Foto: Berry Dreams

Softice, flydende choko og skumfiduser: Prøv en bubble waffle hos Berry Dreams

Sommer er ensbetydende med is i lange baner. Vi kender alle den klassiske isvaffel med softice, men hos Berry Dreams i Ny Munkegade kan du med deres bubble waffle prøve en ny version af klassikeren.

Sommeren er over os, og det er for mange mennesker den perfekte anledning til en lækker is i varmen. Måske skal sommerferien være en anledning til at prøve en nyfortolkning af isvaflen.

Hos Berry Dreams i bunden af Ny Munkegade kan du sætte tænderne i deres bubble waffle, der er en moderne version af isvaflen. Når din bubble waffle bliver langet over disken hos Berry Dreams, får du den altid helt friskbagt med softice i.

Du kan toppe din softice med for eksempel flydende belgisk chokolade, friske bær, skumfiduser, Oreo, slik, chokoladeknapper eller nødder.

Læs også: En sommerlig snitte: MIB har fået ny rabarbersnitte i disken

Flere fristelser

Prisen for en bubble waffle hos Berry Dreams er 55 kroner.

Berry Dreams holder åbent tirsdag til lørdag i tidsrummet fra klokken 12.00 til 20.00 og søndag fra klokken 12.00 til 16.00, mens der er lukket på mandage. Adressen er Ny Munkegade 1, 8000 Aarhus C.

Skulle du blive fristet til at smage andre lækkerier hos Berry Dreams, kan du også prøve deres milkshake lavet på is og friske bær, iskaffe, bubble tea eller chokoladeovertrukne jordbær.

Læs også: Ny japansk gastropub: KAZO Izakaya er åbnet i Jægergårdsgade

Det søde to go

Se alle