Foto: Spiselauget

Restaurant på Godsbanen fortsætter med ad libitum-koncepter

I september og oktober kan du få ad libitum pil selv-rejer, daal, Chicken Gumbo, köfte og falafler samt tacos hos en restaurant i Aarhus.

Skal dit efterår i Aarhus føles som én lang rejse?

Så pak passet, og smut forbi Spiselauget ved Godsbanen på Skovgaardsgade 3. Restauranten har nemlig valgt at fortsætte sommerens ad libitum-koncepter, men med helt nye retter i september og oktober.

Det betyder, at du hver mandag kan sætte tænderne i pil selv-rejer med surdejsbrød og aioli samt drikke vin og cava til. Prisen lyder 200 kroner per snude for 1,5 time.

Læs også: Ingen sure miner: Nu kan du få surdejspizza i Aarhus

Tirsdag går turen til Indien, og menuen lyder daal, naan, raita, ris og chicken masala samt øl, vin og saft. Det koster 195 kroner for 1,5 time.

Onsdag står den på Chicken Gumbo med grov kartoffelmos og krydrede pølser samt øl, vin og saft, mens torsdag er sat af til tusind og en nats eventyr med persisk köfte, falafler, bulgursalater og baba ganoush samt vin, øl og saft. Begge aftener er prisen 195 kroner for 1,5 time.

Læs også: Burgervogn på Ingerslevs Boulevard har store planer for fremtiden

Fredag og lørdag skydes weekenden godt i gang med mexicansk feststemning: Majschips med hjemmelavet guacamole og salsa, tacos og Margaritas, vin og øl. Prisen er her 300 kroner for 1,5 time.

Hvis du ønsker længere tid de enkelte aftener, koster det 50 kroner ekstra for en halv time.

Foto: Spiselauget

Spisested i Aarhus fortsætter med pil selv-rejer og vin ad libitum i august

Hver mandag i august kan du fortsat få pil selv-rejer og vin ad libitum hos et spisested ved Godsbanen. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Unsplash

Kaffe, croissanter og planter: Plantecafé genåbner på Godsbanen i Aarhus

Torsdag den 2. april genåbner en café med både planter, kaffe og bagværk på Godsbanen i Aarhus. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: VisitAarhus – Julemarkedet i Ridehuset.

6 spiselige julemarkeder i Aarhus

December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder julemarkeder fyldt med gløgg, vafler og andre spiselige fristelser. Vi giver dig seks bud på skønne julemarkeder i Aarhus. Continue reading

Foto: Hearts & Minds.

Guide: 5 ting du skal prøve til Hearts & Minds-festivalen

Vi giver dig her en guide til, hvad du kan smage til årets vidensfestival Hearts & Minds, når den i weekenden den 22. til 24. september løber af stablen.  Continue reading

Foto: Hearts & Minds

Spis dig klogere på fremtidens fødevarer på Godsbanen

SPONSORERET: Spis dig klogere i en bæredygtig menu af lokale råvarer og solid viden, når vidensfestivalen Hearts & Minds sætter fokus på fremtidens fødevarer på Godsbanen.

Fredag 22. september kan du sætte tænderne i en udsøgt, klimavenlig middag serveret af restauranten Spiselauget på Godsbanen til vidensfestivalen Hearts & Minds’ storstillede åbningsevent ’How Can we Feed The World?’.

De store røde bøffer og eksotiske frugter er denne aften byttet ud med lokale råvarer. Aftenens hovedret består blandt andet af såkaldt invasive fisk, der bliver fanget sammen med de klassiske fisketyper, men som ofte bliver smidt ud, da de ikke er efterspurgte hos forbrugeren – selvom de har en delikat smag.

Køb billet til åbningseventen

Lokale grøntsager og krabbebisque
Fisken serveres med lokale grøntsager og krabbebisque lavet på danske strandkrabber, som mange kender fra barndommens krabbefangster. Til dessert er der æbletrifli lavet på lokale efterårsæbler serveret med dansk fløde.

Efter middagen åbnes Godsbanen op, og gæsterne kan frit vælge mellem at deltage i talks om insekter og kødforbrug, høre oplæg om økologi, identitet og GMO eller lære om selvforsyning med Bonderøven kendt fra DR. Du kan også lade dig opsluge af teatermørket eller lytte til poetry slam om klima og bæredygtighed. Og meget andet. Aftenen slutter med en koncert med Kidmo Laran.

Køb billet til åbningseventen

Afholdes for tredje gang
Bag vidensfestivalen Hearts & Minds står Folkeuniversitet i Aarhus, der afholder den for tredje gang i år. den 22.-24. september 2017. Festivalen finder sted den 22-24. september og handler i år om det gode liv og mad, og du kan opleve over 70 vidensarrangementer i Aarhus og andre byer i Region Midtjylland.

Der er noget for en hver smag, hvad end du er til beer-yoga, gastronationalisme eller intelligente cocktails. God appetit. Se hele festivalprogrammet her.

Fakta: Åbningsevent
Tid: Fredag 22/9 kl. 17.30
Sted: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Aarhus
Billet: Køb billet til åbningseventen

SPONSORERET INDLÆG

Foto: Pixabay.

Er du klar? Flere bryggerier har meldt sig på banen til stort øl-marked på Godsbanen

Nu er endnu flere bryggerier klar til Øl-Marked Aarhus på Godsbanen den 20. oktober. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Vindanmark.

6 musikalske mad-spots til Aarhus Jazz Festival

GUIDE: Du behøver ikke at iføre dig hornbriller og en fløjsblazer med læderlapper på albuerne for at komme godt igennem Aarhus Jazz Festival – du skal bare møde op med en god appetit! Så kan du nemlig spise dig gennem et utal af skønne serveringer med jazzet musikledsagelse. Vi guider dig til en række af festivalens mest swingende mad-oplevelser. Continue reading

Foto: Rå Varer

Øv: Bæredygtig købmandsbutik lukker

Den emballagefri købmandsbutik Rå Varer på Godsbanen lukker.

Butikken Rå Varer på Godsbanen har siden sidste år solgt økologiske tørvarer med et koncept, hvor kunderne selv kommer med emballagen til varerne. Målet har været at spare på emballage, der alligevel bare smides ud. Men nu lukker butikken.

“Den dårlige nyhed: Rå Varer lukker. Det har intet at gøre med det emballagefri koncept. Janne, kvinden bag, vil simpelthen gerne gå nye veje,” skriver butikken på Facebook.

Butikken trøster dog med, at en tilsvarende butik ved navn LØS Market i København vil undersøge muligheden for at starte en filial i Aarhus.

“Vi håber selvfølgelig, at I vil hjælpe dem alt hvad I kan, så vi også fremover kan handle emballagefrit i vores dejlige by. Jeres imponerede opbakning til Rå Varer er nemlig grunden til, at vi ser stadig et stort potentiale for det emballagefri koncept,” lyder det.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Ildsjælene fra Mikuna byder på vegansk hotdog.

Galleri: 5 must-eats på Godsbanens julemarked

I weekenden den 10-11. december slår Godsbanen op for et stort julemarked med en række madboder. Vi har fundet 5 lækkerier, du skal smage på markedet 🙂

Glutenfrie majspandekage med confiteret and og grønt fra Fika - haps!
Glutenfrie majspandekage med confiteret and og grønt fra Fika – haps!

 

Håndholdte burgere fra de cool folk hos Tommis Burger Joint
Håndholdte burgere fra de cool folk hos Tommis Burger Joint

 

Smagen af Latinamerika med et pandebagt pitabrød fra El Jefe

 

Supersprød sandwich med det blødeste and fra Average Foodtruck
Supersprød sandwich med det blødeste and fra Average Foodtruck

 

Læs hele programmet for Godsbanens julemarked her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto. Godsbanen

Nyskabende folkekøkken åbner ved Godsbanen

GODSBANEN Et nyt folkekøkken på Godsbanen byder på danske og arabiske lækkerier.

Under navnet Ildstedet åbner et nyt folkekøkken nu på Godsbanen. Køkkenet etableres i samarbejde mellem initiativtagerne, Institut for (X) på Godsbanen og pengetanken Realdania, og køkkenet bliver tosproget med opskrifter fra store dele af verden.

“At lave mad og spise det sammen er en grundlæggende menneskelig begivenhed. At gøre det på dansk og arabisk er en fed måde at få en gensidig betydningsfuld kulturel og kulinarisk oplevelse på,” siger stadsarkitekt i Aarhus Stephen David Willacy i en pressemeddelelse.

Fortolker opskrifter
Målet med Ildstedet er at give gastronomiske ildsjæle fra hele verden mulighed for at eksperimentere med deres fortolkninger af opskrifter fra deres respektive hjemlande i en dansk kontekst. Dermed kan kokkeaspiranterne bruge deres kulturelle baggrunde til at sætte præg på et bæredygtigt folkekøkken og berige de danske spiseborde.

I folkekøkkenet kan folk sidde i et afslappende miljø og opleve de mange spændende initiativer, som det kulturelle vækstlag har at byde på. Ildstedet indgår i en overordnet plan om at etablere et hyggeligt torv for borgere og byudvikling på Godsbanen.