Foto: M&M The Bagel Café

Ny bagelbutik i Aarhus har slået dørene op

En ny bagelbutik er åbnet i byen og byder – udover bagels – på blandt andet sandwich og smoothies.

Vild med bagels? Så er der godt nyt.

Tirsdag den 6. oktober slog M&M The Bagel Café nemlig dørene op på Viborgvej 28, tæt ved krydset på Vestre Ringgade.

Læs også: Aarhus-burgerbar vinder titlen som Danmarks Bedste Burger

Menukortet byder – udover bagels, som du selv sammensætter – på sandwich, baguettes, salat, milkshakes, smoothies og juice.

M&M The Bagel Café skriver i en mail til Smag Aarhus, at der er en del muligheder for at sammensætte et vegansk måltid.

DO Sushi

DO Sushi byder på kvalitetssushi for enhver smag

ANNONCE: DO Sushi i Åboulevarden 55 er byens nyeste sushisted, og restauranten byder på innovativ sushi med all you can eat, frisk juice og et væld af muligheder til dig med særlige krav til din mad.

Sushirestauranter med all you can eat-konceptet er efterhånden godt repræsenteret i Aarhus. Det er dog de færreste sushirestauranter, der har så mange valgmuligheder som DO Sushi til vegetarer, veganere, laktose- og glutenallergikere.

DO Sushi slog dørene op i Åboulevarden 55 den 30. oktober og tilbyder kvalitetssushi, grillede sushi-spyd, varme retter, hjemmelavede desserter og friske juice og smoothies til konkurrencedygtige priser. Maden kan desuden også fås som takeaway.

DO Sushi gør generelt tingene lidt anderledes end andre sushirestauranter. I stedet for friturestegning bliver sushi-spydene grillet, og til veganeren er der blandt andet en sauce lavet på ingefær og gulerod.

Innovativ sushi
DO Sushi kalder selv konceptet for sushi-innovation, og du finder blandt andet sort ris, sushi med oksekød og en hel vegansk menu på menukortet.

”Vores målsætning er at tilbyde en unik og hyggelig spiseoplevelse gennem råvarer af god kvalitet og ved at imødekomme særlige ønsker fra vores gæster, som for eksempel gluten- og laktosefri mad,” fortæller ejer, Fuyue Fang.

Fuyue Fang har fem års erfaring med at drive en sushirestaurant og to års erfaring med at drive en café. Den store erfaring benytter han hos DO Sushi, når spisestedet serverer sushi af høj kvalitet og ikke mindre end otte slags frisk juice og fire forskellige smoothies. Er du mere til øl til din sushi, kan du også købe en øl til 38 kroner eller et glas vin til 58 kroner.

Restauranten har åbent fra 16 til 22 mandag til torsdag og fra 12 til 22 fredag til søndag, og du kan læse meget mere om Aarhus’ nye sushirestaurant her.

DO Sushi

 

“Som børnefamilie må det nogle gange gerne bare være nemt, og Aarhus byder på virkelig mange lækre take away-muligheder. Jeg ender ofte med en god, italiensk pizza – det kan hele familien være med på.”

Louise Sejr Højmark, Redaktør