Ingen sure miner: Nu kan du få surdejspizza i Aarhus

Corona-krisen har resulteret i et helt nyt surdejspizzeria i Frederiksgade lavet af en erfaren surdejsbager.

Den tidligere tapas-restaurant Tapas & Paella måtte tænke kreativt, da coronakrisen ramte Danmark. Det har resulteret i et nyt surdejspizzeria i Frederiksgade.

Det nye pizzeria La Casa di Antonia tilbyder surdejspizza i napolitansk-stil. Surdejsbundene har hævet i op til 72 timer. Lækkerierne bliver bagt i en Scugnizzo Napoletano ovn, der bager pizzaen på kun 90 sekunder som en traditionel brændefyret ovn.

Læs også: 3 steder i Aarhus med skønne pizzaer

Pizzeriaet er åbnet i Tapas & Paellas tidligere lokaler på Frederiksgade. Ejeren, Bijan Dizaj, er den samme, men menuen og navnet er spritnyt.

Pizzaerne koster mellem 69 og 89 kroner, og du kan både nyde en til frokost og aftensmad.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Nyt mikrobageri er åbnet i J.M. Mørks Gade

I kælderen på J.M. Mørks Gade 7 bliver der nørdet med surdej, det gode brød, og hvad der ellers lige fanger interessen for mikrobageren.

Efter en hæsblæsende start på Instagram har David Milberg Rask Andersen i dag åbnet dørene for David Breadhead Studio. Her skal der nørdes surdej, bages brød i lange baner, og hvad der ellers lige falder ejeren ind.

“Jeg lavede min separate surdejsprofil på Instagram, så jeg kunne nørde igennem. Under karantænen begyndte jeg at få ordrer fra private. Så har det udviklet sig derfra,” siger David Milberg Rask Andersen.

David Milberg Rask Andersen står bag den populære Instagram-profil David Breadhead og har nu åbnet et mikrobageri i Aarhus. Foto: Emilie Kristensen-McLachlan

Du kan dagligt finde brød og boller, men skynd dig, for der er et begrænset parti hver dag. Alt bliver bagt i butikken, og du er også velkommen til at komme forbi til en snak om surdej og få nogle tips til din egen bagning.

Læs også: 6 fortrinlige bagere du skal prøve

“Jeg har kaldt det et studio, fordi det ikke er et traditionelt bageri. Jeg bager altid brød og boller, men udover det vil jeg eksperimentere med for eksempel surdejsbrownies, bruschetta af daggammelt surdejsbrød, og hvad jeg ellers finder på,” siger David Milberg Rask Andersen.

David Breadhead leverer bagværk til blandt andre Nabokiosk på Ingerslevs Plads, Bill’s Coffee i Vestergade og snart til Kunsthal i J.M. Mørks Gade.

Brødene koster 45 kroner, og du kan få fire boller for 50 kroner.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Kantina.

Gryderetter og surdejspizza: Nyt økologisk take away-sted er åbnet i Aarhus

Det nye take away-sted satser på god og sund mad, som er lavet på økologiske råvarer. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Schweizerbageriet

Godmorgen: Schweizerbageriet klar med gratis naturbrød

Schweizerbageriet på M. P. Bruuns Gade 56 giver gratis naturbrød til din nabo og smagsprøver på te fra A. C. Perch’s Thehandel på lørdag den 13. oktober. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Pixabay

Insekter og surdej: Det kan du opleve til årets Food Festival 2018

Guide: Årets Food Festival er rundt om hjørnet, og fredag den 7. september bliver dørene slået op til nordens største madbegivenhed. Vi giver dig et overblik over nogle af de oplevelser, der er på årets Food Festival i Aarhus.
Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev