Mor Anna

3 steder med påskelækkerier

Vi guider dig til tre steder i Aarhus, hvor du kan finde lækre påskelækkerier til at forkæle dine smagsløg og forsøde påsken.

Påsken er en tid fyldt med traditioner og skikke. En af de ting, som vi hvert år ser frem til, er alt den chokolade og påskeæg, der følger med højtiden. Men du kan garanteret også genkende følelsen af, at den billige mælkechokolade næsten er på vej op igen. Derfor har vi fundet bud på nogle påskelækkerier, som vi godt tør love, at du ikke kan få nok af. Læs med herunder for at se, hvor i byen du finder dem.

Påskeæg hos Mor Anna

Mor Anna er kendt for mange lækre ting. Nu har bageriet dog også kastet sig ud i at fremstille håndlavede påskeæg. Der er i alt seks forskellige varianter af påskeæg, der vil få dig til at ønske, at påsken var hver dag.

For de der kan lide kombinationen af salt og sødt, er der det lækre saltkaramel-marcipanæg i mælkechokolade. Til dem der foretrækker en frugtagtig smag, er der hindbær-marcipanæg i hvid chokolade og mørk chokolade. Hvis du er en nøddefan, vil du elske pistacie-marcipanægget i mælkechokolade og pistaciekerner.

Hvis du derimod er mere til en eksotisk smag, kan du prøve det ristede kokos-marcipanæg med mørk chokolade, cointreau og chokoladestykker. Der er også det klassiske nougat-marcipanæg i mælkechokolade og et ren marcipanæg med mørk chokolade. Æggene koster 28 kroner per styk. Hvis du vil smage dem alle, kan du dog også købe en æske med seks stykker til 150 kroner. MUMS!

Adresse: Mejlgade 5, 8000 Aarhus

Påske

Læs også: 3 spisesteder i Aarhus, der sørger for din påskefrokost

Påskelækkerier hos Fru P. Kaffe & The

Hos Fru P. Kaffe og The er der mange forskellige lækkerier at vælge i mellem. En af dem er påskeromkuglen fra Bak’s Bakery og Deli. Med fyld fra Danmarks Bedste Romkugle er de blevet forfinet med et lækkert overtræk af hvid chokolade og passionsfrugt. Som prikken over i’et er de toppet med smagfulde, orange appelsinstriber.

Butikken tilbyder også lækre marcipan æg fra Aalborg Chokolade. Her koster en enkelt 24 kroner, mens du kan få tre for bare 60 kroner. En anden leverandør af lækkert påskeslik og luksus chokolade er Cocoture.

Et af deres tilbud er en æggebakke med dragé æg af Straciatella – et perfekt bud på en værtindegave eller overraskelse til kollegaerne på arbejdspladsen eller en du holder af. Du finder en overblik over alle Fru P’s påskegodter her.

Adresse: Østergade 25, 8000 Aarhus C

Påskegodter hos Fru P. Kaffe og The

Læs også: Pizza Boys åbner nu café ved Godsbanen

Påskekugle ved Okkels

Okkels isbutik har lavet en påskekugle, der helt sikkert er værd at tage i betragtning, hvis du er på udkig efter en lækker påske-dessert. Kuglen består af en lys chokoladekugle, som er fyldt med frisk passionsfrugt creme og hvid chokolade is.

Ifølge Okkels udtaler et tilfreds testpanel, at kuglen er ren mums og har en perfekt sammensætning af friskt og sødt, god konsistens og smelter på tungen. Kuglen er også af en perfekt størrelse til én person. Prisen for påskekuglen er 70 kroner. For at få fingrene i de lækre påskekugler skal du forudbestille dem. Da der kun er et begrænset antal, er det vigtigt at bestille i god tid inden den 4. april.

Kuglen kan afhentes i perioden 1. april til den 10. april. Okkels isbutik er kendt for lækre og kreative isvarianter, så det er sikkert at sige, at denne påskekugle vil være en påske-dessert i særklasse. Se mulighederne for at forudstille i opslaget her.

Adresse: Nordre Strandvej 45, 8240 Risskov

Påske Aarhus






Søde sager

Se alle

Påske på den nemme måde: Salling Super lokker med lækre påskemenuer

Annonce ~ Nyd din påske uden at røre en finger: Salling Super i Aarhus byder på to forskellige, lækre påskemenuer, der gør det nemt at spise godt.

Nogle gange er det altså fedt nok at springe over, hvor gærdet er lavest.

Det ved de hos Salling Super, der har gjort påskefrokosten ekstra nem for os, der måske ikke liiige orker at svinge gryder og pander, når påsken står for døren.

Derfor har gourmet-supermarkedet på Strøget forberedt to forskellige, lækre påskefrokostmenuer, som er lige til at hente og stille an – eller putte i ovnen.

Det kolde påskebord

Vil du gerne byde gæsterne – eller familien derhjemme – på det store, kolde påskebord, kan du for 145 kroner per kuvert få et fristende udvalg af delikatesser. Husk, at du skal bestille til minimum fire personer.

Frokosten lokker med marinerede sild med karrysalat, røget laks med kaperscreme og lammerullepølse. Mmh.

Derudover får du røget lammekølle, sky, hjemmelavet kyllingesalat med sød/stærk-chilidressing med bacon og den franske ost Cremier de Chaumes. Mums. Mums. Mums.

Nemt og varmt

Er lam i ovn et must til højtiden, kan du vælge Salling Supers klassiske påskemenu, hvor du for 350 kroner får mad nok til fire personer.

De to lammeculotter er klar til at komme i ovnen, og dertil får du hvidløgs-rosmarinmarinerede kartofler, bønnesalat, tzatziki og Salling-bagerens hjemmebagt flutes. Sådan.

Begge påskemenuer kan bestilles på smagsalling.dk og vil stå pakket og klar til afhentning i Salling Super på den ønskede dag. Nemt.

Sammensæt selv i Salling Super

Vil du hellere selv sammensætte en påskemenu lige efter din mave?

Så gå på jagt i Salling Super efter de helt rigtige produkter til lige netop dit påskebord: Måske hjorte- og lammerullepølser eller hjortespegepølse fra Rævhede? Hvidløgs- eller valnøddepaté fra Slagter Munch? Lækre oste fra Thise?

Skal der fisk på bordet, finder du i Salling Supers fiskeafdeling alt fra rødspættefileter til rejesalat, og i vinafdelingen kan du lade vinspecialisterne hjælpe dig med at finde den helt rigtige vin til din menu.

Ingen påske uden choko, så glem endelig ikke lidt til den søde tand: Dine gode venner fra blandt andet Summerbird, Lakrids by Bülow, Xocolatl og Aalborg Chokoladen har igen i år sørget for et stort udvalg af påskechokolade. Så er det ”bare” at vælge.

Se påske menuerne fra Salling Super lige her.




Gastronomi

Se alle
Foto: Restaurant Pondus.

Gourmet: Aarhus-restaurant er klar med deres første påskemenu

Hvis du mangler et sted at spise i påsken, bør du måske overveje at kigge forbi Restaurant Pondus. Det velanmeldte spisested har for første gang besluttet sig for at afholde en påskefrokost. Continue reading




Foto: Pixabay.

Lækkert: Cocktailbar i Aarhus fejrer påsken med ny snapse-drink

Cocktailbaren Gedulgt har fået en række nye cocktails på menukortet. Du kan blandt andet få en Easter Julep, som baren har lavet særligt i anledning af påsken. Continue reading




Foto: Constantia2.

Caféen Constantia2 i Aarhus åbner dørene til en ny sæson

Efter at have været lukket i vinterperioden åbner Constantia2 nu igen i påskedagene. Caféen med udsigt over Brabrand-søen tager dermed officielt hul på den nye sæson i år. Continue reading




Foto: Aarhus Central Food Market

Aarhus Central Food Market: Påskehygge på programmet

Aarhus Central Food Market inviterer på påske-aktiviteter i helligdagene. Du kan både deltage i  forskellige workshops og smage madbodernes særlige påskemenuer.  Continue reading




Foto: Social Foodies.

6 steder i Aarhus med lækre påskeæg

GUIDE: Påsken er lige rundt om hjørnet, og det betyder påskeæg! Vi giver dig et bud på, hvor de bedste chokoladeæg kan købes.  Continue reading




Foto: Restaurant Unico

Aarhus-restaurant tager hul på foråret med stor rabat

Hvis du vil ud og spise i påsken, skal du overveje at kigge forbi Højbjerg. Her har Restaurant Unico valgt at fejre foråret med en solid rabat på al deres mad. Continue reading