: Bådcafé

Uanset om du er på udkig efter frokost, aftensmad eller bare en forfriskende drink, står skibets køkkenchef og hans crew klar med lækre retter og drikkevarer.

På både frokost- og aftenkortet finder du forskellige smagfulde retter til enhver smag. Er du vild med fisk, er Bådcafé et særligt godt valg! En stor del af retterne indeholder nemlig fisk, hvilket passer godt ind i det maritime tema på stedet. Er du dog mere til kød eller pasta, finder du også det på menukortet.

Hvis du skal starte weekenden med manér, står Bådcafé også klar med weekendbrunch hver lørdag og søndag fra kl. 10-12. Her får du alt, hvad en god brunch skal indeholde. Du kan blandt andet gå ombord i yoghurt med bærkompot, æggemuffin med røget bacon, koldrøget laks og et udfald af pålæg, ost og hjemmebagt brød.

Derudover kan du kigge udenfor i skibets styrhus, hvor du kan nyde kolde øl eller lækre cocktails!

Lad Bådcafé stå for dit næste arrangement

Bådcafé
Foto: Bådcafé

Hos Bådcafé står de også klar til at hjælpe, hvis du skal holde selskaber, julefrokost eller events. Her kan du lade caféen stå for maden med forskellige event- og selskabsmenuer, så du bare skal koncentrere dig om at hygge med dine gæster.

I vinterhalvåret har skibet kun har åbent i weekenderne. Derfor kan du  mod en ekstra tillægspris få hele skibet til dit eget arrangement!

Så om du blot er på udkig efter dit næste cafébesøg eller en helt særlig lokation til din næste fest, står Bådcafé klar til at hjælpe!

Du finder caféen på den yderste mole, Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C.

Du kan også læse mere om Bådcafé og se menukortet på deres hjemmeside her.