Foto: Pixabay.

Guide: 4 restauranter i Aarhus, hvor du kan holde din næste fest

Denne artikel er blevet til i samarbejde med AnnaFinans.

Annonce: Vil du invitere dine gæster med på restaurant næste gang, du har noget at fejre? Her er fire steder i Aarhus med plads til selskaber.
Continue reading

DiningSix

Nytårsmenuen 2018: DiningSix sørger for en vellykket nytårsfest

Annonce

Alle ønsker sig en nytårsfest, som gæsterne sent vil glemme. Men føler du dig allerede nu en smule stresset over alt, der skal planlægges til årets sidste fest? Fortvivl ej! DiningSix står nemlig klar med dette års nytårsmenu.

For mange er nytårsaften årets fest, og man kan blive helt udmattet af at tænke på alle de forberedelser, det medfører. Men det er der råd for, når DiningSix nu præsenterer årets nytårsmenu, som kan bestilles ud af huset.

Nytårsmenuen består af tre lækkert sammensatte retter, der rummer alt, hvad årets sidste aften bør indeholde: Nytårsfisk, okse & chokolade. DiningSix står bag restaurantkoncepterne KöD, Basso, Slap Af & Klokken, og med i alt 7 restauranter i Aarhus og København er DiningSix dit kvalitetsstempel, når du skal invitere gæster på en festlig nytårsmiddag.

Bestil Nytårsmenuen 2018

NYTÅRSMENUEN 2018

Forret
Cremet bisque på jomfruhummer med smørporcheret nytårsfisk, grøntsager fra Lammefjorden, crumble på rug samt urteolie med kaffir

Hovedret
Langtidstilberedt okse fra Uruguay med rosmarin & havsalt, kartoffelgratin med hvidløg & urter samt kraftig sauce på svampe & okse. Hertil variation af syltede bær, grillede borettane løg i balsamico samt blød gulerodspuré

Dessert
Kraftig fransk chokoladekage med luftig polynesisk vaniljecreme, hvidt chokoladerør, kagecrumble med farin samt syrlig hindbærkompot

* Nytårsmenuen kan også bestilles i en vegetarisk udgave

Menuen kan tilberedes og anrettes af alle og efter blot nem og kort tilberedning er maden klar til servering. Så alt, du skal sørge for, er at hygge om dine gæster og nyde årets mest festlige aften.

Se præsentationsvideo af menuen

Udover den 3-retters nytårsmenu tilbyder DiningSix også NytårPlus; en sammensat tillægspakke, der sætter prikken over i’et. NytårPlus består af både kuvertbrød, Nytår Blinis som snacks, kransekage samt natmad i form af en oste- & pølseanretning med diverse tilbehør, pestos og tapenader.

Lad DiningSix stå for maden; så er du sikret en både smagfuld og vellykket afslutning på det gamle år og en god start på det nye.

Bestil Nytårsmenuen 2018

Lækker fransk bistrostil på Juliette i Jægergårdsgade

5 velvalgte Valentines-steder

GUIDE Valentine’s Day den 14. februar nærmer sig med krav om blomster, chokolade og romantik. Hvad enten det er til en første date, en årsdag eller måske for at sige undskyld, har vi fundet fem steder, der lægger op til en romantisk par-aften.

Den luksuriøse
Frederikshøj, Oddervej 19, 8000 Aarhus C

Skal din bedre halvdel imponeres og have en aften med mad, vin og service i Michelin-klassen, skal I tage på Frederikshøj syd for Aarhus. Wassim Hallal og hans hold af kokke præsenterer spændende, veltillavet gastronomi, og i anledning af Valentinsdag har de sammensat en 4-retters menu med tilhørende vine, champagne, snacks, kaffe og petit fours. Med en investering på 1.495 kroner per næse er I garanteret en aften, hvor I er i centrum, og minder bliver skabt.

Den SU-venlige
Slap Af, Studsgade 8-10, 8000 Aarhus C

I den anden ende af prisskalaen ligger Slap Af, hvor du kan få forretter for 50 kroner, hovedretter for under 200 kroner og desserter for 50 kroner. Her er der mulighed for at forkæle din bedre halvdel, selvom budgettet er lidt stramt. Slap Af ligger i det smukke Latinerkvarter, så en romantisk gåtur arm i arm i de små gader er oplagt, efter I har mæsket jer i fx jordskokkesuppe, bøf med bearnaiseskum og dessert med chokoladekage, mousse og ganache.

Den delevenlige
CANblau Tapasbar, Klosterport 2, 8000 Aarhus C

Selvom man deler køleskab, seng og budgetkonto, kan det være en udfordring at dele den mad, man bestiller på restauranter. På CANblau er der dog ingen vej udenom, da stedet, som navnet antyder, serverer tapas. Det er små anretninger lavet med henblik på at dele, og menukortet byder på retter fra 48 kroner. Der skal dog sættes lidt penge af, hvis konceptet skal fungere, da det anbefales at dele 6-7 retter. Ud af disse kan ikke mindst klassikeren pan y tomate con jamon serrano, gedeost på brioche og grantinerede jomfruhummere varmt anbefales.

Den franske
Juliette Cafe & Brasserie, Jægergårdsgade 54, 8000 Aarhus C

Frankrig bliver tit ophøjet til at være romantikkens land med Paris som den ultimative kæresteby. Derfor er det nærliggende at tage ud og spise fransk mad på Valentinsdag. Vi anbefaler Juliette i Jægergårdsgade, der med sin hyggelig indretning og uformelle stemning passer perfekt til en aften i stearinlysets skær. Maden er god, fransk og til en fornuftig pris. Du kan for eksempel vælge tre retter fra tavlen for 280 kroner eller i stedet vælge en god, saftig steak frites med klassisk crème brulée som den søde afslutning. Måske får din udkårne endda lov til at smage!

Den asiatiske
Sota Sushi, Vestergade 47, 8000 Aarhus C

Nyotaimori er en japansk tradition, hvor sushi bliver spist direkte af en nøgen kvindes krop. Er dette arrangement for stor en mundfuld, kan I i stedet tage på Sota Sushi i Vestergade og få serveret sushi og sashimi på helt normal vis. Sota har endda gjort det hele nemmere ved at have menuer beregnet til to personer til henholdsvis 420 kroner og 460 kroner, så I har endnu mere tid til at kigge hinanden dybt i øjnene. Den ene menu består kun af sushi, som I kan made hinanden med, mens menuen til 460 kroner også indeholder edamame-bønner, tangsalat og yakitori-sticks.