Foto: Chez Tony

3 skønne steder med mad og drikke på Trøjborg

Måske bor du i nærheden – måske er du bare vild med at udforske forskellige dele af din by. Uanset får du her vores bud på tre skønne steder, hvor du kan stille sulten og slukke tørsten på charmerende Tordenskjoldsgade i Aarhus. Continue reading

Pixabay

Gratis brunch: Trøjborg inviterer til vejfest

Lørdag den 18. august står foreningen Sammen om Trøjborg klar med en vejfest med kagebagning, gratis brunch og en masse aktiviteter. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Café K

Trøjborg-café lokker med burgerrabat

SPONSORERET Café K på Trøjborg dumper prisen på en burgermenu til 60 kroner.

Caféburgere kan være dyre, men nu kommer den nystartede Café K på Trøjborg dig til undsætning, hvis pengene er små. Café K kører lige nu sammen med dealsitet Sweetdeal et tilbud, hvor du kan få en af caféens populære burgere med krydrede kartoffelbåde og mayo for bare 60 kroner. Det er næsten halv pris i forhold til normalprisen på 112 kroner.

Køb burgeren til rabatpris her

Café K har sine rødder i Randers, hvor den oprindelige café fik så stor succes blandt byens borgere, at ejeren besluttede at åbne en søstercafé i smilets by. Café K har ifølge folkene bag disken stort fokus på kvalitet til gode priser, så både studerende og børnefamilier har råd til at gå mætte fra bordet.

Mere end bare café-mad
Menukortet på Trøjborg-caféen byder udover burgere på klassiske retter som pasta og sandwich, og alt mad lige fra burgere og pastaretter til de søde desserter laves af friske råvarer.

Personalet sørger efter eget udsagn for at give de besøgende en venlig betjening, hvor der er tid til at summe over menuen, så de får lyst til at besøge caféen igen. Tilfredse kunder hænger nemlig sammen med caféens succes, lyder det.

Cocktailbar om natten
Hen på aftenen omdanner Café K lokalerne til en lækker cocktailbar med alt, hvad hjertet begærer. I baren er der mulighed for at bestille en Strawberry Daiquiri, nyde en Mojito eller slukke tørsten i en klassisk flaskeøl til tonerne af festlig musik fra højtalerne.

Der er altså rig mulighed for at finde en anledning til at aflægge caféen i Trøjborg et besøg, uanset om det er til formiddagsbrunch med mødregruppen eller en festlig aften ude med vennerne.

Café K ligger på Tordenskjoldsgade 32, 8200 Aarhus N, og holder åbent fra søndag-torsdag fra kl. 9-22 og fredag-lørdag fra kl. 9-02.

Køb burgeren til rabatpris her

Sponsoreret indlæg

Foto: Jordens Frugter

Aarhusiansk helsekostbutik er landets bedste

Økobutikken Jordens Frugter på Trøjborg har netop vundet prisen som Danmarks bedste helsekostbutik.

”Ny og moderne helsebutik med bredt udvalg. Et godt bud på et økologisk minisupermarked”. Grossistvirksomheden Helsams leverandører var klare i mælet, da de for få dage siden bedømte og kårede den aarhusianske økobutik Jordens Frugter som Danmarks bedste helsekostbutik 2016.

Leverandørerne roser blandt andet serviceniveauet, personalets høje faglighed og humør og den lækre køle- og frostafdeling. Det vækker glæde og stolthed hos butiksledelsen, der ser det næsten 32-årige tilhørsforhold til Trøjborg som en vigtig grund til, at prisen nu er hevet hjem.

”Det har været et langt sejt, lokalt træk først at starte i et kælderlokale på 35 kvadratmeter, så til en butik i dobbelt størrelse for at ende her, hvor vi er nu med cirka 140 kvadratmeter,” fortæller den daglige leder og tidligere ejer Bodil Dahl Jensen.

Ekspansion og alsidighed
Den økologiske helsekostbutik rykkede for et år siden længere ned af Tordenskjoldsgade i lokalerne, der tidligere fungerede som filial for Danske Bank. Ekspansionen i størrelse ser butikken som en klar fordel.

”Med flytningen til denne adresse har vi mulighed for at fastholde at have så bredt et sortiment og også mulighed for at prøve alle de nye ting af, som vore leverandører hele tiden præsenterer os for. Kort sagt er vi en meget alsidig butik,” lyder det fra Bodil Dahl Jensen.

Jordens Frugter forhandler en lang række økologiske produkter, herunder frugt og grønt, mejeriprodukter, mel, korn og frostvarer. Desuden er der veganske produkter, kosttilskud og hudpleje at finde på hylderne. Butikken ejes i dag af Bjarne Thorup.

Foto: Stuen Th.

Stuen th er Trøjborgs nye café

CAFÉ Under navnet Stuen th får Trøjborg nu en café ved siden af biografen på Tordenskjoldsgade. Tidligere ansat fra tapasbaren Forlæns & Baglæns står bag.

Brug af årstidens lokale råvarer på byens spisesteder trender for tiden, og nu får Trøjborg sin egen café med østjyske råvarer i centrum. Bag det nye spisested står Annemette Feldbæk, der tidligere har arbejdet på den funky tapasbar Forlæns & Baglæns på Frederiksbjerg.

”Jeg vil lave smuk og årstidsbestemt mad. Flest danske og mange økologiske råvarer. Vi får pølser lavet af Hereford-kvæg, som går og græsser i Galten. Et mikrobryggeri i Risskov leverer øl til os som de første. Og jeg samarbejder med gartneren og slagteren her i gaden,” siger Annemette Feldbæk til Aarhus Stiftstidende.

Hjemlig 70’er-stil
Caféen åbner den 1. september under navnet Stuen th lige ved siden af biografen på Tordenskjoldsgade. På menuen står gode oste, pølser, salat og suppe, og som navnet antyder, indrettes caféen i en hjemlig, 70’er-agtig stil med alt fra ryapuder til retrokeramik.

”Jeg har lavet research her på Trøjborg og mærker, at folk gerne vil have noget andet end den traditionelle café-mad. Her bor studerende, småbørnsfamilier, forretningsfolk, ældre og livsnydere, og cafeen vil have plads til alle,” siger Annemette Feldbæk til avisen.

Stuen th får åbent alle dage kl. 10-22 undtagen søndag og mandag. Annemette Feldbæk er uddannet pædagog og har også tidligere arbejdet i køkkenet på daginstitutioner og på Risskovskolen Sansestormerne.

SPECS
Stuen th
Tordenskjoldsgade 19
8200 Aarhus N