NorR Restaurant
Marselisborg Havnekro er blevet til NorR Restaurant.
NorRs mål er at fortolke de bedste klassiske nationalretter med et gennemgående nordisk strejf. Det hele foregår i smukke, nyrenoverede lokaler med et moderne udtryk.
På menukortet finder du for eksempel smørrebrød som Skagen Skinke med purløgsmayo og syltede grønne tomater og helstegt kalveculotte med norsk myseost og karamelliserede løg.
På Á La Carte menuen kan du blandt andet finde rørt tatar af oksemørbrad med sort pebermayo, rå æggeblomme og spæde salater og sprød stegt flæsk med enebærrøgede kartofler, timianbagte beder, syltede agurker og perleløg med en sauce med persille.