Gorm's

Hummer, trøffel og gelato: Gorm’s lokker med 8-retters tasting menu

Så er der nu tasting menu på Gorm’s i Jægergårdsgade 6.  

Gourmetpizzakæden Gorm’s lancerer en ny tasting menu, som du kan få fornøjelsen af at smage. Fra mandag den 10. september til og med torsdag den 27. september kan du prøve deres nye 8-retters menu for kun 225 kroner.

“Vi ønsker, at folk skal have muligheden for at smage noget andet end vores pizzaer, da vi mener, at vi kan så meget andet. Derudover lancerer vi selvfølgelig tasting menuen for at give folk en god oplevelse,” siger marketingskoordinator, Mathias Pedersen.

Trøffeltapenade og lammesalami
Menuen bliver fordelt over 5 serveringer, som blandt andet består af en delikat pizza med Toma Piemontese ost, søde kartofler, chili-fraiche, salvie, trøffeltapenade og lammesalami. Ydermere får du serveret en antipasti bestående af carpaccio med fennikelsalat, dryp af fennikelpuré, frisé og fennikel vendt med citronvinaigrette, hvor hele herligheden bliver pyntet med olivenchips. Til dessert får du mælkegelato med olivenknas og et shot espresso.

Tasting menuen kan bestilles alle dage fra kl. 16.00 i Gorm’s i Jægergårdsgade 6, 8000 Aarhus. Udforsk hele menukortet her.