
Ægte fransk stemning
- $
- $
- $
Vin & Petanque
Vin & Petanque er en vinbar, som også byder på tre petanquebaner midt i Aarhus. Vinbaren er spækket med vin for enhver smag, og personalet er gode til at hjælpe selv den største nybegynder udi druens lære. Et glas vin og et slag petanque – så er du jo nærmest i Provence. Du kan leje en eller to baner i en time, men hvis det er en helt særlig begivenhed, kan du få en pakke, der inkluderer petanque og champagne. Og champagnen sables selvfølgelig! Vinbaren tilbyder også en Vin & Petanque picnic, hvor du kan hente en picnickurv med en afkølet flaske, glas, proptrækker, snacks, petanquekugler, et tæppe og et kort over udendørs offentlige petanque områder i Aarhus. Magnifique!

Spændende social dining
- $
- $
- $
SYV NI 13
Hos SYV NI 13 er konceptet social dining, og menukortet er lagt i hænderne på køkkenchefen, som samler indtryk fra hele verden, men bruger lokale leverandører og samarbejdspartnere. Du vælger mellem fire eller syv retter med snacks inkluderet. Hver lørdag er der desuden brunch på menuen med samme koncept, hvor du vælger fire eller seks retter frit fra kortet. Bonusinfo: SYV NI 13 blev kåret til Aarhus’ bedste nye spisested i læserafstemningen Smag Prisen 2020.

Asiatisk street food og take away
- $
- $
- $
Kiin Kiin Aarhus
Måske kender du allerede navnet Kiin Kiin fra Michelinrestauranten i København: I Aarhus kan du sætte tænderne i søsterrestauranten af samme navn, der lokker med duften og smagen af Bangkoks intense gadekøkken – med andre ord asiatisk street food. Maden kan indtages i Kiin Kiin Aarhus’ hyggelige lokaler eller bestilles som take away.

Små retter med stor smag
- $
- $
- $
FF Aarhus
På Åboulevarden ligger FF, som byder på casual eating og social drinking. Menukortet består af små lækre retter, som kan deles ved bordet, så alle får flere forskellige smagsoplevelser. En stor menu koster 395 kr. og en lille menu koster 305 kr.
På cocktailkortet finder du kendte klassikere med et FF twist og nye spændende kombinationer fra 65 kr.

Ølmenu og deleretter
- $
- $
- $
MALT
Oplev den fantastiske stemning i det gamle Ceres bryggeri, hvor lækre social dining retter kombineret med lækre specialøl går op i en højere enhed.
Da Ceres-bryggeriet lukkede ned i Aarhus, stod de unikke, historiske bygninger tilbage. Det blev blandt andet rammerne for restauranten MALT, som har fundet hjemme i de rå lokaler med flotte murstenshvælvinger.
MALT byder på restaurant, lounge, events og take away. Konceptet er social dining med deleretter bestående af en 8 eller 12 retters menu, som man deler ved bordet. Menuen skifter månedligt, og ønsker du mindre serveringer, kan du også vælge enkelte retter fra a la carte kortet. Det er samtidig muligt at vælge tjenerens udvalgte ølmenu med craft beer fra Kissmeyer.

Spanskinspireret delemad
- $
- $
- $
Forlæns & Baglæns
Forlæns og Baglæns er en farverig lille restaurant/café, hvor gæster og personale er tæt på hinanden. Stedet serverer spanskinspirerede tapas-retter, som svarer til store forretter, og det anbefales derfor, at man vælger to-tre retter pr. person. Og hvis I kan dele, så del, for det er meget sjovere.

Latinamerikansk ved Åen
- $
- $
- $
Rømer
Restaurant Rømer er inspireret af det latinamerikanske køkken. Autenticitet og stemning er i højsæde og derfor har menukortet et stort udvalg af mindre anretninger beregnet til at dele omkring bordet. Vælg tre små anretninger for 200 kr, som for eksempel kunne være lynstegt tun, tigerrejer og braiseret okse.

Frisk, smagfuldt og farverig peruviansk mad
- $
- $
- $
LIMA
Café LIMA er et lille stykke af Peru i hjertet af Aarhus. LIMA tilbyder frisklavet, smagfuldt og farverigt peruviansk mad med en hyggelig stemning. Bag restauranten står danske Martin, som mødte sin kone Lizzy i Peru – and the rest is history. I dag består LIMA af otte folk hvor af flere har en direkte eller indirekte forbindelse til Peru. Caféen ligger i Latinerkvarteret i centrum af Aarhus.