Foto: Stjerneholm

Guide: 5 forrygende slagtere i Aarhus

Er vegetarmad og meatless mondays ikke lige dig? Så foreslår vi at kigge forbi en af disse 5 knivskarpe slagtere i Aarhus.

Slagterne lukker på stribe i Danmark, men heldigvis har vores dejlige by stadig et udvalg af gode slagtere, som holder håndværket i live og tilbyder alt fra velhængt ribeye til hjemmelavede pølser. Vi har skåret os gennem tilbuddene i Aarhus og giver dig her vores bud på 5 knivskarpe slagtere lige nu. Velbekomme!

Slagter-Riget: Krogmodnede fristelser

Slagter-Rigets lækre kød
Foto: Slagter-Riget

Frederiksbjerg er med masser af restauranter, caféer og specialbutikker i førertrøjen, når det handler om gourmetmad. Så selvfølgelig har bydelen også noget at byde på for kødelskere. På Skt. Pauls Kirkeplads er den populære Slagter-Riget en af kronjuvelerne inden for kød.

Det en oplevelse at besøge slagteren, hvor udstillingen i vinduet som regel er en fryd for øjet, og personalet deler gerne opskrifter og gode råd ud til både hverdagskoteletten og weekendens chateaubriand. Udover fersk kød har butikken et fint udvalg af charcuteri, oste og snacks, ligesom du kan få mad ud af huset i form af smørrebrød, grillmenuer og ugentlige kødpakker.

Adresse: M.P. Bruuns Gade 64, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: slagter-riget.dk

Læs også: 5 vietnamesiske spisesteder i Aarhus

Salling Super: Salling har en Super slagter

Salling Super i Aarhus
Foto: Salling Super

Vi siger det med det samme: Du skal tage den store indkøbspose med, når du skal besøge slagterafdelingen i supermarkedet Salling Super. Slagteren i kælderen under Salling på Strøget byder på en imponerende verden af gourmetvarer. De mange lækkerier i kølediskene er en sand fryd for enhver meatlover.

Er du på jagt efter en færdigrullet udgave af den italienske rullesteg porchetta, dansk lammekrone, krogmodnede eller ribeye-steaks i topkvalitet. Udvalget af økologisk kød er et af de største i Aarhus, og der er også masser af charcuteri og færdigretter i de fristende montrer.

Adresse: Søndergade 27, Aarhus C
Hjemmeside: salling.dk/oplev-salling/mad-og-drikke/salling-super

Slagter Stjernholm: Slagter med kødpakker og egnsretter

Stjerneholm slagtere i Aarhus
Foto: Stjernholm

”Kunden skal vejledes, ikke vildledes, og det er her, vi som specialbutik kan noget, supermarkederne ikke kan.” Sådan lyder den kontante melding fra Slagter Stjernholm, der i 2023 flyttede biksen fra City Vest til splinternye lokaler på Søren Frichs Vej 7.

Personalet med Allan Stjernholm i spidsen er gode til at komme med forslag til aftensmaden, uanset om du skal bruge mad til store begivenheder, små intime middage eller en slagter-sandwich to go. De fleste kødelskere nyder også en lækker dessert. Den kan passende stå på en af de mange oste fra ostemontren.

Adresse: Søren Frichs Vej 7, 8000 Aarhus
Hjemmeside: slagterstjernholm.dk

Læs også: Guide til 6 fremragende bagerier i Aarhus

Kødhjørnet: Traditionsrig slagter i Trøjborg

Foto: Kødhjørnet – Facebook

Traditionerne holdes i hævd på Kødhjørnet, der gør en dyd ud af at drive en slagter efter stolte, gamle dyder.

Uanset om du er på udkig efter fersk kød eller en specialudskæring, er du sikker på at få en god behandling på Kødhjørnet.

Slagteren laver også hjemmelavede pølser, spegepølser, pateer, lækre salater og færdiglavede retter, som du kan tage hjem og sætte i ovnen.

På Kødhjørnet er smag og kvalitet i højsædet, og medarbejderne står altid klar med gode råd og vejledning.

Adresse: Tordenskjoldsgade 66, 8200 Aarhus N
Hjemmeside: kødhjørnet.dk

Risskov Slagteren: Fokus på kvalitet

Risskov Slagteren – Hjemmeside

“Det er en tillidssag at gå til din slagter”.

Sådan lyder mottoet for Risskov Slagteren, der ikke går på kompromis på hverken kvalitet eller kundeoplevelse.

Her tilberedes produkterne fra bunden med råvarer af høj kvalitet, og slagteren arbejder løbende på at fjerne tilsætningsstoffer, så det er den rene vare, du køber.

Personalet består af dedikerede, faglærte slagtere, der står klar til at svare på eventuelle spørgsmål, hvad end det drejer sig om, hvor dyret er opvokset, eller hvordan kødet er modnet efter slagtning.

Adresse: Ellebjergvej 2, 8240 Risskov
Hjemmeside: risskovslagteren.dk




Foto: Salling

Jul og nytår hos Salling: Glæd dig til æbleskiver, juletapas og nytårsmenu

Kalenderen viser december, og det betyder både julehygge og nytårsfejring. Hos Salling kan du komme i den helt rette stemning med det store udvalg af specialiteter, der kan forsøde både jul og nytår.

Selvom vi først nu er gået ind i december, har du måske allerede nynnet med på ’Last Christmas’ i et stykke tid og er mere end klar til at tage hul på alle julens hyggelige og festlige stunder med familie og venner.

Skal du være helt klar til juleaften eller årets julefrokoster, kan du hos Salling Super finde alt, hvad dit julehjerte begærer af specialiteter. Her kan du også bestille en lækker nytårsmenu eller gå på opdagelse i udvalget af champagne, så du og dine gæster kan træde ind i det nye år med manér.

Forsød dit julehjerte hele december

Salling Super er fyldt med en masse lækre fristelser hele julen. Du finder alt fra hjemmelavede julespecialiteter, lækre oste til julefrokosten, julechokolade til den søde tand og komplimenterende vine til den gode julemad.

Du kan også gøre din julefrokost nem og ekstra lækker ved at forkæle familie eller venner med juletapas, som består af blandt andet julesild, sylte, anderilette med tranebær, lufttørret skinke og varmrøget laks med rygeost. Prisen pr. kuvert for juletapas er 179 kroner og kan bestilles her.

Kender du en, der fortjener en julekalender i år, finder du også et stort udvalg i Salling Super – og der er med garanti noget for enhver smag. Du kan nemlig glæde en, du kender (eller dig selv), med en julekalender, der indeholder alt fra slik eller chokolade til alkohol eller te.

Hos Salling Bageren er der fuld gang i julebageriet, hvor du finder alt lige fra varme klejner til sprøde julesmåkager, så du kan forkæle din søde tand gennem hele julen. Haps!

Læs også: Espresso House bydere på Créme Brûlée Latte og smagen af jul

Alt til den bedste juleaften

For langt de fleste når julen sit højdepunkt juleaften, hvor hele familien mødes om spisebordet til årets store julemiddag. Hvad end menuen står på andesteg, flæskesteg, gås eller kalkun hjemme hos dig juleaften, så kan det hele naturligvis bestilles hos Salling her eller hos slagteren i Salling Super.

Årets julevine i Salling er i år faldet på to franske vine, som passer perfekt til julemiddagen. Årets hvide julevin er Côtes du Rhône Villages fra Laudun og årets røde julevin er Côtes du Rhône Réserve fra Famille J-M Cazes. Du finder begge vine i vinafdelingen i Salling Super.

Mangler du en god værts- eller mandelgave, kan du lade dig inspirere af Salling Supers store udvalg af forskellige julespecialiteter.

Kom (ekstra) godt ind i det nye år

På den anden side af juledagene venter årets sidste dag og indgangen til det nye år. Vil du imponere dine nytårsgæster og samtidig gøre det nemt for dig selv, kan du i Salling Super bestille en nytårsmenu med 4 lækre retter. Nyd en forret af jomfruhummerbisque med pocheret torsk, en hovedret af oksemørbrad med kartofler og tilbehør, 3 forskellige slags oste og en lækker Gateau Marcel til dessert. Prisen pr. kuvert er 599 kroner og kan bestilles her.

Starter nytårsfejringen tidligt på dagen, kan du også købe Salling Supers lækre nytårstapas, som blandt andet består af marinerede rejer, trøffelsalami, lakserulle med laksemousse, blød ost med tilbehør og oliven. Prisen pr. kuvert er 189 kroner og kan også bestilles online.

Nytår er også ensbetydende med champagne, og hos Salling Super kan du gå på opdagelse i det brede udvalg af de gyldne franske dråber. Skål!

Læs også: 4 steder i Aarhus med flæskestegssandwich

Hyggestunder på Salling ROOFTOP

Salling ROOFTOP inviterer til både jul og nytår i hyggelige omgivelser med en fantastisk udsigt over byen. Du kan for eksempel nyde klassiske, hjemmebagte æbleskiver med marmelade og flormelis. Tre æbleskiver koster 45 kroner, og skal det hele smage ekstra meget af jul, kan du få et glas gløgg til 60 kroner.

Er du ekstra sulten, kan du også vælge at gå ombord i et lækkert julebræt. Anretningen består blandt andet af Sallings julesild med karrysalat, laks, paté med syltede nødder, risalamande med kirsebær og andre lækre julespecialiteter. Prisen for et julebræt er 149 kroner. 
 
Du kan med fordel slutte dit besøg af med at tage turen helt til tops på Salling ROOFTOP, hvor du kan opleve Fever-Trees Winter Lodge. Her kan du blandt andet slukke tørsten med gin & tonics og andre juleinspirerede cocktails, som du kan nyde til den flotte udsigt over Aarhus.

Traditionen tro inviterer Salling ROOFTOP også til årets allersidste event. Tag venner og familie under armen og varm op til det nye år med 3 østers og et glas champagne til 165 kroner pr. person. Så får du ikke en bedre afslutning på 2022.




Klassisk julemad

Se alle
Foto: Salling

Lækker efterårsferie hos Salling: Glæd dig til ad libitum brunch, Afternoon Tea og kageskole

I den kommende efterårsferie er der masser af smagfulde events på programmet hos Salling for både store og små – blandt andet weekendbrunch ad libitum, Afternoon Tea og kageskole med Jesper Søvndal fra Den Store Bagedyst.

Hvad skal du bruge din efterårsferie på?

Uanset om du har arbejdsfri eller ej, er det altid lækkert med et par hyggelige aktiviteter i uge 42, og her inviterer stormagasinet Salling til en række smagfulde af slagsen.

Og ja, der er mulighed for selv at få fingrene i (små)kagedejen, men du kan også vælge blot at læne dig tilbage og sætte tænderne i forskellige lækkerier.

Brunch ad libitum

Søndag den 16. og søndag den 23. oktober fra 10.00 til 13.00 kan du hygge dig med ad libitum brunch på Salling ROOFTOP, Sallings egen tagterrrasse.

Der vil være både kolde og varme retter samt friskt brød fra Sallings egen bager – og så bliver omgivelserne (hint: udsigten over Aarhus) jo ikke meget bedre.

Det koster 229 kroner per person at spise med, og billetterne skal købes på forhånd lige her.

Afternoon Tea på toppen

En varm kande te, fingersandwich, scones og lækkert tilbehør.

Der er nu ikke noget som en god omgang Afternoon Tea, og hvilken anledning er mere oplagt end en efterårsferie?

Det er på Salling ROOFTOP, det sker, fra søndag den 16. til torsdag den 20. oktober mellem klokken 13.00 og 17.00. Du får både te, sandwich og kager til to personer for i alt 265 kroner.

Kageskole med Den Store Bagedyst-Jesper

Bagedyst-fan? Eller måske er dine børn? Så kender du nok allerede Jesper Søvndal, der i 2017 deltog i tv-programmet Den Store Bagedyst.

Onsdag den 19. oktober fra klokken 14.00 til 16.00 kan du og dine små lege bagedyst-deltagere for en stund, når Jesper Søvndals Kageskole indtager Salling.

Her kan I dekorere Jespers hjemmebagte småkager, som var det små lærreder. Og jep, det er ganske gratis at være med.

Smag på flødeboller

Er du (også) vild med flødeboller, så er det tirsdag den 18. oktober fra 12.00 til 16.00, du skal lægge vejen forbi Salling Super – Sallings eget supermarked med fokus på kvalitetsvarer.

Her vil virksomheden Sv. Michelsen Chokolade være repræsenteret, der bliver lavet friske flødeboller og uddelt smagsprøver.

Måske kan du snuppe et trick eller to til den dag, du selv vil prøve kræfter med flødebolledisciplinen?

Lune pandekager med toppings

Det er altså svært at finde på noget mere hyggeligt end pandekager i efterårsmånederne, og det lader til, at de hos Salling ROOFTOP er enige.

Her kan du i hvert fald få to af slagsen – med toppings, selvfølgelig – for 45 flade kroner.

Tilbuddet gælder fra mandag den 17. til fredag den 21. oktober mellem klokken 13.00 og 16.00.




Det søde to go

Se alle
Foto: Salling

Smagsprøver og talks: Salling inviterer til madfestival

Torsdag den 25. august og fredag den 26. august er der madfestival på Salling ROOFTOP, hvor du kan smage specialiteter fra Salling og møde blandt andet Timm Vladimir fra Timm Vladimirs Køkken.

Trænger du til et par dage i madens tegn, så tag forbi Salling på Søndergade enten i dag, torsdag den 25 august, eller i morgen, fredag den 26. august.

Her inviterer stormagasinet nemlig til madfestival på Salling ROOFTOP.

Den 25. august er der smagsprøver for enhver smag. Her kan du fra 12.00 til 18.00 møde en række af Salling Supers leverandører – blandt andet Ebeltoft Gårdbryggeri, Karamel Kompagniet og Laudrup Vinimport – som står klar til at fortælle om deres produkter.

Læs også: Tacå Bar laver mexicansk mad, der bringer smagen af Californien til Aarhus

Timm Vladimir på scenen

Den 26. august er der ligeledes mulighed for at møde leverandørerne mellem 12.00 og 18.00. Fra 15.00 til 19.00 er det desuden muligt at købe grillede gourmetpølser og øl, hvis sulten gnaver – og så kan du lytte til madtalks imens.

Klokken 15.00 vil Thomas Laursen fra Wildfooding nemlig fortælle om Danmarks rejse fra gastronomisk uland til Nomas verdensberømmelse, tidens store fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.

Hen mod aften, klokken 17.30, er det Timm Vladimir, der går på scenen. Timm Vladimir er CEO i madvirksomheden Timm Vladimirs Køkken, tv-vært og kogebogsforfatter, og han vil vise publikum sit take på hjemmelavet pasta.

Der er gratis adgang til hele festivalen.




Pil selv-rejer og G&T ad libitum: Salling ROOFTOP inviterer til cool events

Annonce ~ Pil selv-rejer, moules frites, jomfruhummer, vin og cocktails: Der er masser af velsmagende grunde til at lægge vejen forbi Salling ROOFTOP.

Hvad siger du, hvis vi siger alt godt fra havet, dejlige drinks og vidunderlig vin?

Hvis du siger et klart og rungende “ja tak,” så er det da faktisk ret heldigt, at Salling ROOFTOP lokker med lige netop dé fristelser i de kommende måneder.

I maj, juni og juli kan du nemlig suge forårs- og sommerstemning til dig med fede events på gourmet-supermarkedets tagterrasse, og vi tør godt love, at det bliver riiiimelig nice.

Pil selv-rejer og G&T ad libitum

Er der egentlig noget bedre end god mad og drikke i rigelige mængder? 10. til 12. maj, 30. juni samt 1. juli kan du på Salling ROOFTOP mæske dig i pil selv-rejer og festlige, lyserøde G&T ad libitum. Og ja. Det var ad libitum!

Til rejerne får du serveret brød, aioli, citron og smør, og så er det ellers bare at nyde den der fantastiske forårs- og sommervibe, mens du indtager både mad, drikke og udsigten over Aarhus. Ah.

Arrangementet begynder klokken 17.30, og det koster 299 kroner per snude at være med. Fair! Du kan købe billet og læse mere lige her.

Moules frites og Chardonnay

Hvidvinsdampede blåmuslinger. Rustikke fritter. Chardonnay. Behøver vi at sige mere?

Dét er nemlig temaet på Salling ROOFTOP den 3. og 4. maj samt 23. juni, hvor du får serveret en anretning med moules frites, brød, dyppelse og smør. Mmh.

Du får desuden to glas Chardonnay til at skåle i – selvfølgelig.

Herlighederne finder sted fra klokken 17.30, og det koster 299 kroner at være med. Du kan købe billet og læse mere om moules frites-arrangementet her.

Overdådig skaldyrsanretning og rosé

Skal den 18. maj i år være lidt udover det sædvanlige?

Så er det Salling ROOFTOPs vanvittigt vilde skaldyrsaften, du skal købe billet til! Fra klokken 17.30 byder Salling nemlig på en overdådig skaldyrsanretning med blandt andet jomfruhummer, blåmuslinger og østers – og naturligvis brød og lækre dips on the side. Halleluja!

I glasset kan du skænke kølig rosé – den perfekte vin til en perfekt aften.

Husk at invitere din hjertenskær eller en god ven: Anretningen er nemlig til to personer, så du har én at sige “uhm” og “skål” til.

Det koster 625 kroner i alt at være med på aftenen, og hvis du er blevet fristet, kan du købe billet lige her.

Den bedste start på weekenden

Fredag på Toppen er Salling ROOFTOPs cool fredagsbarkoncept, hvor du fra klokken 16.00 til 19.00 kan skyde weekenden godt igang med et glas af noget lækkert og sprøde toner fra en DJ.

Derudover byder de enkelte fredage på et særligt tema: For eksempel er den 20. maj dedikeret til den franske aperitif Lillet, mens den 27. maj handler om vores all time sommerfavorit Aperol Spritz. Oh yeah.

I juni kan du blandt andet se frem til at kunne snuppe to Fever Tree-G&T’s for bare 100 kroner, møde Ebeltoft Gårdbryggeri (og deres håndbryggede øl!) samt slukke tørsten i iskold iskaffe til 30 kroner fra danske Farm Mountain. Skål, skål og skål!

Du kan læse mere om alle Fredag på Toppen-arrangementer lige her.




Go' til to

Se alle
Foto: Pexels.

Cocktails og koncert: Gratis musik og cocktails på Salling Rooftop

Lørdag den 25. maj inviterer Salling i samarbejde med Lillet til Rooftop Day Party med sommerlige cocktails og gratis koncert med Karl William. Continue reading




Salling Rooftops helt egen drink "Rooftop." Foto: Salling.

Skål: Sallings nye bypark på taget får sin helt egen drink

Den nye bypark Salling Rooftop har sin egen økologiske rooftop-drink på kortet.  Continue reading




Foto: Martin Dam Kristensen / Aarhus Festuge.

6 steder du skal spise i Festugen

GUIDE: Aarhus Festuge er altid fyldt til randen med fest, farver – og ikke mindst mad! Vi har udvalgt seks mad-steder, du ikke må gå glip af. Continue reading




Der er gratis is fra 15.00 til 18.00, når iskæden Ben & Jerry's åbner ny butik i Salling. Foto: Ben & Jerry's.

Ben & Jerry’s fejrer ny butik med gratis is

Der er gratis is på onsdag den 12. april, når Ben & Jerry’s åbner ny butik på Strøget.
Continue reading




Foto: Salling

Salling får lysende facade med én kilometer LED-lys

Stormagasinet Salling har fået lysende facade af en kilometer LED-lys.

Har du svært ved at finde Salling, når du skal ned og købe lækkerier i Salling Super i kælderen? Fremover er det blevet lettere at få øje på stormagasinet på Strøget. Salling har netop installeret én kilometer permanente LED-lys på facaden, som lyser op i vinterens mørke. Motivet på bygningen vil variere henover året efter årstiderne og særlige mærkedage.

“Vi har arbejdet på det her i rigtig lang tid. Det er januar, så vi har taget julebelysningen ned, og så starter kulturhovedsåret om ni dage, så vi synes ikke, timingen kunne være bedre,” siger direktør i Salling Marianne Bedsted til TV2 Østjylland.

Tegn selv på facaden
I denne weekend kan du selv bidrage til facadens udsmykning og tegne med lys på facaden ved hjælp af deres smartphone. Det foregår fredag fra kl. 17-19 og lørdag fra kl. 16-18. Salling vil også selv markere begivenheder på lysfacaden.

“Det helt særlige ved den dynamiske lysfacade er, at den er en måde at kommunikere med byen på og udadtil for os. Den giver folk forskellige oplevelser og variere i løbet af året,” siger Marianne Bedsted.

Den første store anledning bliver åbningen af kulturåret den 21. januar, hvor Aarhus 2017 får lov til at benytte lysfacaden.




Foto: Salling.

Salling får café og stor park på taget

Salling får en bypark på 2.000 kvadratmeter med egen café på taget.

Stormagasinet Salling på Strøget i Aarhus åbner i sommeren 2017 en ny bypark på taget i 6. etages højde under navnet ”Salling Roof Garden”. Målet er at skabe en såkaldt oplevelsesoase med blandt andet en café, chill out zoner, scene, udkigsområder, udstillinger, grønne haver og panoramaudsigt over by og bugt.

I forbindelse med ombygningen vokser Sallings Bar & Bistro fra én til hele tre etager med den nye tagcafé på toppen som den øverste.

”Aarhus nyder lige nu international opmærksomhed og anerkendelse for sit byliv og mange kulturelle tilbud. Det er ikke alene fordi byen skal være europæisk kulturhovedstad, men også fordi mange store og små projekter har bidraget til at løfte Aarhus op i den europæiske superliga. Med byrummet og tagterrassen håber vi at kunne bidrage til den udvikling, der har gjort byen til et attraktivt sted at bo og besøge,” siger Sallings direktør Marianne Bedsted.

Julemarkeder og koncerter
Den nye bypark skal rumme alt fra små open air-koncerter til julemarked med storslået udsigt over by og bugt. Scenen får plads til 100 publikummere, og parken får også grønne haver og oaser, legeområde for børn, ambition om udstillinger, soldæk og udsigtsområder og en rampe ud over Strøget, der skal give gæsterne et sug i maven.

”Vi ser det nye byrum som en oase og et fristed for byens borgere og turister på det, der faktisk er byens mest befærdede sted,” siger Marianne Bedsted.

Den nye bypark bliver tilgængelig direkte fra gaden via en bro fra Sallings parkeringshus. Projektet koster omkring 30 millioner kroner og finansieres af Salling Fondene og Salling Aarhus. Byggeriet går i gang efter vinteren, og de første gæster forventes at kunne tage turen op på taget i sommeren 2017.




Foto: Salling

Salling fejrer jubilæum med kage til alle

Gratis kage og livejazz er på programmet i weekenden.

Den 11-13. november inviterer stormagasinet Salling på Strøget aarhusianerne til 110 års jubilæum, og det betyder kage, guldballoner, livejazz og late night shopping til alle.

“Salling har eksisteret længere, end nogen snart kan huske tilbage, og som institution her i byen er vores historie flettet sammen med aarhusianernes egne livshistorier. Derfor vil vi gerne invitere alle aarhusianere med til fejringen af Sallings jubilæum. Det betyder meget for os som institution, at vi kan give noget tilbage til byen,” siger direktør i Salling Marianne Bedsted.

Ud over gratis kage kan alle få fingre i en rabatkupon på 110 kroner, der kan indløses i stormagasinet i løbet af weekenden. Den store jubilæumsfest sparkes i gang fredag den 11. november kl. 14.30, hvor et live jazzorkester vil underholde frem til kl. 17.30. Fra kl. 15 uddeles der gratis jubilæumskager, og der er shopping helt frem til kl. 22.

Læs mere og se hele programmet her.




Foto: Vilstrup Bacon

Ny bacon-julekalender kan fås i Salling

Der er gourmetgris på gaflen i december med ny bacon-julekalender fra Salling Super.

Meat lovers beware: Der er sprøde pakker til adventsgaver i år. Som noget nyt har gourmetrøgeriet Vilstrup Bacon nemlig lavet en julekalender udelukkende med bacon. Kalenderen sælges i Salling i Aarhus, og producenten bag lover særlige treats bag lågerne.

“Der er nogle specielle typer bacon i, som jeg ikke vil sige noget om. Det kommer fra nogle særlige grise, som der ikke er så mange af. Det er nogle meget specielle typer, men jeg kan garantere, at det smager rigtig godt,” siger medejer af Vilstrup Bacon, Allan Ømand Ungstrup, til Ekstra Bladet.

Kvalitet bag lågerne
Den særlige kalender består af fem pakker med ti forskellige slags bacon i hver, og der er dermed god mulighed for at smage sig igennem det røgede univers i hele julemåneden. Bag kalenderen står en ægte baconentusiast.

“Generelt synes jeg ikke, at kvaliteten er så god på markedet, og det er også det, vi gerne vil højne. Folk går meget op i kvantitet i stedet for kvalitet, og vi producerer kvalitet. Folk bliver overraskede over, hvor godt og forskelligt baconen kan smage,” siger Allan Ømand Ungstrup.

Bacon-julekalenderen koster 595 kroner og kan købes i Salling ved at kontakte stormagasinets slagterafdeling. Julekalenderen kan bestilles nu og afhentes den 24.-26. november. Der er et begrænset antal, og Salling oplyser, at de pt. har omkring 30 styk tilbage.




Foto: Salling

Gratis smagsprøver i massevis hos Salling

SMAGSPRØVER Gør dine smagsløg klar til smagsprøver en masse på fredag i Salling.

Der er god grund til at tage forbi Salling på gågaden på fredag den 23. september kl. 13-18. Her løber semifinalen i Salling Fødevarepris af stablen, og det betyder, at der vil der være masser af smagsprøver at sætte tænderne i.

Fra de 115 indstillede kandidater til fødevareprisen står de 30 bedste produkter tilbage i semifinalen, og inden dagen er omme, vil tallet blive halveret. Indtil da kan Sallings besøgende prøvesmage et væld af de lækre semifinaleprodukter.

Fasanpaté og lakridsis
Vi nævner i flæng: Højbjergslagteren Slagter Zachos fasanpaté, Småkageriets hampesmåkager med chokolade, Samsø Aperitifs snaps på hvidtjørn, Søbogaards Kirsebærlikør & Myntedrik og Jacob & Jakob Icecreams økologiske lakridsis. Mon ikke noget af det kan friste?

I dommerpanelet står blandt andre aarhusianske Jesper Koch og Anne Hjernøe samt Michelinkok og dette års vinder af Hotdog DM Paul Cunningham. Vinderen af Salling Fødevarepris 2016 bliver kåret den 13. oktober i Salling Aalborg.




Foto: Pixabay

Økologisk bistro åbner i Salling

BISTRO En økologisk bistro åbner den 2. september på Strøget i stormagasinet Salling.

Den 2. september får stormagasinet Salling en ny bistro med danske, økologiske lækkerier lavet fra bunden. Samtidig får Salling en ny bar med mulighed for et at få et glas vin og lidt snacks på shoppingturen og en ny boligafdeling. Det er den eksisterende bistro på fjerde sal, der er blevet gennemgribende bygget om.

Menukortet på den nye bistro indeholder fortrinsvis økologiske retter og kendte fødevarebrands fra Salling Super lige fra smørrebrødet til salater og lune retter, og det bliver muligt for gæsterne at kigge ind i bistroens køkken for at se kokkenes arbejde.

En fuldtonet oplevelseshus
”Den nye boligafdeling og Salling Bar & Bistro er endnu et skridt på vejen i forhold til at folde Salling ud som et fuldtonet oplevelseshus,” siger Sallings direktør Marianne Bedsted i en pressemeddelelse.

I åbningsweekenden den 2-4. september byder Salling på flere events. Stormagasinet vil genlyde af jazz ved Uffe Steen Trio, mens bartendere vil servere drinks og bobler. Der bliver desuden smagsprøver fra Laudrup Vine og juice fra juicemesteren Mads Bos team High on Life.

Se hele programmet for åbningsweekenden her.




Foto: Starbucks

Starbucks på Strøget får ekstra etage

KAFFEBAR Starbucks i Salling på Strøget udvider med en ekstra etage og opgraderer menuen.

Der er rift om pladserne i Starbucks i stormagasinet Salling på Strøget, og derfor udvider kaffebaren nu med en ekstra etage på første sal. Arbejdet med at installere en ny trappe mellem etagerne og indrette cafeen vil ske i ferieugerne, så den udvidede Starbucks kan åbne fredag 12. august

Udvidelsen giver Starbucks 30 ekstra siddepladser på første sal i stormagasinet med strøgudsigt gennem panoramavinduerne.

Stor rift om pladserne
“Starbucks i Salling er blevet en populær oase. Det kan vi se, fordi der er stor rift om pladserne, og det behov vil vi gerne imødekomme. Som moderne stormagasin ønsker vi at tilbyde mange små oaser på shoppingturen. Med udvidelsen kan vi tilbyde en fantastisk udsigt over Strøgets liv, som tidligere var gemt væk bag hylder med tøj,” siger direktør Marianne Bedsted i Starbucks og Salling.

Ideen om at indrette café på førstesalen i Salling opstod som en del af arbejdet med den store ombygning af stormagasinet, som Salling søsatte tidligere i år. Når Starbucks lancerer den udvidede kaffebar til august, kommer menukortet kunne tilbyde væsentligt mere end idag.