Foto: Pixabay.

5 mærkelige egnsretter, du måske ikke kender

Den danske madkultur byder på en egnsret eller to, du måske ikke lige kender til.

Skidne æg, kålpølser og bakskuld. Den danske madhistorie byder på mange og vidt forskellige egnsretter, der ligger fjernt fra den mad, vi spiser i dag.

Faktisk findes der ikke en definition på, hvad en egnsret egentlig er, men i bund og grund er det traditionelle retter fra et specifikt område. Det fortæller Stig Lou Mortensen, der er forfatter til bogen ”Danske egnsretter.”

Ifølge Stig Lou Mortensen svandt egnsretterne ind i takt med opbygningen af infrastrukturen i Danmark i 1920’erne. Pludselig kunne kvinder fra Østjylland blive gift med en sønderjyde, og retterne fra hjemstavnen blev blandet sammen med retterne fra den nye egn.

De fem mærkeligste egnsretter:
Selvom egnsretterne ikke længere har samme betydning, eksisterer de dog stadig – og nogle er mere skøre end andre. SMAG har derfor bedt Stig Lou Mortensen finde fem bud på de mærkeligste egnsretter fra hans bog ”Danske egnsretter.”

Kludesuppe
Kludesuppen er en ret fra Nordjylland og er en slags suppeudgave af millionbøf. Den er lavet på oksefars og hvidkål, og i opskriften fra Stig Lou Mortensens bog bliver der brugt soyasauce, hvilket må antages at være et moderne indspark.

Øl-ben
“Hier foer I rewlsbien å grønkål å broun katofler. Æ rewlsbien er en bette grån sålt. De er kowt i øl å buljon mæ løw å laurbærblåe å timjan å hiel piwer. Så ær a bien bløwn stæit o æ pan. Det wil æt skår æ bien, hwis I tå´r en krus øl å jen kop brænnwin te. Wallbekom!”

Fik du det med? Sådan bliver retten øl-ben, der stammer fra Midtjylland, beskrevet i opskriften fra Stig Lou Mortensens ”Danske egnsretter.” Oversat til rigsdansk betyder det:

”Her får I revlsben, grønkål og brunede kartofler. Revlsbenene er en smule salte – de er kogt i øl og buillon med suppevisk, timian og hele peberkorn. Bagefter steges benene på panden, og det vil ikke skade benene, hvis I tager et krus øl eller en kop brændevin til. Velbekomme!”

Kjørmispandekager
Kjørmispandekager stammer fra Fyn og blev spist i forbindelse med kyndelmissen den 2. februar. De er lavet med gær, så dejen hæver altså og skaber nogle rigtigt tykke pandekager.

Kjørmispandekager skal steges på panden i rigeligt svinefedt, så skorpen bliver lækker sprød, og så skal der hældes sirup ovenpå. Der findes mange versioner af kyndelmisse-pandekagerne rundt i landet.

Pirreæg
Pirreæg er egentligt bare et andet ord for røræg. Retten stammer fra Fyn, men fremgangsmåden adskiller sig dog lidt fra dagens scrambled eggs: Her skal du piske æggene sammen med smeltet smør og ikke mælk, som mange gør det i dag.

Når røræggene er færdige, skal du drysse purløg over og servere med rugbrød eller stegt flæsk, alt efter om der er tale om en frokost- eller aftenservering.

Plokma
Kender du retten finker? Plokma – eller plukkemad – er egentligt bare et andet ord for samme ret. Retten består af stort set al indmad fra en gris – intet mindre.

Der skal både bruges svinets hjerte, lever, nyrer, tunge og noget så eksotisk som ”fedtegrever”, der er lavet af spæk, til retten fra det Sydfynske øhav. Den kødtunge ret skal spises med rugbrød og øl til.

Danske egnsretter

  • De retter, Stig Lou Mortensen har med i bogen ”Danske egnsretter” fra 2005, er alle fra perioden 1840 til 1920.
  • Før 1840 blev opskrifterne ikke skrevet ned, og efter 1920 begynder de oprindelige egnsretter at forsvinde – men i denne periode begyndte kvinderne at gå i husmoderskoler og lærte at skrive opskrifterne ned, fortæller Stig Lou Mortensen.