Foto: Pexels.

Michelin-restaurant i Aarhus er med i top 5 over jyske spisesteder

Aarhusiansk Michelin-restaurant er nummer tre på en liste over restauranter med de bedste gæsteanmeldelser i Jylland i august. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Tillykke: Restaurant i Latinerkvarteret var gæsternes favorit i 2018

I Aarhus var Michelin i høj kurs sidste år, viser ny opgørelse fra portalen Dinnerbooking.

Restaurantgæsterne i Aarhus var i 2018 både vilde med Michelin, spansk, nordisk, fransk og italiensk. Det viser en opgørelse over gæsteanmeldelser på Dinnerbooking.com, hvor alle førnævnte køkkener er repræsenteret på top 10 for 2018.

Øverts på skamlen i Aarhus-området står Michelin-restauranten Gastromé i Rosensgade tæt efterfulgt af en endnu en restaurant med stjerne, nemlig Domestic i Mejlgade. På tredjepladsen finder vi den spanske fusions-restaurant Morena Mia i Nørregade, der sender gæsterne på en gastronomisk rejse gennem flere destinationer på verdenskortet.

Zoomer man ud på Danmarkskortet og kigger på hele Jylland, finder man en vegetarrestaurant helt i front. Her løber Restaurant Moment i Rønde med den eftertragtede førsteplads over de bedst gæsteanmeldte restauranter i hele Jylland i 2018.

Toplisten over anmeldelserne for Aarhus i 2018 lyder således:

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Morena Mia, Aarhus C
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Piccolo, Aarhus C
  6. VinDanmark, Aarhus C
  7. Hærværk, Aarhus C
  8. The Lazy Wombat
  9. Restaurant ET, Aarhus C
  10. Basso, Aarhus C

En gæst kun kan bedømme en restaurant på Dinnerbooking, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2018 er baseret på i alt 261.519 danske gæsteanmeldelser

Foto: Restaurant Gastromé

6 gode restauranter i Latinerkvarteret

GUIDE: Lørdag den 26. maj er det tid til den årlige Latinerfestival, og hvorfor ikke tage forskud på de gastronomiske glæder i den hyggelige bydel? Her er seks restauranter i Latinerkvarteret, du skal prøve. Continue reading

Foto: Domestic.

Her er de mest populære restauranter i Aarhus

Bookingsitet DinnerBooking afslører, hvilke restauranter i Aarhus der var de mest populære blandt sitets brugere i 2017.  Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Aarhusianske Michelin-kokke indtog Canada

To kokke fra Michelin-restauranten Gastromé overtog canadisk restaurant i to dage.

De to kokke fra den aarhusianske Michelin-restaurant Gastromé, Søren Jakobsen og William Jørgensen, er netop vendt hjem fra Canada, hvor de var inviteret med til den gastronomiske festival ’En Lumiere’ i Montreal. I alt 50 kokke fra hele verden deltog.

I to dage var de to kokkes fem-retters menu hjemme fra Aarhus på den canadiske restaurant Les Cons Servents menukort.

”Det var en super god oplevelse at servere vores retter for en fyldt restaurant i Montreal. Men det var også med en smule nervøsitet, da vi ikke vidste, hvordan vores danske retter vil falde i gæsternes smag,” fortæller Søren Jakobsen.

Startet af stjernekokken Poul Bocuse
Det var første gang, at nordiske kokke var inviteret med til den prestigefyldte gourmetfestival, der er startet i år 2000 af blandt andre den franske stjernekok Poul Bocuse.

”Vi tog derover for at inspirere både kokke og gæster, men samtidig også for selv at blive inspireret. Derfor var vi under opholdet rundt på forskellige restauranter og tale med canadiske kokke, og det er tydeligt, at de er meget interesseret i at høre om det aarhusianske køkken. Det har været interessant at få indsigt i, hvordan de driver restaurant i en storby som Montreal,” fortæller William Jørgensen.

Aarhus i internationalt gourmet-netværk
Forbindelsen til den canadiske gourmetfestival er skabt via det verdensomspændende gourmet-netværk Délice, som Aarhus Kommune er en del af.

”Søren og Williams besøg i Canada har været med til at sætte yderligere fokus på Aarhus som gastronomi-region. Interessen for vores lokale gastronomi og derigennem også vores lokale råvarer har fået utrolig stor opmærksomhed den seneste tid, og det betyder nye muligheder for vækst for både etablerede og nye fødevarevirksomheder og restauranter her i regionen,” siger udviklingskonsulent Jesper H. B. Christensen fra Aarhus Kommune.

Foto: Gastromé

Vogue: Her skal du spise i Aarhus

Det internationale modemagasin har været i Aarhus og anbefaler fire steder at spise.

Frokost på madmarkedet Aarhus Central Food Market, kage på kaffebaren La Cabra i Graven, aftensmad på Michelin-restauranten Gastromé i Rosensgade og cocktails på cocktailbaren St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade.

Sådan lyder anbefalingen fra amerikanske Vogue, der netop har offentliggjort en guide til Aarhus i anledning af kulturbyåret 2017 under overskriften “Meet Denmark’s Other Coolest City”.

Lokale grøntsager
Gastromé, der i sidste uge for tredje gang fik en Michelin-stjerne, får blandt andet ros for sin brug af lokale grøntsager, naturvine og skandinaviske indretning. På St. Pauls Apothek anbefaler magasinet at få en cocktail med Akvavit, mens du på La Cabra ifølge amerikanerne prøve deres brød og wienerbrød.

Udover byens gastronomiske tilbud skal ifølge magasinet stikke forbi ARoS, Dokk1 og kigge forbi tøjbutikkerne Ganni, Wood Wood, Rains og Stine Goya.

Læs hele guiden her.

Foto: Frederikshøj

Fire Aarhus-restauranter får Michelin-stjerner

Den franske Michelin-guide har uddelt stjerner til fire restauranter i Aarhus.

Efter lang tids spænding er de franske Michelin-stjerner endelig landet i Aarhus. Den største overraskelse var, at den anmelderroste Restaurant Domestic i Mejlgade fik en stjerne af guiden. Derudover beholdt de tre restauranter Frederikshøj, Substans og Gastromé hver især den ene stjerne, som de har haft de seneste to år.

Med andre ord fik de sønderjyske brødre Lasse og Michael Koch på Restaurant Koch på Aarhus Havn ikke den stjerne, den blev spået af nogle. Den ambitiøse køkkenchef Wassim Hallal på Frederikshøj må også kigge langt efter stjerne nummer to.

Gastromé: Beærede over at beholde stjerne
Hos Gastromé på Rosensgade er ejerne Søren Jakobsen og William Jørgensen glade for at beholde den stjerne, de har haft siden 2015.

“Vi har arbejdet stenhårdt for at få stjernen og ikke mindst beholde den, og vi er meget beærede over at det er lykkedes for os endnu en gang. Sidste år var vi ret nervøse og vidste ikke hvad der ville ske, men sådan er det ikke denne gang. Selvfølgelig kan vi mærke det i maven, men det er en meget mere rolig fornemmelse nu,” siger Søren Jakobsen.

Talentfulde på Domestic
Fra Domestic var de to medejere Morten Frølich Rastad og Christoffer Norton taget turen til Vasa Teatret i Stockholm for at modtage hyldesten på scenen.

“Her er endnu en stjerne at tilføje i Aarhus. Disse kokke er to af de fire ejere, og deres erfaring viser virkeligt, hvad de har på tallerkenen. Inspektørerne siger, at I er virkeligt talentfulde, og vi ser frem til at følge jer fremover,” lød begrundelsen fra værten til de to kokke for stjernen.

Restaurant Domestic åbnede forrige år og har siden modtaget femstjernede anmeldelser i Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende.

Fem kriterier
En stjerne i Michelin-guiden betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”. To stjerner betyder ifølge guiden, at restauranten er “en omvej værd”. Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant er “værd at rejse efter”.

Michelin-stjerner bedømmer maden og gives ud fra fem kriterier: 1. Kvaliteten på råvarerne, 2. “Håndværket” i form af smagen og tilberedningen, 3. “Personligheden” i form af kokkens udtryk, 4. Er der noget for pengene og 5. Kvaliteten over tid. Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

I alt 22 danske restauranter fik Michelin-stjerner i 2017. Geranium i København fik tre stjerner, Noma og AOC i København fik to stjerner, og 13 restauranter i København fik en stjerne. Derudover fik Henne Kirkeby Kro i Vestjylland, Frederiksminde i Præstø og Kadeau på Bornholm hver en stjerne.

Se hele listen her.

Foto: Gastromé

Michelin i Aarhus: Her er alle reaktionerne

Der var stolthed, glæde og lidt paranoia, efter at fire Aarhus-restauranter i dag fik den eftertragtede Michelin-stjerne. Vi har samlet alle reaktionerne på stjernerne her:

Gastromé: Ro og paranoia
“Stjernen giver ro, men er også en stressfaktor. Den giver flere gæster, men også en smule paranoia. At vi nu for tredje gang har fået en Michelinstjerne er en kæmpe tilfredsstillelse, som ‘booster’ personalet og hele sammenholdet på Gastromé. Men stjerne eller ej, er vores passion for at lave god mad til vores gæster og give dem en god oplevelse stadig intakt.”
Medejer William Jørgensen, Gastromé

Domestic: Champagne på vej
“Det kom virkelig bag på os. Vi er stadig en meget ung restaurant, så selvom vi var blevet ringet op, gik det først op for os, da vi endelig sted der […] Vi skal hjem og have et glas champagne. Det skal der være tid til, selvom vi har travlt i restauranten.”
Medejer Christoffer Norton, Domestic

Borgmester: Vi kan være stolte
“Det er dejligt og fuld fortjent. Vi har god grund til at glæde os især i et år, hvor Aarhus er kulturhovedstad. Det her er et niveau, vi med god ro i maven kan være stolte af. Rigtig mange turister orienterer sig efter, hvilke byer der har Michelin-restauranter, og det betyder også, at Aarhus kan udvikle og udbygge turismen endnu mere i fremtiden.”
Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus

Turistchef: Stor betydning for byen
“Det er fantastisk flot, at vi har fået endnu en stjerne. Det har rigtig stor betydning for byen. Set med internationale øjne er man ikke en rigtig turistby, hvis ikke man har en Michelin-stjerne. Men jeg havde da gerne set, at Frederikshøj havde fået to stjerner, men vi er glade for, at vi er gået frem med en stjerne.”
Peer Kristensen, turistchef i Aarhus

Børsen: Fuldt fortjent
“Aarhus skal være tilfreds. Det er fuld fortjent, for Domestic blev lidt forbigået sidste år. Jeg kunne dog godt have ønsket, at Frederikshøj havde fået en ekstra stjerne. Jeg er heller ikke i tvivl om, at den ligger klar på affyringsrampen til at få en stjerne mere i fremtiden.”
Gastronomiredaktør Ole Troelsø, Børsen

White Guide: Højt niveau
“Det er ketchup-effekten, der er i gang: Der er blevet skabt et miljø i Aarhus, og det får de gode steder øjnene op for. Det her viser, at Aarhus kan være med helt fremme, og samtidig tiltrækker det også turisterne. White Guide har længe vidst, at niveauet er højt, og det er godt, at Michelin også har fået øje på det nu.”
Redaktør Eva Helbæk Tram, White Guide

Chefredaktør: Kommer alle til gode
“Det er […] endnu et bevis på, at mad-universet i Aarhus lever i bedste velgående, og det er noget, som kommer os alle til gode. For med Domestic på Michelin-holdet vil der være endnu mere at komme efter i Østjylland for de efterhånden mange mad-turister, der planlægger deres rejse alt efter hvor i landet/verden, man kan få ekstra gode madoplevelser.”
Chefredaktør Jan Schouby, Aarhus Stiftstidende

Kilder: TV2 Østjylland, Aarhus Stiftstidende, Lokalavisen Aarhus m.fl.

Foto: Restaurant Gastromé

Bookmaker: Her falder Michelin-stjernerne i Aarhus

Bookmakeren NordicBet har et klart bud på hvilke Aarhus-restauranter, der får Michelin-stjerner.

Så er det lige oppe over! På onsdag den 22. februar offentliggøres det, hvilket danske restauranter der får de eftertragtede Michelin-stjerner. Hos bookmakeren NordicBet er der ingen tvivl om, hvem der er favoritter til at få én stjerne i Aarhus: Frederikshøj, Substans og Gastromé.

Med andre ord lægger bettingfirmaet op til ren status quo, fordi det er de selvsamme restauranter, der de seneste to år har fået hver én stjerne af den franske guide. Oddsene på én stjerne til Frederikshøj er 1.20, og én stjerne til Substans giver ligeledes blot pengene 1.20 gange igen. På Gastromé er oddsene med 1.25 næsten identiske.

Får Koch en stjerne?
De store spørgsmål har været, om den anmelderroste Restaurant Koch på havnen får en stjerne, og om køkkenchef Wassim Hallal på Frederikshøj får to stjerner. Men det vurderer NordicBet altså ikke umiddelbart kommer til at ske at dømme ud fra deres odds.

Oddsene på en stjerne til Restaurant Koch lyder på 6.00, mens oddsene på to Michelin-stjerner til Frederikshøj er 3.80. Sidstnævnte er altså trods alt det mest sandsynlige af de to scenarier. Hvis du har is i maven og satser på det helt vilde i form af tre stjerner til Frederikshøj, får du desuden pengene hele 75 gange igen.

Se NordicBets odds på hele landets restauranter her.
Se Danske Spils odds på samme her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Flot: Aarhus-kokke udvalgt til international festival

To Michelin-kokke fra Aarhus er inviteret til Canada sammen med stjernekokke fra hele verden.

For første gang er nordiske kokke inviteret med til den prestigefyldte gourmetfestival ’En Lumiere’ i Montreal i Canada. Festivalen er startet i år 2000 af blandt andre den franske stjernekok Paul Bocuse, og et tilbagevendende element i den 14 dage lange festival er, at verdens bedste kokke kommer til Montreal for at overtage en lokal restaurant i to dage.

Fra Danmark deltager de to ejere af Gastromé i Aarhus, Søren Jakobsen og William Jørgensen, der den 1. marts flyver til Canada.

”Vi tager derover for at inspirere kokke og gæster fra andre lande, men samtidig også for selv at blive inspireret. Vi kommer som ambassadører for dansk gastronomi, som er blevet interessant rundt i hele verden. Vi har nogle principper, som vi arbejder ud fra i forhold til gæster, medarbejdere og smag, og dem vil vi forsøge at koge ned og præsentere på den canadiske restaurant, som vi skal overtage,” fortæller William Jørgensen.

Fem sikre retter fra Aarhus
De danske kokke har taget fem retter med fra deres eget menukort, og de betegner de fem retter som sikre kort.

”Vi kommer med sikre vindere her fra Aarhus, som vi har fået god respons på. Vi vil ud på gulvet og være med i servicen for at snakke med gæsterne, som vi plejer. Jeg er spændt på at høre deres kommentarer, og vi drømmer da om, at en eller to af vores retter falder i så god jord, at de bliver på menukortet, efter vi er taget hjem,” siger Søren Jakobsen.

Den nye frække dreng i klassen
Forbindelsen til den canadiske gourmetfestival er skabt via det verdensomspændende gourmet-netværk Délice, som Aarhus er en del af. Det medlemskab kan der ifølge Pelle Øby Andersen, direktør i Food Organisation of Denmark, drages mange fordele af.

”Aarhus har været så forudseende, at de meldte sig ind i gastronomi-netværket Delice sammen med 21 andre byer, som også har fokus på gastronomi og fødevareinnovation. Det er meget positivt, at vi sender danske kokke rundt i hele verden for at repræsentere Danmark, og det er interessant, at vi nu er nået til et punkt, hvor det ikke kun er de kendte frontløbere som Claus Meyer og René Redzepi, som bliver inviteret,” siger Pelle Øby Andersen.

Gastronomi og kultur skaber vækst
Hos Aarhus Kommune glæder man sig ligeledes over at kunne sende to repræsentanter til Canada med Aarhus påtrykt visitkortet.

”Det har krævet hårdt arbejde at sætte Aarhus på verdenskortet, men det ser ud til, at vi er nået et godt stykke, og vores strategi om at satse på koblingen mellem gastronomi og kultur er lykkes. Interessen for vores lokale gastronomi har fået utrolig stor opmærksomhed den seneste tid, og det betyder nye muligheder for vækst for både etablerede og nye fødevarevirksomheder her i regionen,” siger udviklingskonsulent Jesper H. B. Christensen fra Aarhus Kommune.

På canadisk TV
Canadisk TV har henvendt sig og vil lave et indslag om dansk og nordisk gastronomi med de to kokke under opholdet i Canada.

”Det er fedt, at vi bliver inviteret ud i verden for at inspirere. Det turde vi ikke en gang drømme om, da vi sad i klasseværelset på Silkeborg Tekniske Skole for 20 år siden. Vi vil gerne være med til at vise Aarhus frem ude i verden, der er i den grad momentum for Aarhus for tiden med flotte anbefalinger i internationale medier, og det skal vi selvfølgelig udnytte,” siger William Jørgensen.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé.

Flot: Aarhus-tjener får ros for vinviden

Tjener Alexander Nielsen på restauranten Gastromé i Rosensgade får ros for vinviden.

I denne uge færdiggjorde Gastromés fastansatte tjener Alexander Nielsen sin uddannelse som vintjener eller sommelier på Vinakademiet i Silkeborg. Den roste Michelin-restaurant på Rosensgade kan nu bryste sig af at have to sommeliers ansat til at guide gæsterne til det rette vinvalg. Aarhus-tjeneren afsluttede uddannelsen med stor ros fra lærerne.

”Alexander viste gennem hele uddannelsesforløbet sine kompetencer med gode spørgsmål og uddybende svar på rede hånd, og det fornemme eksamensresultat understreger, at han har en flot fremtid i branchen foran sig,” siger leder af Vinakademiet, Thomas Ilkjær.

Faglige diskussioner
I det daglige bruger Alexander Nielsen restaurant Gastromés anden sommelier, Sofie Thomsen, som sparringspartner. Samspillet mellem de to sommeliers er styrker fagligheden, lyder det fra restaurantchefen.

”Det er en fornøjelse at se, hvordan vores to sommeliers arbejder sammen og supplerer hinanden inden for vinuniverset. Selv om de har forskellige tilgange og meninger om vinene, når de altid en fælles beslutning, som tilfredsstiller alle parter, og processen i at komme dertil giver anledning til en meget lærerig og faglig diskussion,” fortæller restaurantchef Søren Jakobsen.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Her er Østjyllands bedste restaurant i 2016

Over 25.000 gæster har bedømt deres restaurantbesøg i Østjylland i 2016 på bookingportalen Dinnerbooking. Mange spisesteder har klaret sig godt i brugernes anmeldelser, men den suverænt bedst anmeldte restaurant i årets løb var gourmetrestauranten Gastromé på Rosensgade.

Bag stedet står makkerparret William Jørgensen og Søren Jakobsen, der åbnede restauranten i 2014 efter i en årrække at have drevet restauranten Det Gamle Mejeri ved Mårslet. Den franske Michelin-guide har to gange hædret restauranten med en prestigefyldt stjerne, og nu har gæsterne altså også givet spisestedet en topplacering.

Smil på læben
I løbet har året har de positive anmeldelser på bookingportalen blandt andet lydt således:

”Vi var begge supertilfredse og forlod jeres restaurant med et smil på læben, en lækker fornemmelse i kroppen og nogle flotte billeder på nethinden,” skriver Jesper.

”Maden var god og prisen var rimelig, når man tænker på, at Gastromé har en stjerne i Michelin. Besøget var en køretur værd fra Odense til Aarhus,” lyder Jans bedømmelse.

”En af vores absolut største restaurant-oplevelser til dato,” mener Jacob.

Domestic på andenpladsen
På andenpladsen i opgørelsen finder man Restaurant Domestic i Mejlgade, der siden sin åbning i 2015 har imponeret både gæster og anmeldere – blandt andet i form af en femstjernet anmeldelse i Jyllands-Posten. Og tredjepladsen indtages af Kähler Villa Dining i Risskov.

Hele top 5 for 2016 lyder således:

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Kähler Villa Dining, Risskov
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Frøken Koch, Aarhus C

På Dinnerbookings portal kan en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for 2016 er baseret på 25.910 gæsteanmeldelser af 73 østjyske restauranter.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

Her er Østjyllands bedste restaurant lige nu

Restaurant i Latinerkvarteret ryger til tops i ny opgørelse.

I den seneste måned er Michelin-restauranten Gastromé i Rosensgade den østjyske restaurant, som har haft de mest tilfredse gæster. Det viser en ny opgørelse fra bookingportalen Dinnerbooking, hvor 14.915 har anmeldt deres restaurantbesøg i oktober måned.

Restauranten har to gange fået en stjerne i Michelin-guiden og byder efter eget udsagn på “et gourmetpræget landkøkken med en smag af byens brosten”. Lige nu byder stedet blandt andet på confiteret helleflynder med jordskokker og vild brøndkarse, jomfruhummer med blomkål og brunet smør og lam med rødbede og sichuan-peber.

Fremragende oplevelse
Opgørelsen dækker de 75 østjyske restauranter, der bruger Dinnerbookings system. En gæst kan kun bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. En af anmelderne af restauranten er Carsten, der beskriver sin oplevelse af Gastromé således:

”En fremragende oplevelse med kompetent og afslappet betjening samt udsøgt og innovativ mad i absolut topklasse. En restaurant, som vi kan være stolte af i Aarhus.”

Hele top 5 for Østjylland i oktober 2016 ser således ud:

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  3. Kähler Villa Dining, Risskov
  4. Domestic, Aarhus C
  5. Jacobs BarBq, Aarhus C
Foto: Restaurant Gastromé

Glade gæster sender lokal gourmetrestaurant til tops

Aarhusiansk gourmetrestaurant havde Østjyllands gladeste gæster i september.

Den anmelderroste Michelin-restaurant Gastromé i Latinerkvarteret vinder også gæsternes gunst. Det viser en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking, som har opgjort østjydernes fem favoritter i september 2016 ud fra 12.382 anmeldelser af 61 østjyske restauranter.  En af de gæster, som besøgte Gastromé i september, er brugeren Lone:

“Der blev på alle måder taget hånd om os og kræset for os på Gastrome. Tjenerne havde et øje på hver finger, men vi fornemmede ingen stress. Alt foregik i et roligt og behageligt tempo, så vi kunne nyde de ni fantastiske retter i ro og fred i det smukke lokale,” skriver hun på DinnerBooking.

Populær restaurant
Det er ikke første gang, at Gastromé løber med sejren hos DinnerBookings brugere. I august kunne vi her på Smag Aarhus fortælle, at latiner-restauranten havde fået flest positive anmeldelser i første halvår af 2016. Det gav denne kommentar fra medejer Søren Jakobsen:

”Der er virkelig sket meget på restaurantscenen i Aarhus, siden Michelin-stjernen kom til byen i 2015. Der er mange restauranter med et virkelig højt niveau, og det er også med til at skubbe os i den rigtige retning. Det er bestemt ikke et godt tidspunkt at hvile på laurbærrene.”

De fem bedste restauranter i Østjylland i september er som følger:

1. Gastromé, Aarhus C
2. Kähler Villa Dining, Risskov
3. Nordisk Spisehus, Aarhus C
4. Fru Møllers Restaurant, Odder
5. Restaurant Fedet, Risskov

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Mikkel Laursen er ikke længere køkkenchef hos Restaurant MellemRum. Foto: Restaurant Mellemrum.

Aarhus-kokke: Her er vores bedste måltid nogensinde

Fire Aarhus-kokke afslører her deres bedste måltid nogensinde:

Personlighed og nærvær på Søllerød Kro
Køkkenchef Mikkel Laursen, Restaurant Mellemrum, Årets Kok 2016

“Vi er en del år tilbage i 2010, mens jeg stadig var elev, hvor vi var en tur på Søllerød Kro med mit arbejde. Det var en vanvittig god aften, hvor alt sad i skabet. Vin, mad, og især Jan Restorffs arbejde på tjenersiden var top. Vi følte helt, at vi sad i hans egen stue, så personligt og nærværende var hans arbejde i restauranten. Respekt!”

Pebersyltet foie gras på terrassen
Ejer René Mammen, Restaurant Substans

“Det var hjemme hos Jens Vestergaard (daværende ejer af Ensemble, red.), dengang jeg arbejdede på restauranten Ensemble i København. Han lavede en sommerafslutning på sin terrasse for os. Det er ubestridt det bedste måltid, jeg nogensinde har fået. Han havde blandt andet pebersyltet en hel foie gras og stegt den med grønne tomater, og vi fik grillede hummere med grillet kål. Det var sådan set ikke så avanceret, men han er bare en usandsynligt god kok med en unik tilgang til råvarerne, og det var for 12 år siden. Dengang var et spidskål bare et spidskål, men det var det ikke for Jens. Og selskabet, selvfølgelig, og så på en juniaften, hvor vejret var godt – det var storartet.”

Overdådighed i Barcelona
Køkkenchef Jacob Freitag, Nordisk Spisehus

“Det bedste måltid i mit liv fik jeg den 10. oktober 2010 i Barcelona på restauranten Roca Moo, der ligger på Hotel Omm. Jeg var heldig at komme af sted sammen med to andre på en inspirationstur og seminar, som blev holdt af kokke fra den nu lukkede spanske toprestaurant El Bulli, der tidligere har været kåret som den bedste i verden. Middagen var overdådig, og betjeningen var fantastisk. Samlet set var det en stor oplevelse.”

Michelinoplevelse i London
Medejer Søren Jacobsen, Restaurant Gastromé

“Det var for nyligt på en personaletur til London. Her var vi på den Michelin-kronede Brasserie Chauveau i den centrale del af byen, og jeg fik her en lækker cassolette med blandt andet confiteret and, braiseret flæsk, pølse, bønner og tomat. En totalt klassisk ret, men selve smagsoplevelsen var helt i top!”

Foto: Pixabay Images

Restaurant Gastromé i Aarhus starter vinklub

VIN En intim vinklub i Michelin-klasse åbner nu i Latinerkvarteret.

Nu får du chancen for at pudse dine vinkundskaber af i selskab med nogle af restaurantverdenens sværvægtere. Michelinrestauranten Gastromé i den brostensbelagte Rosensgade starter nemlig ny vinklub. Og det er en eksklusiv en af slagsen.

“Den første lørdag i hver måned frigiver vi maximum 16 pladser ved vores Chef´s Table, hvor vores sommelier vil præsentere jer for tre til fire udvalgte vine, som har fundet vej til restauranten,” skriver restauranten på Facebook om vinklubben.

Gastronomisk stjerneskud
Det er noget af et gastronomisk stjerneskud, der nu også byder ind til vinklub. Gastromé kombinerer lokale råvarer med en moderne madstil, og dét gav restauranten en flot Michelinstjerne både i år og sidste år.

I den nystartede vinklub får dråberne da heller ikke lov at stå helt alene. Restauranten vil nemlig servere en lækker snack til hver vinsmagning, når deltagerne snuser, slynger og smager sig frem til nye oplevelser. Og finder man en favorit, kan man købe den med hjem til gode priser.

Vinklubben har debut lørdag den 1. oktober fra kl. 14.30 til 16.30. Prisen er 490 kroner pr. person, og tilmelding foregår på restaurant@gastrome.dk. Læs mere om arrangementet og datoer her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Restaurant Gastromé

Gastromé er Østjyllands bedste restaurant

En ny opgørelse baseret på over 16.000 gæsteanmeldelser udpeger Østjyllands bedste restaurant.

Over 16.000 restaurantgæster har i årets første halvår vurderet deres østjyske restaurantbesøg via restaurantsitet DinnerBooking, og i top med de mest positive anmeldelser ligger Restaurant Gastromé i Rosensgade.

Gastromé er en af Aarhus’ tre Michelin-restauranter, og medejer Søren Jakobsen kan godt mærke, at restauranten har rykket sig i den seneste tid.

”Jeg kan mærke, at vi er blevet en mere sammentømret restaurant, hvor vi kender de ansattes forskellige forcer. Vi er jo stadig en forholdsvis ung restaurant, og jeg synes, det tager tid at nå dertil, hvor man kender sine gæster og sine ansatte så godt, at man virkelig kan rykke sig,” siger Søren Jakobsen.

Alle sejl sat ind
De to ejere solgte tidligere på året restauranten Det Gamle Mejeri i Mårslet for at sætte mere fokus på Gastromé. Ifølge Søren Jakobsen har den hårde konkurrence i Aarhus været med til at flytte niveauet på den aarhusianske restaurant.

”Der er virkelig sket meget på restaurantscenen i Aarhus, siden Michelin-stjernen kom til byen i 2015. Der er mange restauranter med et virkelig højt niveau, og det er også med til at skubbe os i den rigtige retning. Det er bestemt ikke et godt tidspunkt at hvile på laurbærrene,” siger Søren Jakobsen.

Opgørelsen dækker 58 østjyske restauranter, der benytter DinnerBookings system. Hele top 5 for Østjylland for første halvår 2016 ser således ud:

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Kähler Villa Dining, Risskov
  4. FRÜDno16, Aarhus C
  5. Restaurant Seafood, Aarhus C
Wassim Hallal laver gourmetpizza i samarbejde med Tivoli Friheden. Foto: Frederikshøj.

Michelin-stjernerne er landet i Aarhus

MICHELIN Tre restauranter har fået Michelinstjerner i Aarhus, og to har fået Bib Gourmand.

Spændingen har været stor, og nu er den udløst. Redaktørerne bag den franske Michelinguide har netop offentliggjort, at de tre restauranter Frederikshøj, Substans og Gastromé i Aarhus hver især har modtaget én stjerne i guiden for 2016.

Dermed må Frederikshøj med Wassim Hallal ved roret se langt efter de to stjerner, som blandt andet bookmakerne hos bettingfirmaet NordicBet spåede, at gourmettemplet på Oddervej ville få. Både Frederikshøj, Substans og Gastromé fik som bekendt hver én stjerne i sidste års uddeling, så der er tale om ren status quo.

Stolte restauranter
Stoltheden er ikke overraskende stor på restauranterne:

“Vi takker og bukker og drikker champagne! Stort tillykke til de nye stjerner – vi er lettede og stolte over at beholde vores stjerne,” skriver folkene fra Substans på Facebook.

“Vi er jo næsten mere stolte end glade, fordi det her er en bekræftelse på vores gode mad i restauranten. Vi havde jo en god fornemmelse i år, men vi har også haft nerver på. Men det har været gode nerver, og så synes vi jo, at det er sjovere at være spændt på, om man kan holde på sin stjerne, end at frygte om man kan miste den,” siger medejer Søren Jakobsen fra Gastromé til Lokalavisen Aarhus.

Bib Gourmand til Pondus og Hærværk
I årets guide har de to Aarhus-restauranter Pondus og Hærværk beholdt deres Bib Gourmand-anerkendelse, der dækker over god mad til en billig penge. Dermed er der heller intet nyt på denne front i Aarhus.

På landsniveau er den store nyhed, at Geranium i København er blevet Danmarks første trestjernede restaurant, mens blandt andet Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Frederiksminde ved Præstø har fået en stjerne.

Se listen over alle stjernerne her og listen med alle landets Bib Gourmand her.

Stort tillykke til alle vinderne herfra 🙂

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Gastromé

10 skarpe til Søren fra Gastromé

INTERVIEW Hvor går en Michelin-belønnet kok ud og spiser i Aarhus? Vi har spurgt medejer Søren Jacobsen fra Restaurant Gastromé, som fik en Michelinstjerne i foråret.

Aarhusianske Søren Jacobsen er ikke bare kok. Han er Michelin-kok. Tidligere på året kunne han sammen med sin partner William Jørgensen, med hvem han driver restauranterne Det Gamle Mejeri ved Mårslet og Gastromé i Aarhus, jublende løfte hænderne i vejret, da Gastromé blev tildelt en ud af de tre flotte Michelinstjerner i Aarhus. Men hvor går en Michelin-belønnet gastronom så ud og spiser? Vi har stillet Søren Jacobsen ti skarpe spørgsmål om hans gastronomiske Aarhus.

På hvilken aarhusiansk restaurant har du sidst spist?
Sidst jeg var ude, var det på Restaurant Substans i Frederiksgade med tre af vores kokke. I vores branche er det kutyme, at vi med jævne mellemrum tager ud og kigger vores kolleger lidt over skuldrene, og det er altid spændende at se, hvilke nye ideer de forskellige restauranter har fået. Måske en arbejdsskade, men sådan en aften på Substans kan vi ikke lade være med at sidde og tale om niveau, smag og sammensætninger, selvom vi bare er ude for at hygge os.

Hvad er dit yndlingstakeawaysted i Aarhus?
Når det gælder takeaway, skifter jeg ret meget ud, for jeg vil gerne forsøge at spise noget forskelligt hver gang. Men af meget simple årsager er Olinico i Mejlgade et af mine yndlingssteder: God, enkel mad med masser af smag. That’s it!

Hvor tager du hen for en virkelig god kop kaffe?
Skal jeg have kaffe, plejer jeg at tage til enten La Cabra i Graven eller til Søren Stillers Great Coffee i Klostergade. Først og fremmest er det to hyggelige steder med rar atmosfære, men til syvende og sidst er det jo på grund af den gode kaffe. Køber du en kop på de her steder, er du sikret kvalitetskaffe lavet med ordentligt udstyr og udført på professionel vis.

Hvilket spisested ville du ønske, at kun du kendte til?
Tja, egentlig ikke noget sted. Når jeg går ud og spiser, er stemningen en stor del af den gode helhedsoplevelse, og en tom restaurant er bare ikke så spændende som en fyldt. Godt nok kan spisestedet sørge for den gode mad og de rare rammer, men det er altså i høj grad de mennesker, der besøger restauranten, der er med til at fuldende spiseoplevelsen.

Hvad synes du er det mest oversete spisested lige nu?
Jeg føler ikke, nogen steder er oversete lige nu. Faktisk synes jeg, at aarhusianerne er blevet meget bedre til at gå ud at spise. Det er en helt klar tendens, der er kommet. Gastronomi er ikke længere kun noget for feinschmeckere, men er blevet noget, flere og flere søger, når de tager ud at spise.

Hvad køber du, hvis den skal stå på gastronomisk forkælelse derhjemme?
Når aftensmaden skal skrues en tand op, tyr jeg tit til vores egne leverandører, men jeg elsker også at tage ned til Havnens Fiskehus, hvor den hyggelige stemning er sikret, og hvor man selv kan pege sin fisk ud. For eksempel et godt stykke torsk til en risotto eller jomfruhummer, som man tager hjem og giver en hurtig omgang på grillen.

Hvad er din livret lige nu?
Jeg har lært, at man gerne må udskifte sin livret, og gerne hver dag, for så bliver man lige lidt mere lykkelig. Men hvis jeg nu skulle vælge én ret, må det blive en klassisk tournedos rossini. Helt gammeldags, klassisk oksemørbrad med et stykke stegt foie gras på, dét er noget, der altid duer.

Hvad savner Aarhus savner på den gastronomiske front?
Jeg mener umiddelbart ikke, at der mangler noget bestemt på den gastronomiske front. Tværtimod synes jeg, at det går meget hurtigt i Aarhus for tiden, hvor der bliver ved med at dukke nye steder op. Personligt mangler jeg at besøge syv restauranter og ser frem til at få tid til at kigge nærmere på dem.

Hvad er det bedste måltid, du nogensinde har fået?
Det var for nyligt på en personaletur til London. Her var vi på den Michelin-kronede Brasserie Chauveau i den centrale del af byen, og jeg fik her en lækker cassolette med blandt andet confiteret and, braiseret flæsk, pølse, bønner og tomat. En totalt klassisk ret, men selve smagsoplevelsen var helt i top!

Hvilken gastronomisk oplevelse vil du gerne nå at opleve i 2015, hvis alt var muligt?
Jeg har flere restauranter, jeg meget gerne vil besøge i en nær fremtid. Eksempelvis vil jeg tage flyet til Spanien og sætte mig på den trestjernede El Celler de Can Roca, der netop har vundet prisen som verdens bedste restaurant. Atelier Amaro i Polen er også på min ønskeliste, og herhjemme vil jeg rigtigt gerne forbi AOC i København og Svinkløv Badehotel i det jyske. Sidstnævnte både fordi min partner William tidligere har arbejdet der, og fordi jeg gerne vil se og smage, hvordan den nye køkkenchef Kenneth Hansen, har udviklet køkkenet deroppe.

Foto: Mefisto

13 must-eats i Latinerkvarteret

GUIDE Latinerkvarterets brostensbelagte gader summer af liv, atmosfære og lækker mad. Hvis du vil spise dig gennem det hyggelige kvarter, er disse 12 steder must-eats.

Den ældste bydel i Aarhus deler navn med det kendte kvarter i det centrale Paris på grund af de mange lighedstræk, der er mellem de to kvarterer. Hvis du vil spare flybilletten til det franske, kan du med fordel aflægge det aarhusianske Latinerkvarters atmosfæriske gader et visit og gøre maven glad med det væld af fristelser, der står i kø i det intime kvarter. Vi har spist os gennem gaderne og giver dig her en guide til 12 hotspots, du ikke må gå udenom. Velbekomme!

Burritos og bowls på Mejlgade
Chido, Mejlgade 48A, 8000 Aarhus C

I udkanten af Mejlgade ligger den mexicanske takeaway Chido, der blev startet af en flok entreprenante ildsjæle sidste år. Glem alt om træt texmex fra Santa Maria her! På Chido består menuen blandt andet af tacos, burritos og såkaldte bowls, som alle laves fra bunden i det lille køkken bag i butikken. Chido-drengenes burritos serveres ”Mission Style”, hvor tortillapandekagen fyldes med ris, bønner og kød toppet med ost og salat, og hvis du siger nej til gluten, kan du nappe en bowl, som ret beset er en burrito uden tortilla. Vi er specielt vilde med Chidos ”you pick”-koncept, hvor du får 65 kroner selv kan customize, hvad din mad skal indeholde af ingredienser. Ventetiden hos på den populære Chido er som regel ikke lang, og hvis du ikke vil tage de mexikanske lækkerier med hjem, kan du spise dem på en af butikkens 14 siddepladser.

Charme, stemning og fantastiske fish ’n’ chips
Café Drudenfuss, Graven 30, 8000 Aarhus C

I det hyggelige lokale med baren placeret i midten har Café Drudenfuss gennem de sidste 25 år langet mad over disken til aarhusianerne, der tiltrækkes af caféens charme, stemning og indretning i berlinerstil. Kvaliteten på tallerknerne er unægteligt steget de senere år, og i dag byder den velbesøgte café på et spændende menukort med blandt andet confiteret and, en klassisk burger piftet op med oystersauce og koriander og vellavede tapas fra den såkaldte Småt & Godt-menu. Vi kan ikke mindst anbefale deres fish ’n’ chips med tatarsauce og fritter, der fås for overkommelige 105 kroner, hvis kreditkortet er blevet svunget for heftigt på strøgturen. På den lille scene bagerst i lokalet kan du være heldig at opleve lækker jazz til maden.

Michelinmad med landlige rødder
Restaurant Gastróme, Rosensgade 28, 8000 Aarhus C


Gourmetrestauranten Gastromé i den brostensbelagte Rosensgade drives af kokkene Søren Jakobsen og William Jørgensen, som i flere år har stået bag Det Gamle Mejeri på Vilhelmsborg ved Mårslet. Gastromé scorede en flot Michelinstjerne tidligere på året, så der er ingen vej uden om stedet, hvis du vil spise dig igennem Latinerkvarteret. Gastronomisk forener de to kokke de landlige rødder fra søsterrestauranten med en moderne, modig og meget personlig madstil, der indkasserede 5 stjerner i Politiken tidligere i år. Prisen for en lille menu er 498 kroner for tre retter og 898 kroner med vin, og vælger du den fulde udrulning med 7 retter, skal du hoste op med 798 kroner og 1398 kroner med vin. På trods af det høje niveau er der ingen fine fornemmelser, og restauranten lægger for eksempel hus til børneeventen Smagens Time.

Gourmethotdogs og porchetta i Graven
Haute Friture, Graven 16, 8000 Aarhus C

På den lille Haute Friture finder du gourmetversioner af klassisk fastfood, som giver de traditionelle grillbarer baghjul. Alt spiller bare! Navnet, maden, priserne og omgivelserne. Der er ikke det store udvalg på den lille grillbar, men det gør intet, når alt sidder lige i skabet. Stedet ejes af folkene bag restauranten Lecoq, og vi befaler dig at prøve deres gourmethotdog ved navn Lecoq Dog med merquezpølse, kål og chilimayo for blot 29 kroner. Ellers anbefaler vi rustikke pommes frites med estragonmayo for 25 kroner, en sandwich med eksempelvis porchetta for 45 kroner eller grillklassikeren i form af en halv grillkylling med fritter for 75 kroner. Er du ikke til friture, kan du vælge dagens ret, som koster 70 kroner og kan være alt fra stegt medister med stuvet kartofler, rødbede og salat til indisk lammegryde med ris, mynteyoghurt og syltet rødløg. Go!

Kaffeskills i topklasse på La Cabra
La Cabra, Graven 20, 8000 Aarhus C

Med en old school grammofon i midten af lokalet og en række plader lige fra Beethoven til Bob Dylan inden for rækkevidde er der stemning for alle pengene på Latinerkvarterets ubetinget bedste kaffebar La Cabra i Graven. Her kommer kvalitetsbevidste kaffe-connoisseurs, der vil nyde deres machiato i mahognibrune møbler i ro og mag. Og det er ikke rent show. Kaffebarens barista Mikkel Selmer er dansk mester i sort kaffebrygning, og kollegaen Sonja Zweidick vandt tidligere i år det østrigske baristamesterskab i Wien. Gå ikke glip af La Cabras killer-kombo: En aromatisk espresso med en lækker croissant. La Cabra har i øvrigt en fin webshop, hvor du kan købe kaffebønner og udstyr til brygning, hvis du vil prøve at gøre baristaerne kunsten efter.

Fransk finesse på hipsterbakken
Lecoq, Graven 16, 8000 Aarhus C

Foran den såkaldte hipsterbakke ligger den skæve franske restaurant og bar Lecoq, der er en klassiker i latinerkvarteret. Hvis du har smag og øje for klassisk brasseriemad, er der ingen vej udenom at gå ombord i tre retter for 245 kroner, mens du nyder stemningen på den lille restaurant over et godt glas vin. Trods en fin kvalitet er der ingen fine fornemmelser at finde på den lille restaurant, og du kan med fordel tage et slag bordfodbold over en kold 1664’er inden maden. Hvis det er småt med pengene, byder Lecoq hver tirsdag klokken 19 på konceptet Mad & Fad, hvor du en flad 50’er får en stor fadøl og en portion mad, der varierer fra gang til gang. Konceptet er meget populært især blandt studerende, så det er en god idé at komme i god tid, hvis du vil sikre dig en tallerken til en billig penge. Voila!

Økologisk gourmet på Klostergade
L’estragon, Klostergade 6, 8000 Aarhus C

Den hyggelige Restaurant L’estragon på Klostergade har alle dage været et fint sted, hvor kærligheden til det franske køkken er lige så stor, som lokalet er lille. Det uformelle spisested kan prale af et økologisk spisemærke i guld som bevis på, at der serveres 90-100 procent økologisk mad, så du forlader altid stedet med god samvittighed. Sensommermenuen står lige nu på forretter som kammusling, skrubbe og blåmuslinger eller stegt kulmule, dansk and til hovedret og et europæisk ostebræt med syltede figner og knækbrød, æble og hvid chokolade til at runde en hyggelig aften af med. Prislejet starter på 385 kroner for en tre retters menu uden vin, og hvis søndagen skal piftes op til få kroner, kan du prøve L’estragons søndagsmenu, hvor du kan give den gas med fem retter og tre glas vin for sølle 444 kroner.

Planken ud på Mefisto
Mefisto, Volden 28, 8000 Aarhus C

Til december har den traditionsrige restaurant Mefisto 21 års jubilæum, men restauratør Lars Kyllesbech kører fortsat højt på den gastronomiske klinge. En klassiker på den selvbetitlede restaurant og vinstue er hummermenuen, hvor du hver tirsdag for 395 kroner kan få hummer på tre måder, naturligvis akkompagneret af en god champagne. Lars og Co. serverer også diverse a la carte-retter af fransk tilsnit, som du kan nyde i de hyggelige lokaler eller i den hyggelige gårdhave hvis vejret er til det. Senest har stedet lanceret en af byens bedste brunches i form af en planke bestående af syv individuelle retter serveret i lækre støbejernsgryder. Anretningerne på planken veksler løbende, og din billet til brunchhimlen koster 228 kroner inklusive stempelkaffe og te, med mindre du vælger modellen med et glas vin for 248 kroner.

Autentisk italiensk på Mejlgade
Il Mercantino, Mejlgade 18, 8000 Aarhus C

Når du træder ind af døren I den kombinerede pizzajoint og delikatessebutik Il Mercantino, mærker du straks fornemmelsen af at være i Italien. Den livlige snak mellem indehaverne Paolo og Bruno, duften af de lækre råvarer direkte importeret fra Italien og fornemmelsen for god kvalitet er ikke til at tage fejl af. På trods af det er priserne i bund, og en ægte italiensk pizza kan fås mellem 65 og 90 kroner med alt fra bresaola og rucola til salsiccia og italiensk pepperoni som fyld. Pizzaerne er indiskutabelt nogle af de allerbedste i Aarhus, men menuen byder også på lækre pastaretter for 80-85 kroner og vellavede sandwiches i hjemmebagt foccacia eller ciabattina for blot 45 kroner. Bemærk at Il Mercantino desværre kun laver maden som takeaway, så du bliver nødt til at indtage lækkerierne andetsteds.

Brød og lækkerier hos Mor Anna
Mor Anna Deli & Bageri, Mejlgade 5, 8000 Aarhus C

Den kombinerede deli og bageri Mor Anna åbnede i foråret og har lige siden givet den fuld gas for at tage kampen op mod de øvrige gourmetbagere i byen. Arsenalet består af et bredt sortiment i brød, boller og en række kager lige fra Othellolagkager til hindbærsnitter, og derudover har butikken en række andre delikatesser som oste, charcuteri, vin og friskpresset appelsinjuice. Bageriet følger traditionen fra Emmerys med at bruge surdej af bigatypen til brødet, hvilket ikke overrasker al den stund, at to af bagerne tidligere har arbejdet på netop Emmerys. Mor Anna er startet af folkene bag Café Casablanca og Sjette Frederiks Kro og leverer af samme grund brød og kager til de to spisesteder.

Speltboller og kanelting i nr. 24
Nr. 24, Graven 24, 8000 Aarhus C

Ægteparret Karen Husted og Christian Funder står bag disken i bageriet Nr. 24, der er opkaldt efter adressen på Graven. Udvalget er ikke stort, men indretningen i den lille butik er særdeles hyggelig, og smagen og konsistensen af brødet er fantastisk. Prøv for eksempel bollerne af spelt eller ølandshvede eller ægteparrets version af klassiske snegle, de såkaldte kanelting. Du kan også få et fortrinligt udvalg af ost i butikken, ligesom du kan købe forskellige typer mel med hjem, hvis du selv vil i gang med hæveskålen. Nøglen til den høje kvalitet er, at alt brød er lavet på surdej og hæver i 24 timer eller mere. Overraskende nok er ægteparret i øvrigt ikke uddannede bagere, men derimod kemiingeniør og plantepatolog.

Rustik bistromad på Mejlgade
OliNico, Mejlgade 35, 8000 Aarhus C

Hos OliNico på Mejlgade finder du lækker og gennemført bistromad inspireret af det franske landkøkken. Råvarerne leveres direkte fra Paris hver uge, og den kombinerede restaurant og takeawayjoint har en autentisk stemning, der er som taget ud af en fransk bjergby. Og så er priserne eksorbitant lave, kvaliteten taget i betragtning. På den såkaldte klassikermenu finder du merquezpølser med harissa, fish ’n’ chips eller håndskåret, lufttørret skinke med brød og oliven, som du får for blot 60 kroner. For 65 kroner får du sprøde kaninlår med salat eller vores all time favorite moules frites, som stamkunderne i form af alt fra studerende til børnefamilier bestiller i en lind strøm. Klassikerne er ikke velegnede til at tage med hjem, så skal du have takeaway, skal du vælge en af de skiftende hovedretter, der står i 70-75 kroner.

Mexikansk fingerfood for alle pengene
Vaca, Mejlgade 17, 8000 Aarhus C

I april åbnede den erfarne fusionskok Morten Hansson den delikate takeaway Vaca i lokalerne, hvor Rub & Stub tidligere havde adresse. Retterne tager udgangspunkt i det mexicanske køkken, som har fået tilføjet sæsonens danske råvarer og en god portion knivskarpe kokkeskills. Retterne skal spises med fingrene enten på stedet på de rustfrie metalbænke eller i farverige skåle derhjemme. Prøv for eksempel flæskesvær eller hjemmelavede (!) tortillachips med creme fraiche og salsa for en flad 20’er som starters, en majskolbe med mayo, ost og drys for 25 kroner eller barbecue ribs for 30 kroner. Som hovedretter kan du få tre tacos, som du selv bygger af de sirligt indpakkede ingredienser, eller en burrito med kød eller salat, begge dele for 45 kroner. Hvis du er i humør til det, serverer folkene bag disken også cocktails til de mexikanske lækkerier.

Foto: Frøken Koch

Frøken Koch kåret til bedste restaurant

RESTAURANT Over 11.000 gæster har bedømt deres spiseoplevelse på aarhusianske restauranter i årets første seks måneder, og vinderen er en gammel kending med klassisk mormormad på menuen.

I forrige måned genåbnede de sønderjyske Koch-brødre deres gourmetrestaurant Koch på havnen i Aarhus. Men det er ikke kun her, de tre brødre har vind i sejlene. Deres restaurant Frøken Koch, hvor menuen står på klassiske danske retter, er nemlig den restaurant i Aarhus, som har fået de bedste gæsteanmeldelser i første halvår af 2015 på bookingsitet Dinnerbooking.

Med i opgørelsen er 28 aarhusianske restauranter, og ifølge restauratør Michael Koch kan gæsternes positive anmeldelser af Frøken Koch skyldes restaurantens særlige fokus på at kreere livretter med rødder i mormorkøkkenet.

”Når man laver klassiske danske retter som benløse fugle og sprængt kalv, som vi gør, konkurrerer man ikke mod Noma og andre fine dining restauranter. Man konkurrerer mod gæsternes allerkæreste, nemlig deres mormor eller mor, som plejer at lave retterne. Det betyder, at vi skal have ekstra meget fokus på at lave mad med kærlighed og på at dyrke det gode håndværk. Men når det så lykkes, så tror jeg også, det er noget, gæsterne sætter stor pris på,” siger Michael Koch i en pressemeddelelse.

Med i top 5 er også de nye restauranter Gastromé og Spisestedet Frederiksgade 42, der efter mindre end et år allerede er strøget til tops hos gæsterne. Kähler-ejer Frantz Longhis to anmelderdarlings Nordisk Spisehus og Kähler Villa Dining er også med i førerfeltet i opgørelsen fra Dinnerbooking, der har modtaget 11.108 gæsteanmeldelser af aarhusianske restauranter siden nytår. Hele top 5 for første halvår 2015 ser sådan ud:

  1. Frøken Koch, Aarhus C
  2. Spisestedet Frederiksgade 42, Aarhus C
  3. Kähler Villa Dining, Risskov
  4. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  5. Gastromé, Aarhus C

På Dinnerbooking er det muligt at booke bord og se gæsteanmeldelser for over 500 danske restauranter og caféer. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.

Foto: Frederikshøj

Tre Michelin-stjerner til Aarhus

RESTAURANT Hele tre restauranter i Aarhus har fået en eftertragtet Michelin-stjerne, og to har fået en Bib Gourmand. Samtidig er oplagt forhåndsfavorit forbigået.

Frederikshøj, Substans og Gastromé har hver fået én Michelinstjerne, og Hærværk og Pondus har hver fået en Bib Gourmand. Sådan lyder vurderingerne i Michelins nye guide Nordic Cities, og Michelin-redaktør Rebecca Burr forklarer valget af de tre restauranter således:

”Vi holder øje med, hvad der sker, og vi fandt tre meget interessante restauranter i Aarhus. Vi har den luksuriøse extravaganza i toppen, og så har vi det meget rustikke i den anden ende. Og det, de deler, er et skønt håndværk og et sikkert køkken med dejlige råvarer og superb smag. Så de fortjener alle tre stjernen på hver deres måde,” siger Rebecca Burr til Politiken.

Glæden får frit løb
Ikke overraskende kan de tre restauranter med nye stjerner ikke få hænderne ned. Til de lokale medier får glæden frit løb:

”Vi er skide glade, meget stolte og lidt overraskede. Vi har ikke helt forstået det endnu. Vi har bare hænderne helt oppe over hovedet… Vi har da drukket champagne, men vi har jo fuldt hus på restauranten i aften, så der bliver ikke så megen fest lige nu. Måske giver vi den en skalle på søndag, hvor personalet har fri,” siger ejer Rene Mammen fra Substans til Lokalavisen Aarhus.

Fuldstændig ekstase
På Gastromé i Latinerkvarteret er humøret ikke mindre hos ejerne Søren Jakobsen og William Jørgensen:

”Vi sad ellers kl. 9 og tænkte: “Nå ok, de ringede ikke. Men tre minutter over ni ringede telefonen fra et engelsk nummer og afbrød den slukørede stemning. Bagefter var vi i fuldstændig ekstase… Personligt for William og jeg betyder det helt vildt meget. Det har været en uopnåelig ting, især når man ligger i Aarhus,” siger Søren Jakobsen til Aarhus Stiftstidende.

Læs flere Michelin-reaktioner her

Forhåndsfavoritter forbigået
Der er ikke den store overraskelse i, at Frederikshøj fik stjernen, men de færreste nok havde turdet håbe på, at Substans og den nystartede Gastromé ville få den prestigefyldte anerkendelse. Samtidig må skuffelsen være at spore hos Restaurant ET og Nordisk Spisehus, der begge efter eget udsagn har haft besøg af Michelin-inspektører og var spået gode chancer af eksempelvis Den Danske Spiseguide.

I den nye guide fik København en tredje tostjernet restaurant i form af AOC, mens Geranium og Noma beholdt deres to stjerner. Med de nye stjerner i Aarhus har Danmark nu 21 stjerner fordelt på 18 restauranter.

Fra os på Smag Aarhus lyder der et stort tillykke til de fem Aarhus-restauranter! Well done!

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Restaurant Köd

5 nye restauranter du skal tjekke ud

GUIDE Aarhusianske gourmander har kronede dage for tiden. Krisen er trådt i baggrunden, og den ene nye restaurant efter den anden popper op i den østjyske hovedstad. I modsætning til på den københavnske restaurantscene er det ikke indmad, biodynamik og sydamerikansk cuisine, der trender lige nu i Aarhus. Her er vi stadig fans af den uformelle bistro- og brasserie-stil med fokus på kød, få retter at vælge imellem, dugløse borde af antikt tilsnit og tre retter for under en plovmand. Eventuelt med et nordisk tvist, forstås. Vi har scannet efterårets mange newcomers og bringer her vores bud på de mest interessante:

Veganerstorm gav kanonstart
Restaurant Köd, Skolegade 21, 8000 Aarhus C
Åbnet 15. august 2014

Den mest hypede af de nyeste restauranter i byen er uden tvivl Restaurant Köd i Skolegade, der allerede før åbningen blev udsat for en viral storm af kritiske røster fra byens veganerkredse over den store fokus på kød. Upåagtet at eksempelvis MASH på Banegårdspladsen har kørt med præcist samme koncept i årevis. Ikke overraskende førte veganerstormen til masser af bookinger, og hvad enten det var held i uheld eller udtryk for en tilsigtet ”Simon Spies”-strategi, skal det hippe steakhouse naturligvis prøves. JP’s anmelder var ganske vist lunken, men mon ikke de værste begynderfejl er luget væk efter en måned?

Mejeriet rykker ind til byen
Restaurant Gastróme, Rosensgade 28, 8000 Aarhus C
Åbnet 29. august 2014

Det Gamle Mejeri ved Vilhelmsborg syd for Aarhus har i mange år været en fortrinlig restaurant, hvis man ville investere i en taxatur halvvejs til Odder. Nu har restaurantens to kokke Søren Jakobsen og William Jørgensen udvidet med aflæggeren Gastróme i Rosensgade, der ifølge hjemmesiden får et såkaldt ”gourmetpræget landkøkken med en smag af byens brosten”. Vi er ikke sikre på, hvad formuleringen dækker over, men at dømme efter menukortet kører kokkeparret en tunet fransk brasserie-stil, som vi også ser det på Klassisk 65, Restaurant Ferdinand og Restaurant ET. Med 388 kroner for tre retter bliver du absolut heller ikke flået for et besøg. Gotta try it!

Lokale råvarer fra Michael og vennerne
Restaurant Hærværk, Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C
Åbnet 1. august 2014

Med tidligere ansættelser på Wassim Hallals gourmettempler Frederikshøj og Molskroen er forventningerne store, når restaurantchef Michael Christensen åbner dørene til sin nye restaurant på Frederiks Allé. I takt med tidens trend storytelles der til den store guldmedalje om brugen af sæsonens råvarer fra et ”lokalt landbrug i Solbjerg” og ”kød fra fritgående dyr fra Slagter Kruse på Mols”, men vi køber den. For det lyder virkeligt sympatisk og særdeles appetitligt, det Michael og hans venner har startet op. Og så skader en fremragende anmeldelse i Jyllands-Posten selvsagt heller ikke.

Noget lækkert over for hypnotisøren
Restaurant Møf, Vesterport 10, 8000 Aarhus C
Åbnet 11. september 2014

Vesterbro Torv er ikke den mest attraktive adresse for en restaurant med sin tætte trafik og et iøjnefaldende tidligere toilethus, der i dag huser en hypnotisør. Men ikke desto mindre satser kokke- og kæresteparret Kristine Wacher Rødbro og Michell Nielsen stort med etablering af en restaurant med det kryptiske navn Møf i lokalerne, hvor spisestedetf en restaurant med det kryptiske navn Møf i lokalerne, hvor spisestedet Kejserriget tidligere lå. Forklaringen på navn fortaber sig lidt i det uvisse, men angiveligt skulle det være, at Møf for de to kokke står som noget lækkert (?). Det ændrer dog ikke ved, at kæresteparret kan sætte hak ved ansættelser på Restaurant Substans, Restaurant Pondus, Brasserie Ferdinand og MASH på deres fyldige CV’er, så alene af den grund er et besøg på Møf et must.

Gastro Pub for hipstere
Restaurant Spiselauget, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Åbnet 1. august

Kulturcentret Godsbanen har med sine ubehandlede cementvægge og overflod af hipstertyper et urbant feel, hvor en street restaurant med kunstnervenlige priser passer perfekt ind. Kvaliteten af maden og betjeningen har dog mildest talt været svingende, og tidligere på året gik den hidtidige forpagter Johan von Bülow konkurs med et brag. Nu har man hevet duoen Mads Poulsen og Christian Castenskiold ind, og det kan godt blive spændende. De to har arbejdet på Cafe Englen, Cafe Drudenfuss og Råbar, hvor de har vist, at de kan drive forretning og trække folk til. Selv taler de om at skabe en Gastro Pub, og det lyder slet ikke dumt, klientellet taget i betragtning. Vi krydser fingre!