Foto: Unsplash

Kom så, Aarhus: Årets Michelinstjerner bliver uddelt i dag

Mandag den 17. februar bliver det afsløret, hvilke danske restauranter der kan bryste sig af en Michelinstjerne i 2020.  Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Pexels.

Bål og frugtvin: Populære restauranter rykker på landet

Gourmetrestauranterne Domestic og Hærværk åbner en pop up-restaurant i et frugtvineri ved Randers i sommerferien. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Pixabay.

Michelin-fest: Aarhus beholder stjernerne

Mandag den 18. februar blev der delt prestigefyldte Michelin-stjerner ud i Aarhus, og de aarhusianske restauranter holder det høje niveau. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Tillykke: Restaurant i Latinerkvarteret var gæsternes favorit i 2018

I Aarhus var Michelin i høj kurs sidste år, viser ny opgørelse fra portalen Dinnerbooking.

Restaurantgæsterne i Aarhus var i 2018 både vilde med Michelin, spansk, nordisk, fransk og italiensk. Det viser en opgørelse over gæsteanmeldelser på Dinnerbooking.com, hvor alle førnævnte køkkener er repræsenteret på top 10 for 2018.

Øverts på skamlen i Aarhus-området står Michelin-restauranten Gastromé i Rosensgade tæt efterfulgt af en endnu en restaurant med stjerne, nemlig Domestic i Mejlgade. På tredjepladsen finder vi den spanske fusions-restaurant Morena Mia i Nørregade, der sender gæsterne på en gastronomisk rejse gennem flere destinationer på verdenskortet.

Zoomer man ud på Danmarkskortet og kigger på hele Jylland, finder man en vegetarrestaurant helt i front. Her løber Restaurant Moment i Rønde med den eftertragtede førsteplads over de bedst gæsteanmeldte restauranter i hele Jylland i 2018.

Toplisten over anmeldelserne for Aarhus i 2018 lyder således:

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Morena Mia, Aarhus C
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Piccolo, Aarhus C
  6. VinDanmark, Aarhus C
  7. Hærværk, Aarhus C
  8. The Lazy Wombat
  9. Restaurant ET, Aarhus C
  10. Basso, Aarhus C

En gæst kun kan bedømme en restaurant på Dinnerbooking, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2018 er baseret på i alt 261.519 danske gæsteanmeldelser

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Domestic

Mens vi venter: Her er sidste års Michelin-vindere i Aarhus

I 2017 landede fire restauranter i Aarhus den eftertragtede stjerne i Guide Michelin, som i år uddeles mandag den 19. februar klokken 17.

Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Pixabay.

Seks skønne steder, du kan spise i Budapest

GUIDE: Hovedstaden i Ungarn er smuk, budgetvenlig og ikke mindst rig på gode spisesteder. Vi giver dig et bud på seks steder i Budapest, hvor du kan nyde et godt – og oftest billigt! – måltid mad.
Continue reading

Foto: Restaurant Frederikshøj

Frederikshøj inviterer til julefest for de trængende

Restaurant Frederikshøj holder gratis julefest torsdag den 21. december for trængende borgere. 

Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Fotyo: Visit Aarhus

Ærlig Wassim: Jeg er lidt skuffet

Mesterkokken Wassim Hallal erkender, at han er lidt skuffet over ikke at få to Michelin-stjerner.

Køkkenchef Wassim Hallal fra gourmettemplet Frederikshøj på Oddervej i Aarhus havde håbet på at få to Michelin-stjerner ved gårsdagens uddeling, men måtte desværre “nøjes” med en stjerne. I et interview med Aarhus Stiftstidende erkender han nu, at han er skuffet over ikke at få to stjerner.

“Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet og ærgerlig. Vi havde nok godt regnet det ud, fordi vi jo ikke var inviteret til offentliggørelsen i Sverige. Men alligevel er det træls, for jeg synes, at vi i løbet af de seneste halvandet år har lavet markante forbedringer på alle niveauer omkring Frederikshøj,” siger Wassim Hallal i interviewet.

Ros til Domestic
Trods skuffelsen er der stor ros fra mesterkokken til ikke mindst Restaurant Domestic på Mejlgade, der for første gang fik en stjerne af den franske madguide.

“Det er super fint for Aarhus, at vi fik endnu en Michelin-restaurant. Og jeg vil gerne ønske Domestic-drengene kæmpe tillykke. Jeg har desværre ikke selv prøvet at spise der endnu. Men jeg kender flere der har, og de siger alle, at det er super godt og særdeles fortjent, at de nu har fået en stjerne,” siger Wassim Hallal til avisen.

Læs hele interviewet her.

Foto: Frederikshøj

Fire Aarhus-restauranter får Michelin-stjerner

Den franske Michelin-guide har uddelt stjerner til fire restauranter i Aarhus.

Efter lang tids spænding er de franske Michelin-stjerner endelig landet i Aarhus. Den største overraskelse var, at den anmelderroste Restaurant Domestic i Mejlgade fik en stjerne af guiden. Derudover beholdt de tre restauranter Frederikshøj, Substans og Gastromé hver især den ene stjerne, som de har haft de seneste to år.

Med andre ord fik de sønderjyske brødre Lasse og Michael Koch på Restaurant Koch på Aarhus Havn ikke den stjerne, den blev spået af nogle. Den ambitiøse køkkenchef Wassim Hallal på Frederikshøj må også kigge langt efter stjerne nummer to.

Gastromé: Beærede over at beholde stjerne
Hos Gastromé på Rosensgade er ejerne Søren Jakobsen og William Jørgensen glade for at beholde den stjerne, de har haft siden 2015.

“Vi har arbejdet stenhårdt for at få stjernen og ikke mindst beholde den, og vi er meget beærede over at det er lykkedes for os endnu en gang. Sidste år var vi ret nervøse og vidste ikke hvad der ville ske, men sådan er det ikke denne gang. Selvfølgelig kan vi mærke det i maven, men det er en meget mere rolig fornemmelse nu,” siger Søren Jakobsen.

Talentfulde på Domestic
Fra Domestic var de to medejere Morten Frølich Rastad og Christoffer Norton taget turen til Vasa Teatret i Stockholm for at modtage hyldesten på scenen.

“Her er endnu en stjerne at tilføje i Aarhus. Disse kokke er to af de fire ejere, og deres erfaring viser virkeligt, hvad de har på tallerkenen. Inspektørerne siger, at I er virkeligt talentfulde, og vi ser frem til at følge jer fremover,” lød begrundelsen fra værten til de to kokke for stjernen.

Restaurant Domestic åbnede forrige år og har siden modtaget femstjernede anmeldelser i Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende.

Fem kriterier
En stjerne i Michelin-guiden betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”. To stjerner betyder ifølge guiden, at restauranten er “en omvej værd”. Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant er “værd at rejse efter”.

Michelin-stjerner bedømmer maden og gives ud fra fem kriterier: 1. Kvaliteten på råvarerne, 2. “Håndværket” i form af smagen og tilberedningen, 3. “Personligheden” i form af kokkens udtryk, 4. Er der noget for pengene og 5. Kvaliteten over tid. Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

I alt 22 danske restauranter fik Michelin-stjerner i 2017. Geranium i København fik tre stjerner, Noma og AOC i København fik to stjerner, og 13 restauranter i København fik en stjerne. Derudover fik Henne Kirkeby Kro i Vestjylland, Frederiksminde i Præstø og Kadeau på Bornholm hver en stjerne.

Se hele listen her.

Foto: Restaurant Domestic

Breaking: Domestic får en Michelin-stjerne

Michelin-guiden har uddelt en stjerne til toprestauranten Domestic i Mejlgade.

Spændingen har været stor de seneste dage, og nu faldt den første Michelin-stjerne endelig i Aarhus. Den gik til Restaurant Domestic i Mejlgade, og de to medejere Morten Frølich Rastad og Christoffer Norton var taget turen til Vasa Teatret i Stockholm for at modtage hyldesten på scenen.

“Her er endnu en stjerne at tilføje i Aarhus. Disse kokke er to af de fire ejere, og deres erfaring viser virkeligt, hvad de har på tallerkenen. Inspektørerne siger, at I er virkeligt talentfulde, og vi ser frem til at følge jer fremover”, lød begrundelsen fra værten for stjernen.

Restaurant Domestic åbnede forrige år og har siden modtaget femstjernede anmeldelser i Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende.

Michelin-stjerner bedømmer maden og gives ud fra fem kriterier: 1. Kvaliteten på råvarerne, 2. “Håndværket” i form af smagen og tilberedningen, 3. “Personligheden” i form af kokkens udtryk, 4. Er der noget for pengene og 5. Kvaliteten over tid. Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Foto: Gastromé

Michelin i Aarhus: Her er alle reaktionerne

Der var stolthed, glæde og lidt paranoia, efter at fire Aarhus-restauranter i dag fik den eftertragtede Michelin-stjerne. Vi har samlet alle reaktionerne på stjernerne her:

Gastromé: Ro og paranoia
“Stjernen giver ro, men er også en stressfaktor. Den giver flere gæster, men også en smule paranoia. At vi nu for tredje gang har fået en Michelinstjerne er en kæmpe tilfredsstillelse, som ‘booster’ personalet og hele sammenholdet på Gastromé. Men stjerne eller ej, er vores passion for at lave god mad til vores gæster og give dem en god oplevelse stadig intakt.”
Medejer William Jørgensen, Gastromé

Domestic: Champagne på vej
“Det kom virkelig bag på os. Vi er stadig en meget ung restaurant, så selvom vi var blevet ringet op, gik det først op for os, da vi endelig sted der […] Vi skal hjem og have et glas champagne. Det skal der være tid til, selvom vi har travlt i restauranten.”
Medejer Christoffer Norton, Domestic

Borgmester: Vi kan være stolte
“Det er dejligt og fuld fortjent. Vi har god grund til at glæde os især i et år, hvor Aarhus er kulturhovedstad. Det her er et niveau, vi med god ro i maven kan være stolte af. Rigtig mange turister orienterer sig efter, hvilke byer der har Michelin-restauranter, og det betyder også, at Aarhus kan udvikle og udbygge turismen endnu mere i fremtiden.”
Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus

Turistchef: Stor betydning for byen
“Det er fantastisk flot, at vi har fået endnu en stjerne. Det har rigtig stor betydning for byen. Set med internationale øjne er man ikke en rigtig turistby, hvis ikke man har en Michelin-stjerne. Men jeg havde da gerne set, at Frederikshøj havde fået to stjerner, men vi er glade for, at vi er gået frem med en stjerne.”
Peer Kristensen, turistchef i Aarhus

Børsen: Fuldt fortjent
“Aarhus skal være tilfreds. Det er fuld fortjent, for Domestic blev lidt forbigået sidste år. Jeg kunne dog godt have ønsket, at Frederikshøj havde fået en ekstra stjerne. Jeg er heller ikke i tvivl om, at den ligger klar på affyringsrampen til at få en stjerne mere i fremtiden.”
Gastronomiredaktør Ole Troelsø, Børsen

White Guide: Højt niveau
“Det er ketchup-effekten, der er i gang: Der er blevet skabt et miljø i Aarhus, og det får de gode steder øjnene op for. Det her viser, at Aarhus kan være med helt fremme, og samtidig tiltrækker det også turisterne. White Guide har længe vidst, at niveauet er højt, og det er godt, at Michelin også har fået øje på det nu.”
Redaktør Eva Helbæk Tram, White Guide

Chefredaktør: Kommer alle til gode
“Det er […] endnu et bevis på, at mad-universet i Aarhus lever i bedste velgående, og det er noget, som kommer os alle til gode. For med Domestic på Michelin-holdet vil der være endnu mere at komme efter i Østjylland for de efterhånden mange mad-turister, der planlægger deres rejse alt efter hvor i landet/verden, man kan få ekstra gode madoplevelser.”
Chefredaktør Jan Schouby, Aarhus Stiftstidende

Kilder: TV2 Østjylland, Aarhus Stiftstidende, Lokalavisen Aarhus m.fl.

Foto: Restaurant Domestic

Bookingstorm hos Aarhus-restaurant efter Michelin-stjerne

Byens nyeste Michelin-restaurant Domestic har oplevet bookingstorm siden kåringen.

At få en Michelin-stjerne kan have en kæmpe betydning for en restaurant. Det kan de skrive under på hos Restaurant Domestic i Mejlgade, der i onsdags fik den prestigefyldte stjerne i Stockholm. Efter offentliggørelsen væltede bookingerne ind hos restauranten, der åbnede i 2015 med fire aarhusianske topkokke og -tjenere i front.

Domestic får i gennemsnit normalt 5 bookinger per dag, men allerede de første to timer efter offentliggørelsen af den nordiske Michelinguide havde restauranten modtaget 150 bookinger på to timer svarende til 400 gæster. Tallene kommer fra restaurantsitet Dinnerbooking, der håndterer restaurantens bookinger.

Kæmpe betydning
“Når Michelin-stjernerne uddeles til en ny restaurant, sker der altid en markant stigning i antal bookinger. Effekten varer ved over flere dage og stabiliserer sig derefter normalt på en højere niveau end før. Det har derfor en kæmpe betydning for restauranten og dens bundlinje,” siger Country Manager Henriette Noll Bernstorn fra DinnerBooking.

Bag Domestic står kvartetten Ditte Susgaard, Christian Neve, Christoffer Norton og Morten Frølich Rastad, der blandt andet har toprestauranter som Nordisk Spisehus, Molskroen, Castenskiold og Fru Larsen på CV’et. Domestic har siden åbningen fået fem stjerner i Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende.

Foto: Restaurant Gastromé

Bookmaker: Her falder Michelin-stjernerne i Aarhus

Bookmakeren NordicBet har et klart bud på hvilke Aarhus-restauranter, der får Michelin-stjerner.

Så er det lige oppe over! På onsdag den 22. februar offentliggøres det, hvilket danske restauranter der får de eftertragtede Michelin-stjerner. Hos bookmakeren NordicBet er der ingen tvivl om, hvem der er favoritter til at få én stjerne i Aarhus: Frederikshøj, Substans og Gastromé.

Med andre ord lægger bettingfirmaet op til ren status quo, fordi det er de selvsamme restauranter, der de seneste to år har fået hver én stjerne af den franske guide. Oddsene på én stjerne til Frederikshøj er 1.20, og én stjerne til Substans giver ligeledes blot pengene 1.20 gange igen. På Gastromé er oddsene med 1.25 næsten identiske.

Får Koch en stjerne?
De store spørgsmål har været, om den anmelderroste Restaurant Koch på havnen får en stjerne, og om køkkenchef Wassim Hallal på Frederikshøj får to stjerner. Men det vurderer NordicBet altså ikke umiddelbart kommer til at ske at dømme ud fra deres odds.

Oddsene på en stjerne til Restaurant Koch lyder på 6.00, mens oddsene på to Michelin-stjerner til Frederikshøj er 3.80. Sidstnævnte er altså trods alt det mest sandsynlige af de to scenarier. Hvis du har is i maven og satser på det helt vilde i form af tre stjerner til Frederikshøj, får du desuden pengene hele 75 gange igen.

Se NordicBets odds på hele landets restauranter her.
Se Danske Spils odds på samme her.

Foto: Gastromé

Flot: Aarhus-kokke udvalgt til international festival

To Michelin-kokke fra Aarhus er inviteret til Canada sammen med stjernekokke fra hele verden.

For første gang er nordiske kokke inviteret med til den prestigefyldte gourmetfestival ’En Lumiere’ i Montreal i Canada. Festivalen er startet i år 2000 af blandt andre den franske stjernekok Paul Bocuse, og et tilbagevendende element i den 14 dage lange festival er, at verdens bedste kokke kommer til Montreal for at overtage en lokal restaurant i to dage.

Fra Danmark deltager de to ejere af Gastromé i Aarhus, Søren Jakobsen og William Jørgensen, der den 1. marts flyver til Canada.

”Vi tager derover for at inspirere kokke og gæster fra andre lande, men samtidig også for selv at blive inspireret. Vi kommer som ambassadører for dansk gastronomi, som er blevet interessant rundt i hele verden. Vi har nogle principper, som vi arbejder ud fra i forhold til gæster, medarbejdere og smag, og dem vil vi forsøge at koge ned og præsentere på den canadiske restaurant, som vi skal overtage,” fortæller William Jørgensen.

Fem sikre retter fra Aarhus
De danske kokke har taget fem retter med fra deres eget menukort, og de betegner de fem retter som sikre kort.

”Vi kommer med sikre vindere her fra Aarhus, som vi har fået god respons på. Vi vil ud på gulvet og være med i servicen for at snakke med gæsterne, som vi plejer. Jeg er spændt på at høre deres kommentarer, og vi drømmer da om, at en eller to af vores retter falder i så god jord, at de bliver på menukortet, efter vi er taget hjem,” siger Søren Jakobsen.

Den nye frække dreng i klassen
Forbindelsen til den canadiske gourmetfestival er skabt via det verdensomspændende gourmet-netværk Délice, som Aarhus er en del af. Det medlemskab kan der ifølge Pelle Øby Andersen, direktør i Food Organisation of Denmark, drages mange fordele af.

”Aarhus har været så forudseende, at de meldte sig ind i gastronomi-netværket Delice sammen med 21 andre byer, som også har fokus på gastronomi og fødevareinnovation. Det er meget positivt, at vi sender danske kokke rundt i hele verden for at repræsentere Danmark, og det er interessant, at vi nu er nået til et punkt, hvor det ikke kun er de kendte frontløbere som Claus Meyer og René Redzepi, som bliver inviteret,” siger Pelle Øby Andersen.

Gastronomi og kultur skaber vækst
Hos Aarhus Kommune glæder man sig ligeledes over at kunne sende to repræsentanter til Canada med Aarhus påtrykt visitkortet.

”Det har krævet hårdt arbejde at sætte Aarhus på verdenskortet, men det ser ud til, at vi er nået et godt stykke, og vores strategi om at satse på koblingen mellem gastronomi og kultur er lykkes. Interessen for vores lokale gastronomi har fået utrolig stor opmærksomhed den seneste tid, og det betyder nye muligheder for vækst for både etablerede og nye fødevarevirksomheder her i regionen,” siger udviklingskonsulent Jesper H. B. Christensen fra Aarhus Kommune.

På canadisk TV
Canadisk TV har henvendt sig og vil lave et indslag om dansk og nordisk gastronomi med de to kokke under opholdet i Canada.

”Det er fedt, at vi bliver inviteret ud i verden for at inspirere. Det turde vi ikke en gang drømme om, da vi sad i klasseværelset på Silkeborg Tekniske Skole for 20 år siden. Vi vil gerne være med til at vise Aarhus frem ude i verden, der er i den grad momentum for Aarhus for tiden med flotte anbefalinger i internationale medier, og det skal vi selvfølgelig udnytte,” siger William Jørgensen.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Nordisk Spisehus

Fransk Michelin-gastronomi på Nordisk Spisehus

Ny fusionsmenu bringer Frankrig til Aarhus.

Banker dit hjerte også for franske Michelinretter? Så behøver du ikke rejse særligt langt denne vinter. Gourmetrestauranten Nordisk Spisehus i M.P. Bruuns Gade har nemlig lanceret en ny menu med signaturretter fra to franske Michelin-restauranter.

“Som kok er jeg stor fan af det klassiske, franske køkken. Mange af mine yndlingsråvarer, såsom kaviar, hummer og trøffel, udspringer af finere fransk madlavning. Jeg er også vild med saucerne, beurre blanc, bordelaise, hollandaise, hummersauce og sauce aux truffles, som tager lang tid for en kok at lære at mestre. Men fremfor alt elsker vi at eksperimentere på Nordisk Spisehus, og med den nye menu glæder vi os til at præsentere gæsterne for nogle helt nye og anderledes smagssammensætninger,” siger køkkenchef Kasper Pelle Christensen.

Nord og syd mødes
Fra det nye menukort kan du blandt andet smage den tre-stjernede Michelin-restaurant L’Assiette Champenoises ret Homard, der forener hummer, paprika og estragon. Der er også lagt op til en ægte vinterspise fra toprestauranten Le Grand Véfour med Queue de boeuf, der består af oksehale, kartoffel og trøffel.

De franske retter mikses med Nordisk Spisehus’ egen gastronomi i en række menuforslag. Retterne Homard og Queue de boeuf er begge en del af en ni-retters tastingmenu til 899 kroner, og Queue de boeuf fås desuden som tredje servering i en fem-retters menu til 699 kroner. Den franske menu kan smages frem til 19. januar 2017. Se hele menuen her.

Wassim Hallal laver gourmetpizza i samarbejde med Tivoli Friheden. Foto: Frederikshøj.

Michelin-stjernerne er landet i Aarhus

MICHELIN Tre restauranter har fået Michelinstjerner i Aarhus, og to har fået Bib Gourmand.

Spændingen har været stor, og nu er den udløst. Redaktørerne bag den franske Michelinguide har netop offentliggjort, at de tre restauranter Frederikshøj, Substans og Gastromé i Aarhus hver især har modtaget én stjerne i guiden for 2016.

Dermed må Frederikshøj med Wassim Hallal ved roret se langt efter de to stjerner, som blandt andet bookmakerne hos bettingfirmaet NordicBet spåede, at gourmettemplet på Oddervej ville få. Både Frederikshøj, Substans og Gastromé fik som bekendt hver én stjerne i sidste års uddeling, så der er tale om ren status quo.

Stolte restauranter
Stoltheden er ikke overraskende stor på restauranterne:

“Vi takker og bukker og drikker champagne! Stort tillykke til de nye stjerner – vi er lettede og stolte over at beholde vores stjerne,” skriver folkene fra Substans på Facebook.

“Vi er jo næsten mere stolte end glade, fordi det her er en bekræftelse på vores gode mad i restauranten. Vi havde jo en god fornemmelse i år, men vi har også haft nerver på. Men det har været gode nerver, og så synes vi jo, at det er sjovere at være spændt på, om man kan holde på sin stjerne, end at frygte om man kan miste den,” siger medejer Søren Jakobsen fra Gastromé til Lokalavisen Aarhus.

Bib Gourmand til Pondus og Hærværk
I årets guide har de to Aarhus-restauranter Pondus og Hærværk beholdt deres Bib Gourmand-anerkendelse, der dækker over god mad til en billig penge. Dermed er der heller intet nyt på denne front i Aarhus.

På landsniveau er den store nyhed, at Geranium i København er blevet Danmarks første trestjernede restaurant, mens blandt andet Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Frederiksminde ved Præstø har fået en stjerne.

Se listen over alle stjernerne her og listen med alle landets Bib Gourmand her.

Stort tillykke til alle vinderne herfra 🙂

Foto: Frederikshøj

Wassim: Jeg er da ked af det

MICHELIN Nogle var glade, nogle var kede af det, og nogle var skuffede. Vi har samlet reaktionerne på dagens tre Michelin-stjerner til Aarhus.

Af Mikkel T. Krogh

I formiddags fik restauranterne Frederikshøj, Gastromé og Substans hver en stjerne i den franske Michelin-guide, og det var anledning til mange reaktioner rundt omkring i byen. Ikke mindst fordi bookmakere, anmeldere og mange aarhusianere havde forventet, at Frederikshøj ville løbe med to stjerner i den prestigefyldte guide. Her er de vigtigste redaktioner fra medielandskabet i dag:

Wassim: Jeg er da ked af det
”Jeg er da ked af det, men det er ikke noget jeg græder over. Vi havde ikke forventet at få to stjerner. Vi havde håbet på det, men det kræver hårdt arbejde over flere år. Det har hele tiden været planen, at vi skulle have en mere inden for 3-4 år, så vi har et par år at løbe på endnu,” siger køkkenchef Wassim Hallal fra Frederikshøj.

Gastromé: Mere stolte end glade
“Vi er jo næsten mere stolte end glade, fordi det her er en bekræftelse på vores gode mad i restauranten. Vi havde jo en god fornemmelse i år, men vi har også haft nerver på. Men det har været gode nerver, og så synes vi jo, at det er sjovere at være spændt på, om man kan holde på sin stjerne, end at frygte om man kan miste den,” siger medejer Søren Jakobsen fra Gastromé.

Læs også: Michelinstjernerne er landet i Aarhus

Substans: Megaglad og lettet
”Jeg er megaglad, men allermest bare lettet. Jeg kan mærke i min mave, at jeg har været spændt og meget nervøs, og nu er jeg bare vildt lettet og glad for, at det er overstået. Nu glæder jeg mig til, at vi skal bruge det næste år på at beholde den (stjernen, red.),” siger medejer Louise Mammen fra Substans.

Borgmester: Enorm betydning for byen
”Først og fremmest skal der lyde et kæmpe tillykke til restauranterne for den flotte og velfortjente anerkendelse af deres indsats. Jeg glæder mig på alle restauranternes vegne, men også fordi det har enorm betydning for byen. Michelin-stjernerne viser, hvor stærkt den aarhusianske restaurantscene står og er med til at underbygge den i forvejen positive fortælling om Aarhus,” siger borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus.

Læs også: Her er læsernes Michelin-favoritter

Turistchef: Fantastisk flot
”Det er fantastisk flot af vores restauranter og de engagerede mennesker, der står bag. Samtidig når effekten af Michelin-stjernerne langt udover det, den enkelte restaurant selv oplever. Derfor har stjernerne også en flot andel i, at Aarhus det seneste år har oplevet en vækst i turismen på knap 17 procent og omtales rosende i store internationale medier,” siger turistchef Peer H. Kristensen fra Visit Aarhus.

Redaktør: Skuffet og ked af det
“Jeg er skuffet og ked af, at Frederikshøj ikke har fået sin anden stjerne. Michelin har haft så travlt, at de helt har glemt den anden stjerne til Frederikshøj, som de har gjort sig fortjent til. Wassim har præsteret nogle ting, som gør, at han burde have fået sin anden stjerne,” siger redaktør Bent Christensen fra Den Danske Spiseguide.

Læs også: Tre spisesteder scorer grøn pris

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Frederikshøj

Afstemning: Her er jeres Michelin-favoritter

MICHELIN Læserne har afgivet 700 stemmer i en afstemning om, hvem der bør får Michelin-stjerner onsdag, og her er jeres favoritter.

Af Mikkel T. Krogh

Onsdag kl. 10 i denne uge offentliggøres de restauranter i Aarhus, der løber med de eftertragtede Michelin-stjerner, og uddelingen er omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri. Til gengæld havde I ikke noget mod at udpege jeres favoritter til de aarhusianske stjerner, da vi mandag lavede en afstemning på Smag Aarhus’ Facebook-side.

230 læsere har afgivet i alt godt 700 stemmer i afstemningen, og den uovertrufne favorit er ikke overraskende Restaurant Frederikshøj på Oddervej med 21 procent af stemmerne. Wassim Hallals gourmettempel fik som bekendt sin første Michelin-stjerne sidste år.

Afstemningsresultatet i sin helhed ser sådan ud:

pie-chart (1)

 

Gastromé på andenpladsen
Som det ses på figuren, ligger den et-stjernede Gastromé i Rosensgade på andenpladsen med 10 procent af stemmerne. Tredjepladsen i afstemningen er delt mellem den ligeledes et-stjernede Restaurant Substans på Frederiksgade og den nystartede Restaurant Koch ved Aarhus Havn med 8 procent af stemmerne.

Med andre ord er læsernes dom, at Aarhus’ tre eksisterende Michelin-restauranter sammen med Koch-brødrene bør få stjerner i år. Vurderingen hos bookmakerne fra bettingfirmaet NordicBet lyder noget nær det samme, nemlig at Frederikshøj, Substans og Gastromé er favoritter.

På fjerdepladsen i læserafstemningen ligger Miro på Marstrandsgade, der som bekendt lukker til sommer, mens femtepladsen går til Kähler-koncernens Nordisk Spisehus på Frederiksbjerg.

Læs også: Bookmaker: To stjerner til Aarhus-restaurant
Læs også: 7 nye steder du skal tjekke ud
Læs også: 6 spisesteder du skal glæde dig til