Foto: Rømer

8 spændende spisesteder med social dining

Stadig flere Aarhus-restauranter byder på social dining, hvor alle ved bordet deler de samme serveringer. Her er otte spisesteder, hvor det ikke er forbudt at stjæle fra sidemanden.

Tag med på en asiatisk smagsrejse

Keyser Social
Foto: Keyser Social

Hos Keyser Social Aarhus møder det asiatiske køkken nordens lækre og friske råvarer. Menuen består af serveringer på enten 10 eller 13 retter, hvor du bliver taget ud på en længere smagsrejse med afsæt i Fjernøsten og med referencer til det nordiske køkken.

Personalet gør en dyd ud af at servere mad, der er en fryd for både øjne og smagsløg, så du får muligheden for at opleve de mange forskellige nuancer, det farverige køkken har at byde på. Kunne det for eksempel friste med Keysers grøn karry med pulled chicken og aromatiske asiatiske urter serveret med broccoli, gulerod og cashewnødder. Øhhh ja! Alt maden serveres klar til at dele, men der er også mulighed for at købe separate kolde og varme retter.

Hvor: Keyser Social Aarhus, Frue Kirkeplads 4, 8000 Aarhus C

I byens gamle bryggeri

Malt
Foto: Malt

I det gamle Ceres Bryggeri byder Malt på en række forskellige koncepter – og ét af dem er social dining konceptet, hvor omdrejningspunktet er hygge og socialisering omkring maden. Retterne bliver derfor serveret på en fælles tallerken, hvor du tager de anrettede portioner over på din egen tallerken. På menukortet kan du vælge mellem en servering på otte og 12 retter, men det er kokken, der vælger de enkelte retter. Tirsdag, onsdag og torsdag kan du også få et tilbud på syv retter til 295 kroner.

I øllens ånd er der naturligvis mulighed for at vælge blandt et lækkert udvalg af specialøl, men du kan selvfølgelig også få en god gammel Ceres Top, der, udover at lægge navn til adressen, har været østjydernes lokale øl i over 100 år.

Hvor: Malt, Ceresbyen 64-68, 8000 Aarhus C

Middelhavets vibes og årstidernes råvarer

Elle Belle
Foto: Elle Belle

Elle Belle tager dig med til søs med mad, der er inspireret af middelhavets vibes med frisk fisk, skaldyr og grøntsager og piftet op med årstidens råvarer. Omdrejningspunktet er social dining, og retterne bliver serveret delevenlige i en lind strøm på bordet. Er du ikke til fisk og skaldyr, er dog også mulighed for at få retter med godt kød eller noget godt for vegetaren.

På Elle Belle er der også tænkt på miljøet, og derfor har restauranten valgt at sløjfe det faste menukort. I stedet er der en gammeldags tavle, hvor alle aktuelle retter fremgår. Elle Belle har dog også en digital løsning, hvor det er muligt at læse om både mad og drikke og efterfølgende afgive sin bestilling. Alternativerne til det normale menukort giver muligheden for at skifte enkelte retter ud i takt med sæsonskifte og nye lækre råvarer. Ved at udnytte sæsonens råvarer bliver det også muligt at tilbyde retterne til en god pris. Udover at servere lækker mad, fungerer Elle Belle også som en bar, hvor du kan få lidt godt til at slukke tørsten, om det er vin, bajer, bobler eller en hjemmelavet sangria.

Hvor: Elle Belle, Åboulevarden 55, 8000 Aarhus

Social dining og socialt samvær

Langhoff & Juul
Foto: Langhoff & Juul

Hos Langhoff & Juul får du meget mere end bare gode smagsoplevelser. Her er der tid og plads til at sænke skuldrene og tage et afbræk fra hverdagen sammen med dem, du holder af. Restauranten er tænkt som et fristed for nærværet og samværet om de gode smagsoplevelser. 

Hos Langhoff & Juul gør de en ære ud af at bruge lokale råvarer med udgangspunkt i årstiderne. Det vil sige, at social dining menuerne skifter løbende efter sæsonen. Uanset hvad er du dog altid garanteret en spændende menu, der forkæler dine smagsløg. Du kan vælge mellem en 3-retters eller 4-retters social dining menu, hvor retterne serveres i fade og skåle til deling, så hele bordet kan samles om det gode måltid.  

Hvor: Langhoff & Juul, Guldsmedgade 30, 8000 Aarhus C

Festmåltid fra kulgrill

MIB
Foto: MIB

Hos MIB Feast får du den helt store middagsoplevelse. Restauranten på Aarhus Ø står klar med det helt store festgilde med både mad og drikke ad libitum i afslappede rammer. Retterne tilberedes på restaurantens særlige signatur: den indendørs Jasper-kulgrill og serveringen foregår ud fra et selvbetjeningskoncept. Forretten serveres dog ved bordet på social dining-manér. 

Hos MIB Feast varierer menuen, men du er altid garanteret et stort udvalg af grønt, fisk, skaldyr, kød og sødt baseret på sæsonens nordiske råvarer. Lige nu kan du se frem til blandt andet flamberet makrel med butternutsquash, trøffelmarineret oksefilet og citrontærte med brændt marengs – Mums! 

Hvor: MIB Feast, Mariane Thomsens Gade 4B, 8000 Aarhus C

Comfort food med god udsigt

Lula

Hos Lula kan du gå ombord i alt godt fra middelhavsområdet. Restauranten er inspireret af havet, den mediterranske livsstil, som bygger på comfort food og social dining. Derudover serverer Lula også et stort udvalg af drinks og vine. 

Konceptet hos Lula er simpelt og godt: de forskellige retter serveres løbende som delevenlige anretninger, så du blot kan læne dig tilbage og nyde maden, selskabet og den gode udsigt på Aarhus Ø. For 475 kr. pr. person kan du nyde en spændende 9-retters menu med alt fra panko rejer, andebryst og tiramisu. Du kommer altså godt rundt i en masse lækre retter fra Middelhavet, og der er helt sikkert noget for enhver smag. 

Hvor: Lula, Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C

Lula
Foto: Lula

Social dining uden madspild

Nögen

Restaurant Nögen er social dining med et helt særligt fokus: nemlig at mindske madspild og kreere smagsoplevelser hvor ingen ingredienser går til spilde. Konceptet hos Nögen tager udgangspunkt i minimalistiske og smagfulde retter baseret på årstidens råvarer, og hvor der bliver kræset for hver enkelt ingrediens. 

Hos Nögen dømmer de ikke ingredienserne på udseendet, og derfor er der ikke et fast menukort. Du kan derfor se frem til at blive overrasket med restaurantens nyeste kreationer – og så til fornuftige priser. For 369 kr. pr. person får du 10 små retter fordelt på fire omgange. Ønsker du drikkevarer til, kan du opgradere til en `fuld nögen´-menu til 995 kr. hvor både vinmenu og to after dinner drinks også indgår. 

Hvor: Restaurant Nögen, Banegårdspladsen 4, st. th, 8000 Aarhus C

Gourmet og vinmenu

Det Glade Vanvid
Foto: Det Glade Vanvid

Leder du efter en madoplevelse udover det sædvanlige? Hos Det Glade Vanvid mødes gourmetmad, smukke præsentationer og stedets uformelle rammer hinanden i en helstøbt restaurantoplevelse. Med 25 års erfaring i branchen arbejder stedets ejere, Brødrene Koch, ud fra et fokus på at skabe en aften med de bedste smagsoplevelser for alle gæster. 

Udover en række spændende retter, består en aftenmenu hos Det Glade Vanvid også af en mindre vinsmagning, hvor I vil blive præsenteret for syv forskellige vine udvalgt af sommelieren. Du kan altså se frem til en helt særlig aften med god mad og drikke i smukke og stemningsfyldte omgivelser. 

Hvor: Det Glade Vanvid, Pakkerivej 2, 8000 Aarhus C 




Restaurant Malt: 12 retters social dining og ølmenu

I det ellers moderne kvarter CeresByen i Aarhus ligger det gamle Ceres Bryggeris bygninger. Ølbryggeriet lukkede dog i 2008, men ånden og duften af øl er der endnu. For i 2017 åbnede Restaurant Malt, som er Aarhus’ første og eneste ølrestaurant. 

Hos Malt får du en unik social dining oplevelse, hvor restaurantens 15 ølhaner og udvalg af specialøl giver dig en helstøbt smagsoplevelse. Skal du holde et arrangement, stort som småt – privat eller med firmaet – kan du også forkæle dit selskab med herlighederne hos Malt.

Restauranten afholder desuden en masse spændende events, herunder livekoncerter, temaftener og ølsmagninger. 

Læs også: 5 steder med smagfuld frokost i Aarhus

Konceptet er social dining

Social dining
Foto: Restaurant Malt

I den hyggeligt indrettede ølrestaurant kan du sætte dig til rette med familien, vennerne eller kollegaerne og nyde et væld af smagfulde deleretter. I vælger selv, om I ønsker at bestille a la carte, eller om I ønsker at bestille de sammensatte menuer på enten 7, 8 eller 12 retter. 

Udover en unik smagsoplevelse med råvarer af høj kvalitet, vil du mærke et særligt nærvær og en hyggelig stemning i de skønne, autentiske lokaler.

Konceptet social dining indbyder til en intim og nærværende spiseoplevelse, hvor man deler de mange spændende smage med hinanden. 

Full Monty – en aften med det hele på Malt

Skal den have fuld hammer, skal man vælge Malts Full Monty menu. Her får du en helaftensoplevelse, hvor intet mangler. Menuen består først af snacks og hjemmebrygget øl, som man helt eksklusivt får lov at smage, når man vælger Full Monty.

Derefter kommer du og dit selskab igennem intet mindre end 12 social dining retter. Menuen tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og kokkens valg, så læn dig blot tilbage og lad dig overraske af de nøje udvalgte retter. 

Til den gennemførte menu hører selvfølgelig også ølmenu, hvor Malts 15 ølhaner og mindst 10 forskellige specialøl sørger for, at du ikke går tørstig derfra. Restaurantchefen Jessica er uddannet ølsommelier og sammensætter den perfekte ølmenu, så du vil opleve, at maden og øllet komplementerer hinanden helt suverænt. Prisen for denne helstøbte oplevelse er 1.095 kr. pr. person.

Der kan også vælges en vegetarudgave af Full Monty, som blot er med 8 retter i stedet for 12. Her er prisen 995 kr. pr. person. Til begge udgaver kan der tilkøbes drikkemenu for 100 kr. pr. person.

Full Monty menuen kan vælges uanset om I bare er to, eller om det er til firmamiddagen, hvor medarbejderne skal forkæles.

Læs også: Restaurant Mellemrum i Aarhus – plads til alle

Mulighed for at sidde privat og uforstyrret med dit selskab 

Mulighed for at sidde privat og uforstyrret
Foto: Restaurant Malt

Restaurant Malt giver mulighed for, at du og dit selskab kan sidde uforstyrret og afskærmet fra resten af restauranten. Med Malts smukke og elegante gardiner kan I få en aften for jer selv i fred og ro.

Det kan eksempelvis være til firmamiddagen eller andre mindre selskaber. Send blot en forespørgsel til restauranten.

Oplev fede events hos Restaurant Malt

Malt er mere end “bare” en ølrestaurant. De afholder nemlig en masse spændende events, som du kan deltage i. Malt er blandt andet en del af Gastro Week, som er to gange om året. Her sammensættes en helt særlig Gastro Week menu til en favorabel pris.

Det sker næste gang i uge 42, men indtil da er der dog en masse andre fede events, du kan tage til hos Malt. 

Ølsmagninger – naturligvis

Ølsmagninger
Foto: Restaurant Malt

Fire gange om året afholder Restaurant Malt ølsmagning, og det er muligvis den hyggeligste i Aarhus! Til hver ølsmagning gæster en dygtig ølsommelier, som fortæller om de forskellige øl. Man vil altid smage mindst 5 forskellige øl, og der serveres salte snacks og hjemmebagt brød med smør til.

Prisen er kun 300 kr. pr. person. Næste ølsmagning hos Malt er fredag d. 9. juni, hvor det er restaurantchefen Jessica selv, der fortæller om øllet. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at bestille billetter her.

Live Lørdag

Live lørdag
Foto: Restaurant Malt

Én lørdag i hver måned inviterer Malt til Live Lørdag i restauranten. Du vil opleve en virkelig hyggelig loungestemning, når en ny musiker hver måned kommer og spiller.

Musikken starter kl. 21, og næste Live Lørdag er d. 10. juni. Du kan reservere dit bord her, men du kan også sagtens bare svinge forbi til en øl eller to, hvis du har spist hjemmefra. Læs mere om Live Lørdag her.

Terrassekoncert – 16. juni

Skal der mere musik til, kan du også besøge Malt fredag d. 16. juni. Her afholdes der nemlig Terrassekoncert på Cerespladsen foran restauranten. Den optrædende er musikeren Julian Maraboto, som både bevæger sig indenfor rockgenren, cumbia og mexicansk ranchera.

Ølhanerne åbner kl. 15 med Malty Hour, og kl. 16 starter koncerten. Så hiv vennerne med ned til et par øl og skyd weekenden i gang med manér. Mon ikke vejret også bliver fantastisk på sådan en dejlig junidag! Læs mere om arrangementet her.

Temaaften

Temaaften
Foto: Restaurant Malt

Som noget nyt introducerer Malt såkaldt Temaaften. Det sker næste gang d. 7 oktober, hvor temaet er vildt. Menuen på denne særlige aften tager derfor udgangspunkt i vildtdyr med kraftige råvarer. Der vil blandt andet blive serveret retter med krondyrskinke, vildsvin, krabbe og hummer.

Derudover er der naturligvis sammensat en perfekt ølmenu, der passer til retterne. Prisen for denne vildt-temaaften er 865 kr. pr. person. Som prikken over i’et kommer der også livemusik denne aften kl. 21. Se hele menuen her og bestil dine billetter i god tid! 




Foto: Restaurant SYV NI 13

Restaurant SYV NI 13 fejrer Beaujolais Nouveau-dag med fransk social dining

Torsdag den 17. november er Beaujolais Nouveau-dag, hvor den berømte rødvin bliver frigivet. Restaurant SYV NI 13 fejrer dagen med fransk social dining.

Hvert år den tredje torsdag i november bliver der verden over afholdt Beaujolais Nouveau-dag. Og i år falder dagen på torsdag den 17. november, hvor vinentusiaster samles om den franske rødvin. Det er nemlig den dag på året, hvor man frigiver den nyeste årgang af den berømte beaujolais vin fra den allersydligste del af Bourgogne.

Beaujolais Nouveau er en unik mulighed for at smage en helt ung vin, da den ofte kun er omkring 7 uger gammel. Det er en frisk og frugtig rødvin, der er nem at drikke – og gerne i store mængder.

Vinens store mærkedag bliver blandt andet markeret hos Restaurant SYV NI 13 i Frederiksgade, hvor de inviterer til fransk social dining, som bliver komplementeret af et glas dugfrisk Beaujolais Nouveau.

Fransk tema på menuen

Hos Restaurant SYV NI 13 er konceptet social dining, så I kan smage en masse forskellige retter, som I deler ved bordet. Retterne bliver serveret i det tempo, der passer selskabet bedst. Det er bare at læne sig tilbage og nyde serveringerne.

Det svære valg går ud på at vælge, om det skal være 4 eller 7 retter, og hvilke retter det skal være. Er du fan af det franske køkken, bliver det selvsagt endnu sværere til restaurantens franske temaaften. Der er nemlig en masse gode franske retter at vælge imellem.

Læs også: Espresso House byder på Créme Brûlée Latte og smagen af jul

Ung rødvin i glasset

Til fransk social dining hos Restaurant SYV NI 13 kan du vælge at sammensætte din menu med snegle og urter, østers og vinaigrette, brisler og fermenteret hvidløg, bouillabaisse, tærte med levermousser, rullet selleri, ratatouille, kåldolmere og blåskimmel, Confit de Canard med sprødt skind og sauce eller omelet en surprise. Bon appétit!

De 4 retter med snacks koster 379 kroner, mens 7 retter med snacks koster 479 kroner. Til begge menuer får du et glas af 2022 Beaujolais Nouveau fra Jean Marc Lafont.




Franske fristelser

Se alle

På besøg hos MALT: Restauranten i de historiske rammer har – selvfølgelig – fokus på øl

Der er øl i både glasset, maden og ånden, når du besøger MALT Restaurant & Lounge i de tidligere Ceres Bryggerier.

Det kan godt give lidt af et sug i maven, når du nærmer dig MALT Restaurant & Lounge i Ceresbyen 68c.

Foran dig tårner den høje, grå murstensbygning sig op. Brostenene, der måske gør din gang en smule ujævn, fører dig hen til trappen, som leder ned i kælderlokalet med smukke hvælvinger og mange remedier fra dengang, bygningen blev brugt til at brygge øl.

Det er nemlig de tidligere Ceres Bryggerier, der danner rammen om MALT, og de historiske lokaler har naturligvis sat sit præg på det, der serveres for gæsterne i social dining-restauranten.

“Vi har meget fokus på at få øl til at spille med maden og på at bruge øl i maden,” fortæller køkkenchef Morten Klit-Kjer.

Smag Aarhus har været forbi MALT for at høre mere om, hvordan både restauranten og de gamle lokaler emmer af øl. Se med herunder.




Social Dining

Se alle
Foto: Unsplash/Jens Thekkeveettil

Mad, drikke og jazz: Kom til Aarhus Jazz Festival ved Havnefronten

VinDanmark, Hantwerk og Lula byder tilsammen på over 50 koncerter i løbet af de 10 dage, Aarhus Jazz Festival finder sted.

Jazz, mad og drikke. Måske noget nær den perfekte sommerkombination, hvis du spørger os.

I år kan du blandt andet nyde alle tre dele hos Havnefronten, når Aarhus Jazz Festival løber af stablen fra den 8. juli til den 18. juli.

Det er VinDanmark, Hantwerk og LULA, der tilsammen inviterer til over 50 koncerter i løbet af de 10 dage, festivalen varer.

Læs også: Michelin 2022: Her er stjernerne i Aarhus

Delemad, tapas og øl

Hver eftermiddag fra 12.00 til 14.00 kan du hos social dining-restauranten LULA lytte til lækker jazz, mens du kan købe kolde drikkevarer samt fiskeburgere og patatas bravas fra LULAs egen food truck.

Hos VinDanmark er der koncerter hver dag klokken 13.30, 16.00 og 20.00 – og hertil kan du naturligvis købe vin og tapas.

Hos Hantwerk begynder musikken klokken 18.00 og 22.00, og her kan du både stille sulten og slukke tørsten, for eksempel med én af de mange øl fra husbryggeriet Humleland.




Girls night out

Se alle
Foto: Lula

100 gratis øl, food truck og dj: Lula på Aarhus Ø inviterer til day party

Lørdag den 11. juni åbner restaurant Lula for udeservering. Det fejres med 100 gratis øl, food truck og musik.

Kan du li’ kolde øl, delemad og musik?

Så sæt et stort kryds i kalenderen lørdag den 11. juni fra klokken 12.00. Her inviterer Lula på Kystpromenaden 5 nemlig til day party i anledning af, at restaurantens udeservering skydes igang.

Dagen byder på 100 gratis øl til de første tørstige gæster, mulighed for at sætte tænderne i masser af sydeuropæisk inspirerede retter samt toner fra dj Robert Snajder.

Læs også: Restaurant Lula: En tur til syden på Aarhus Ø

Deleretter og food truck

I løbet af dagen kan du både bestille deleretter inde i restauranten og på Lulas store terrasse.

Menukortet byder blandt andet på charcuteri, burrata, frittata, Pincho Ribs samt forskellige slags fisk og skaldyr som blæksprutte, rejer og hummer.

Du kan desuden besøge Lula egen food truck, der hen over sommeren vil sælge blandt andet fiskeburger og patatas bravas med aioli.




Social Dining

Se alle

Blæksprutte-Bloody Mary på menuen: Ny restaurant åbner på Aarhus Ø

Restaurant Lula på Kystpromenaden vil invitere til sydeuropæisk social dining.

Var det noget med en blæksprutte-Bloody Mary?

Eller som den hedder på den nye restaurant Lula: Bloody Mary com Lula?

Fredag den 25. februar åbner Lula på Kystpromenaden 5, Aarhus Ø, og her kan du blandt andet sætte tænderne i – og drikke! – blæksprutte, ligesom du kan bestille andet godt fra havet, charcuteri, oste, grønne retter og søde sager.

Løssluppen stemning

Konceptet er sydeuropæisk social dining, og det betyder små retter, masser af vin og cocktails samt en uformel tilgang til det at spise ude.

“Generelt forsøger vi at være lidt skøre og skabe den her løsslupne stemning, både når det kommer til mad, drikke og de fysiske rammer,” fortæller Mads Poulsen, der er den ene af fire Aarhus-restauratører bag Lula.

Sip sangria, og dyp tæerne i vandet

Hos Lula kan du både nyde maden indendørs – hvor stil, interiør og farver giver en stemning af sol og sommer – eller på den store udendørs terrasse, der i de kolde måneder bliver skærmet med en markise og holdt lun af varmelamper.

Til sommer kan du få serveret mad og drikke på havnekajen, så ja, du kan i princippet dyppe tæerne i vandet, mens du sipper til din sangria eller blæksprutte-cocktail. Ja tak!




Verdenskøkkener

Se alle
Foto: Syv Ni 13.

Mød kandidaterne til Aarhus’ bedste nye spisested: Syv Ni 13

Hvem skal du stemme på til Smag Prisen 2020: Aarhus’ bedste nye spisested? I denne artikel kan du lære Syv Ni 13 lidt bedre at kende.  Continue reading




Foto: Restaurant Cu Cu.

Så er det nu: Vietnamesisk restaurant åbner i Aarhus

En ny vietnamesisk restaurant i Bruuns Galleri sætter social dining på menuen, når den åbner for kunderne mandag den 12. februar. Continue reading