Berlin Gemüse Döner er åbnet i Aarhus

Vi mæsker os i döneren mere end nogensinde før. Den populære spise har sprintet ind over grænsen, som Mads Pedersen gjorde det på 8. etape under årets Tour de France. Og ligesom lårbasserne på den danske sprinter, så er der masser af fyld i Berlin Gemüse Döners tyrkiske brød.

Foto: Smag Aarhus

Bag restauranten står blandt andet den dygtige Osman. Og han er ikke nogen Hr. Hvem-som-helst på den danske döner-scene, eller den tyske for den sags skyld. Han har nemlig stået i lære hos en af de mest ikoniske dönerbar i Berlin – nemlig Mustafas Gemüse-kebap i Kreuzberg. Et sted der ofte har timelange køer. Som er resultatet af den helhedsoplevelse, dönerkebaben kan være, hvis man da ellers giver kærlighed til döneren, mener Osman.

Det er præcis denne tysk-tyrkiske oplevelse, han nu håber at give sine kunder på Frederiks Allé.

Mens han opholdt sig i Berlin, blev Osman opmærksom på, hvor meget potentiale dönerkebaben har. Man skal bare lige ramme den rigtige formel, og med det in mente var han klar til at stå på egne ben i Aarhus. Først sammen med hans bror på Aarhus Ø, og nu er han så flyttet til Frederiksbjerg.

Opskriften og ingredienserne har nemlig fået fællesnævner med Mustafas Gemüse Kebap. Både det tyrkiske brød, kyllingekødet og saucen er hentet i Berlin og er magen til dem man bruger hos Mr. Mustafa. Dog er grøntsagerne fra Danmark, så de holder sig helt friske.

Læs også: 5 italienske restauranter i Aarhus

Berlin Gemüse Döner – vegetarisk og med kylling

Foto: Berlin Gemüse Döner

Gemüse betyder spiselige grøntsager, og derfor kan du se frem til en friteret halloumi, som bliver serveret i et brød med falafelmix og grøntsager selvfølgelig. Men er du en dedikeret kødspiser, så kan du altså også få din döner med kylling.

Bliver du fortvivlet over, hvor din oksefilet den er, så frygt ej, det er muligvis på tegnebrættet. Men lige nu har holdet bag Berlin Gemüse Döner nok at se til med den populære opskrift.

Den største udfordring for Osman er at finde passioneret personale, der laver döner med samme kærlighed som ham, for som han siger ”kærlighed er den sidste ingrediens, der skal i en döner kebab. Og med det sagt, så kan du forvente skyhøj kvalitet, når du besøger Osman på Frederiksbjerg.

Hvad skal det så koste at få Aarhus’ bedste döner kebab? Ikke særlig meget. 60 kroner skal du slippe for et måltid.

Så næste gang du skal spise en döner med Mads Pedersen fyld, så smut ind til Osman og se, hvad det hele handler om. Velbekomme.

Adresse: Frederiks Allé 89, 8000 Aarhus C

Åbningstider: Alle dage fra 14-21

Hjemmeside: Der er ingen hjemmeside endnu, men du kan følge med på deres Instagram.

Foto: Ingerslev torv

Guide: 7 madoplevelser på Frederiksbjerg

Det pulserende Frederiksbjerg er fyldt til randen med hyggelige områder, livlige mennesker og ikke mindst god mad og vin. Men nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, som man siger, så her nogle bud på nogle madoplevelser på Frederikbjerg, og hvordan bydelen i Aarhus kan opleves med madbriller på.

Har du ikke allerede udforsket de mange gastronomiske muligheder i det livlige Frederiksbjerg, kan du roligt komme i gang. Bydelen emmer af gode restauranter, lækre kaffebarer og specialbutikker, som du kan spise dig igennem. På SmagAarhus har vi taget Tour De Frederiksbjerg og guider dig her til nogle fantastiske madoplevelser på Frederiksbjerg.

Tapastallerken på Frederiksbjerg

Forlæns og baglæns Frederiksbjerg
Foto: Forlæns og Baglæns

Forlæns & Baglæns, Jægergårdsgade 23, 8000 Aarhus C

Tapasbaren Forlæns & Baglæns har nogle år på bagen, men holder stadig ved med sine spanskinspirerede tapasretter, der serveres til gode priser i de uformelle lokaler med rustikke møbler og en stor menutavle på væggen. En ret mellem 70 og 165 kroner, og vi anbefaler at købe 2-3 retter per person og eventuelt dele, så I kommer godt rundt i menukortet.

Menuen står på alt fra calamares, yoghurtmarineret kylling og en tapastallerken til asiatisk svinemørbrad m. nuddelsalat. Du kan også vælge menu-løsningen. Her kan du få en menu med en before dinner-cocktail, to valgfrie tapas, to glas vin og en after dinner-cocktail til en 550 kroner.

Forlæns & Baglæns er et perfekt sted at tilbringe en hyggelig sommeraften i solnedgangen, så prøv at få et bord ud mod Jægergårdsgade.

Stemningsfyldt torv midt på Frederiksbjerg

Hyggeligt torv på Frederiksbjerg
Foto: Ingerslev torv

Ingerslev Torv, Ingerslev Boulevard, 8000 Aarhus C (onsdag og lørdag)

Har du endnu ikke besøgte Ingerslev Torv, når det hver onsdag og lørdag fyldes med boder, er det på tide. Hvis ikke for den hyggelige atmosfære, så gør det for de talrige boder med varer, du ikke finder i din lokale netto.

Markedet på det lange torv sprudler af lækkerier, uanset om du er til lækker fisk, frisk frugt, sprøde grøntsager, velsmagende ost, forfriskende is, velhængt kød eller friskbagt brød. Blandt markedets must-eats er kanelsneglene fra bagervognen, grøntsagerne fra Samsø-boden og den hjemmepressede æblejuice fra Ryderne, der også laver nogle vanvittigt lækre oksepølser.

Der er altid endnu et velsmagende tilbud i den næste bod. Her er der ikke bare en oplevelse, men en masse forskellige madoplevelser på Frederiksbjerg.

Læs også: 5 italienske restauranter i Aarhus

Fransk brasserie med finesse

Juliette er en fransk Restaurant på Frederiksbjerg
Foto: Juliette

Juliette, Jægergårdsgade 54, 8000 Aarhus C

Midt på Jægergårdsgade finder du det lille brasserie Juliette, som efter eget udsagn serverer fransk comfort food.

Stemningen er afslappet og hyggelig på det hjemligt indrettede spisested, der udover en fortrinlig brunch byder på bistroklassikere som croque monsieur, confit de canard-salat, steak frites og crème brulée samt ugens såkaldte tavleretter. Det koster 335 kroner for to retter og 415 kroner for tre retter.

Udover den samlede menu, der i øvrigt bliver skiftet hver måned, kan du se frem til nogle sublime a la carte-løsninger. Juliette ejes i øvrigt af den halvt fransk-tahitiske, halvt danske Juliette Itchner, der er vokset op i Svendborg, no less. Bon appetit!

Feel good-stemning på bistroen

Klassisk mad i Aarhus
Foto: Klassisk 65

Klassisk 65, Jægergårdsgade 65, 8000 Aarhus C

På bistroen Klassisk 65 er hyggen og den gode mad i centrum. Med ejer Søren Andreasen ved roret får du god stemning, delikat mad og personlig service på stedet.

Menukortet består primært af klassiske franske retter, der fås a la carte og massere af lækre vine, som er placeret på reoler rundt om i restauranten. Snup for eksempel en omgang tatar akkompagneret af pommes frites, bistroens berømte flamberede peberbøf eller tatar med salat og fritter og en creme bruleé eller crêpes suzette til dessert.

Som en fancy detalje flamberes både peberbøf og crepe suzette ved bordet, hvilket altid sætter liv i stemningen.

Nytænkende gourmetrestaurant på Frederiksbjerg

Til norden på Frederiksbjerg
Foto: Nordisk Spisehus

Nordisk Spisehus, M.P. Bruuns Gade 31

I den lidt dyrere ende af denne guide finder du Nordisk Spisehus. Men kvalitet koster, som man siger. Hos Nordisk Spisehus har man badet i gode anmeldelser gennem årene, og det er der altså en grund til. De er et must, når man taler om madoplevelser på Frederiksbjerg.

Trods ”nordisk” i navnet har restauranten de seneste år kørt et aftenkoncept, hvor retter fra Michelin-restauranter verden over fortolkes, og de enkelte serveringer sidder lige i skabet med høj præcision. Dertil kommer, at indretningen er lige så behagelig, som servicen er professionel.

Alt afhængig af sult og økonomisk formåen kan du investere i den korte eller den lange, som de kalder deres menu. Det drejer sig om 9 eller 11 serveringer. De fås til henholdsvis 899 kroner eller 1099. Det kan lyde peberet, men ved særlige anledninger kan sådan en oplevelse være lige det, der er behov for.

Spis sushi til du revner

Sushi ad libitum
Foto: Saichi

Saichi, Jægergårdsgade 81, 8000 Aarhus C

Er du tosset med sushi, er den japanske restaurant Saichi på Jægergårdsgade ikke til at komme udenom.  Fisken er friskhentet fra havnen, betjeningen er venlig, og makirullerne er helt i top.

Vi anbefaler at prøve Saichis ad libitum-tilbud, hvor du for 228 kroner mandag til torsdag eller 258 kroner fredag til søndag kan spise sushi, til du revner. Du krydser blot dine ønsker af på en liste, og så er du kørende, uanset om du er til California Rolls, Rainbow Rolls, makiruller, nigiri eller sashimi.

Stedet serverer også japansk-inspirerede fiske- og kødretter, hvor ikke mindst carpaccioen af dorade og Wafu Beef Steak med kinaradisser og soya er værd at sætte tænderne i. Saichi blev i 2013 nomineret til Byens Bedste Sushisted af webportalen AOA.

Læs også: 8 spændende spisesteder med delemad

Lindrende apotekerrestaurant på Frederiksbjerg

Cocktail og 3-retters på Frederiksbjerg
Foto: St. Paul Apothek

St. Pauls Apothek, Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C 

I den ældgamle apotekerbygning på Jægergårdsgade huserer cocktailrestauranten St. Pauls Apothek, som byder på en lindrende blanding af knivskarp gastronomi og velkomponerede cocktails.

St. Pauls Apothek er kendt for at kombinerer velkendte ingredienser med ukendte. Du får uden tvivl en oplevelse, du ikke har prøvet før.

Passionen for spiritus er stor på stedet, og kendskabet til cocktails og historierne om de forskellige typer drinks gør enhver til spiritusentusiast. Skal du være sikker på at få det hele med, anbefaler vi menuen Apothekeren, som består af en champagnecocktail og tre retter med tilhørende cocktails for 595 kroner.

Så tag en tur til Frederiksbjerg. Nyd sommeren, nyd menneskerne og nyd de mange muligheder for nogle fantastiske smagsoplevelser.

Foto: SPRÖD by Bojesen

SPRÖD har indtaget Frederiksbjerg med surdejspizzaer

Surdejspizzariet SPRÖD fra Højbjerg har nu åbnet en ny afdeling i Odensegade på Frederiksbjerg.

Måske har du allerede prøvet at sætte tænderne i de lækre surdejspizzaer fra SPRÖD, som siden 2020 er blevet langet over disken i Højbjerg.

NU har SPRÖD så åbnet en ekstra afdeling i Odensegade på Frederiksbjerg for at komme endnu tættere på alle i centrum, som elsker en sprød surdejspizza. Nærmere bestemt i lokalerne, der tidligere husede surdejsbageriet und Butter.

Passionen for surdej i Odensegade 35 kommer derfor til at leve videre, men nu hos folkene bag SPRÖD, der topper dejen med tomatsauce, salami, parmesan, bøffelmozzarella og mange andre gode råvarer.

Italien møder det nordiske køkken

For at sikre en god madoplevelse slår man sig hos SPRÖD op på kvalitet og økologi. SPRÖD forener det traditionelle italienske køkken med den skandinaviske madkultur gennem smagsindtryk fra det nordiske køkken.

Du kan blandt andet vælge en pizza Sven, som består af fior di latte, kartoffel, gedeost, rosmarin, chili og havsalt. Eller en pizza Anna med tomat, fior di latte, italiensk lufttørret skinke, rucola, parmesan og olivenolie.

Der er i alt 12 forskellige pizzaer at vælge imellem, og de koster mellem 99-12o kroner. Er du til en sød og smagfuld dessert som afslutning, kan du få en tiramisu til 44 kroner.

Læs også: Jul og nytår hos Salling: Glæd dig til æbleskiver, juletapas og nytårsmenu

Et godt udvalg på køl

Hos SPRÖD finder du også et godt udvalg af drikkevarer med blandt andet specialøl, rødvin og hvidvin, som alle komplementerer pizzaerne.

Skal drikkevarerne være uden procenter, kan du også læske dig i sodavand med smagsvarianterne ingefær og citron, lime og mynte eller rabarber. Saluti!

Pizza

Se alle
Foto: und Butter

Populært surdejsbageri lukker: und Butter takker af for denne gang

Siden juli 2021 har und Butter serveret lækkert bagværk til Frederiksbjerg og omegn. Nu har de valgt at dreje nøglen om. 

Friskbagt brød, lækre jordbærtærter og godt humør. Der er meget, vi kommer til at savne fra det populære surdejsbageri und Butter, som åbnede tilbage i juli 2021. I sidste uge måtte personalet meddele, at de har truffet beslutningen om at lukke butikken på Odensegade 35 fra slutningen af september. 

Bageriet skriver, at det har været den sværeste beslutning i deres tid på adressen.

Læs også: LETS SUSHI åbner ny restaurant på Aarhus Ø

Støtte hele vejen

Und butter fortæller, at de hele vejen har oplevet den største støtte fra bageriets fantastiske kunder.

“Hver eneste gang vi har åbnet dørene, har vi kunne mærke, at vi er ønsket, og vi har prøvet at give en fantastisk kundeoplevelse hver gang,” skriver und Butter i et instagramopslag.  

På trods af den korte tid, der er tilbage, glæder personalet sig alligevel til at nyde de sidste uger med god energi fra glade kunder. Selvom det desværre blev enden for und Butter, slutter de af stolte over, hvad de har opnået. 

Foto: Gaijin Ramen

Gaijin Ramen åbner ny restaurant på Frederiksbjerg

Fredag den 5. august slår Gaijin Ramen dørene op til et nyt spisested på M.P Bruuns Gade 42 på Frederiksbjerg.

Kan du ikke få nok af den krydrede japanske ramen, så er der godt nyt på vej. Fra fredag den 5. august er der nemlig mulighed for at smæske sig i den omtalte suppe og restaurantens andre specialiteter på M.P Bruuns Gade. Gaijin Ramen har indtil nu kun været at finde på Nørregade. 

De to spændte restauratører Emil Fisker og Benjamin Veje fortæller i en pressemeddelelse, at de for et par måneder siden overtog lokalerne fra The Diner, og at de siden har haft travlt med at gøre lokalerne klar til at tage imod deres madglade sultne gæster.

Drengenes drøm og ambitioner om at åbne endnu et sted fik hurtigt ben at gå på, efter de kunne se, hvor godt gæsterne tog imod restauranten. Gaijin Ramen var dermed allerede i sit første år nomineret til ”Byens Bedste Spisested”. 

Læs også: To nye restauranter er åbnet i Tivoli Friheden

Tag et kig i køkkenet

I den nye restaurant vil du, ligesom på restauranten på Nørregade, kunne sætte dig og følge med i køkkenet fra de karakteristiske communityborde i restauranten.

Derudover vil væggene være prydet af japansk kunst og vægmalerier, som skal være med til at skabe den helt rigtige stemning, når gæsterne nyder deres mad til duften af japanske krydderier og lyden af sydende gryder fra køkkenet.

De to restauratører fortæller i pressemeddelelsen, at de glæder sig til at kunne servere deres velkendte retter og drikkevarer i de nye omgivelser. Udover de omtalte supper vil du kunne få lækre fyldte Gyozaer, friteret rejer og kylling, hjemmelavede kimchi, og så må du endelig ikke glemme at smage den hjemmelavede iste på Oolong te.

Verdenskøkkener

Se alle
Foto: Kødstadens Burger Joint

Kødstadens Burger Joint har åbnet endnu et sted i Aarhus

Nu er det ikke længere kun på Trøjborg, du kan besøge burgerbaren Kødstadens Burger Joint.

Bliver du sulten efter en burger fra Kødstadens Burger Joint, er der nu flere muligheder i byen.

Burgerbaren, der siden 2017 har langet lækre burgere over disken på Otte Ruds Gade, har nemlig åbnet endnu et sted i byen.

Denne gang på Frederiksbjerg.

Læs også: BIKS: “Der skal være plads til, at folk kan fortælle røverhistorier over disken”

Tre slags burgere

Den nye burgerbar har hjemme på M.P. Bruuns Gade 45 og serverer tre slags burgere: ham, cheese og baconcheese.

Alle burgere er med 135 gram bøf – alle stegt medium – salat, løg, tomat, syltede agurker, mayonnaise, ketchup og sød sennep.

Til din burger kan du – selvfølgelig – få fritter og dip til.

Slagtersvende står bag

Bag Kødstadens Burger Joint står slagtersvendene Steffen Distler og Jeppe Glatved. Frem til 2017 stod de bag slagterbutikken Kødstadens Engros & Detail i de lokaler, der nu huser Kødstadens Burger Joint på Trøjborg.

Kødstadens Burger Joint skriver på stedets hjemmeside, at der er stor fokus på kvalitet, miljø og dyrevelfærd. Det betyder blandt andet, at kødet er fra fritgående dyr og friskhakket flere gange dagligt, mens råvarerne leveres dagligt fra lokale leverandører.

Kødstadens Burger Joint har åbent alle dage 11.00 til 21.00 både på Frederiksbjerg og Trøjborg.

Blærede burgere

Se alle
Foto: Bar'Sushi

Ny sushirestaurant åbner på Frederiksbjerg

Bar’Sushi slår dørene op på hjørnet af Jægergårdsgade og M.P. Bruuns Gade i begyndelsen af juni.

Er du vild med sushi? Så er du nok også vild med den her nyhed.

I begyndelsen af juni åbner Bar’Sushi nemlig på hjørnet af Jægergårdsgade og M.P. Bruuns Gade.

Her kan du blandt andet vælge “Spis til pindene knækker” aka sushi ad libitum til 269 kroner, hvor restaurantens kokke sammensætter menuen. Du kan også kaste dig over “Late night dinner”: Her sætter du dig til bords mellem klokken 21.00 og 22.00 og får så en sushimenu inklusiv fri øl, vin og G&T frem til klokken 24.00.

Til dem, der ikke er synderligt glade for sushi, byder menuen også på blandt andet japanske tacos.

Læs også: 3 steder i Aarhus, der byder på friskpresset juice

Nummer to i Aarhus

Det bliver den niende Bar’Sushi i Danmark og den anden i Aarhus, som slår dørene op om lidt under en måned.

Bag den nye Bar’Sushi på Frederiksbjerg står Henrik Harmsen.

Restauranten i Jægergårdsgade får plads til 36 spisende gæster og har åbent mandag til tirsdag fra 15.00 til 21.00, torsdag til lørdag fra 12.00 til 24.00 og søndag fra 15.00 til 21.00. Du kan også bestille maden som take away.

Det ikk' så ringe endda ... med fisk

Se alle
Foto: Social Foodies

Mæsk dig i lækkerier og gør noget godt for udsatte familier

Social butik giver en udsat familie noget ekstra lækkert i julemåneden, når du køber dit guf hos dem.

Social Foodies på M.P. Bruunsgade 60 har hermed givet dig den perfekte grund til at mæske dig i stedets lækkerier.

For hvert produkt, du køber, giver Social Foodies nemlig tilsvarende til en udsat familie.

Læs også: Få 20 % på gavekort og sandwichklippekort hele december

Du kan for eksempel købe et tilbud med seks frisklavede, valgfrie fyldte chokolader til 55 kroner, og så giver Social Foodies seks blandede fyldte chokolader til en udsat familie i Aarhus.

Du kan også finde for eksempel flødeboller, chokoladebrud og marcipanhjerter i butikken på Frederiksbjerg. Mmmm!

Ølbar i Jægergårdsgade inviterer til strikkeklub hver søndag. Foto: Marina Ermakova @Unsplash

Ret, vrang, skål! Ølbar inviterer til strikkeklub

Ret, vrang, ret, vrang… Fra på søndag kan du komme til strikkeklub på ølbar i Jægergårdsgade.

Mikkeller inviterer for første gang søndag d. 15. november til strikkeklub i ølbaren på Jægergårdsgade 61. Strik og øl? Dét er en solid kombination.

Fra kl. 14 til 18 er stedet dedikeret til strikkerne i Aarhus. Hvis du kommer med dit strikketøj, får du 10 % rabat på dit køb.

Læs også: Drik og strik: Nu kan du kombinere vinsmagning og strik i Aarhus

Mikkeller Søndagsstrik over god stemning og øller på hanerne. Der er 8 reserverede pladser til de hurtige, men plads til 22 i alt.

Indtil videre er søndagsstrikkeklubben planlagt til samtlige søndage til og med søndag d. 13. december.

Foto: Pixabay

Øv: Café på Frederiksbjerg lukker på grund af corona

Aarhus-caféen har sidste åbningsdag lørdag den 31. oktober.

Fra på mandag er det ikke længere muligt at lægge vejen forbi Café Fjord til en kop kaffe, et glas vin eller en bid mad.

Caféen på N.J. Fjords Gade 2 har nemlig sidste åbningsdag lørdag den 31. oktober. Her kan du købe drikkevarer med 25 procent rabat.

Læs også: Cocktailbar og restaurant i Aarhus lukker for resten af året

“Grundet COVID-19 og de kedelige omstændigheder det har bragt med sig, har vi set os nødsaget til at stoppe forretningen. Vi vil gerne sige tusind tak til gæsterne i huset. Vi har nydt de mange samtaler der også har været tid til over kaffen, kagen og hvad der ellers er blevet serveret. Vi ønsker alle en god juletid og takker for en kort men dejlig oplevelse på Fjordsgade,” skriver Café Fjord blandt andet på Facebook.

Ny shawarmabar åbner på Frederiks Allé. Foto: Den Lokale Shawarma

Midt på Frederiksbjerg: Ny shawarmabar slår dørene op

Ny shawarmabar åbnede på Frederiks Allé onsdag og byder på hjemmebagt brød om dit kebabkød.

På onsdag slår Den Lokale Shawarma dørene op på Frederiks Allé. Shawarmabaren har lokalerne, hvor Det Flyvende Tæppe plejede at ligge.

Den nye rulleshop holder åbent fra klokken 15:00 til 22:00. Rullerne er af hjemmebagt brød. Mmmm.

Læs også: Læserne har talt: Her er Aarhus’ bedste shawarma

Den Lokale Shawarma ligger på Frederiks Allé 129A.

Ny shawarmabar åbner snart på Frederiks Allé - Foto: Syed Hussaini

Mmmmm: Ny shawarmabar åbner snart på Frederiks Allé

Er du vild med shawarma? Til oktober kan du prøve en ny marineret rulle på Frederiksbjerg.

Den Lokale Shawarma åbner snart på Frederiks Allé. Den nye shawarmabar ligger i lokalerne, hvor Det Flyvende Tæppe plejede at holde til. Lige nu er stedet ved at blive renoveret.

“Jeg glæder mig helt ustyrligt meget til at komme i gang,” siger ejeren Khaled Jerah i en mail til Smag Aarhus.

Han håber på at åbne i oktober, men den endelige dato er ikke fastlagt endnu.

Læs også: Læserne har talt: Her er Aarhus’ bedste shawarma

“Vi har tænkt ned i den mindste detalje, når det kommer til indretningen. Vi har tilføjet masser af personlighed og nordisk charme,” siger Khaled Jerah.

Selvom der endnu ikke er en åbningsdato, er én ting dog sikkert: De første to timer på åbningsdagen kan du få en shawarma for kun 20 kroner!

Følg med på Den Lokale Shawarmas Facebook-side og hos os for at holde øje med Aarhus’ nyeste skud på shawarma-stammen.

Burgervogn på Ingerslevs Boulevard har store planer for fremtiden

En gruppe unge fyre har startet en burgervan i Aarhus, hvor målet er at lave de bedste burgere til den bedste pris. Ambitionsniveauet er højt, og de har store planer for fremtiden.

Du har måske allerede set eller blevet fristet af den på Ingerslevs Boulevard. Burgervognen The Burgery åbnede i slutningen af juli. Den nystartede burgerjoint vil bygge et moderne burgerbrand med skandinaviske værdier og udvikle det med international inspiration.

“Vi står lige nu på Ingerslevs Boulevard og sælger burgere fra en vogn. Man kan sige, at vi lige nu kører en ‘beta’ 1.0 version af The Burgery, men inden længe, er det vores mål at opgradere til 2.0,” skriver Pierre Rick Niyonkinzo, kommunikationsansvarlig for The Burgery, i en mail til Smag Aarhus.

Læs også: 3 blærede burgerbarer i Aarhus

Drengene bag håber at rykke The Burgery indenfor i lokaler i den kommende fremtid, men lige nu kan du smage deres flammegrillede burgere under åben himmel på Frederiksbjerg.

Du kan få en menu med burger, fritter og sodavand for mellem 99 og 115 kroner. Du kan selv svinge forbi vognen eller bestille via Wolt.

Arkivfoto: The Diner

Øv: Kendt burgerjoint på Frederiksbjerg går konkurs

Burgerrestauranten The Diner på M.P. Bruuns Gade går konkurs og har opsagt alle sine medarbejdere.

Ifølge Aarhus Stiftstidende har den amerikansk-inspirerede burgerrestaurant The Diner på M.P. Bruuns Gade opsagt alle ansatte med omgående virkning. Selskabet bag angiver angiveligt “økonomiske vanskeligheder” som grund for, at driften indstilles.

Ifølge avisen står der i opsigelsen til medarbejderne følgende: “Ledelsen i selskabet har som følge af økonomiske vanskeligheder set sig nødsaget til at træffe beslutning om, at selskabet skal indstille sin drift og indgive egen konkursbegæring til skifteretten”.

Der er også en The Diner-restaurant i Racehall på Hasselager Centervej i Viby, som dog fortsætter upåagtet af konkursen.

Pixabay

Danske klassikere: Morfars Take Away flytter på Trøjborg

Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1 lukker for denne omgang. Spisestedet vil dog åbne i nye lokaler på Trøjborg hurtigst muligt. Continue reading

Morfars Take Away

100 gratis bøfsandwich: Nyt takeaway-sted giver bøf på åbningsdagen

Tirsdag den 4. september åbner Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1, og takeaway-stedet deler 100 gratis bøfsandwich ud på dagen. Continue reading

Snart kan du også få grillkylling og juice på Frederiksbjerg. Foto: Chicken King & Juice.

Fastfood- og juicejoint åbner på Frederiksbjerg

Chicken King & Juice slår til juni dørene op til endnu en take away på Frederiks Allé. Continue reading

Besøg Jægergårdsgades spisesteder udendørs, når hele gaden holder markedsdag 6. maj. Foto: Marianne Røgild.

Gadefest på vej: Spis dig gennem Jægergårdsgade

Lørdag den 6. maj rykker Jægergårdsgades spisesteder ud på gaden.  Continue reading

Spisestedet Kaali lukker ned torsdag den 13. april efter kun tre måneder. Foto: Kaali.

Nystartet Frederiksbjerg-café lukker

Den bæredygtige café Kaali på Frederiks Allé lukker efter kun tre måneder, fordi lokalerne skal sælges. 
Continue reading

Hos kaffebaren Kapitalisten kan du både købe kaffe og koppen, du drikker af. Foto: Bjarke Bach Nielsen.

Ny kaffebar åbnet på Frederiksbjerg

Hos den nye kaffebar Kapitalisten på Jægergårdsgade kan du både købe kaffe og inventaret.  Continue reading

Foto: Nordisk Spisehus

Nordisk Spisehus byder på Hong Kong-lækkerier

Nordisk Spisehus samarbejder med Michelin-kok fra Hong Kong om ny menu.

Forestil dig delikatesser fra Hong Kong tilberedt med nordiske råvarer og serveret i hjertet af Aarhus. Så har du et billede af Frederiksbjerg-restauranten Nordisk Spisehus’ nye gourmetmenu, der er udviklet i samarbejde med Michelin-kokken Shane Osborn fra den anmelderroste restaurant Arcane i Hong Kong.

Ingredienserne er blandt andet sichuan-peber, jicama-rod og yuzu-frugt, som serveres i kombination med velkendte, danske råvarer såsom jordskokker, helleflynder og yoghurt.

”Der opstår lidt af et festfyrværkeri af nye smage, når vi for eksempel sætter sichuan-peber, som smager friskt og syrligt, sammen med danske skorzonerrødder, som har en sødlig og nærmest nøddeagtig smag. Tilsammen får de to ingredienser en virkelig lækker smag af krydrede, ristede nødder,” siger køkkenchef Kasper Pelle Christensen fra Nordisk Spisehus.

Udtænkt i Hong Kong
Tre af retterne på Nordisk Spisehus’ nye menukort er udtænkt af Michelin-kokken Shane Osborn og hans anmelderroste restaurant Arcane i Hong Kong. Arcane, som betyder ”mystisk”, ”hemmelig” og ”okkult”, er repræsenteret med en forret bestående af helleflynder og sesam, en hovedret med tværreb og spinat og en dessert bestående af yuzu og mandarin.

”Arcane er en moderne restaurant, der ligesom Nordisk Spisehus kun anvender de allerbedste og mest sæsonaktuelle råvarer. Jeg er beæret over at se køkkencheferne på Nordisk Spisehus arbejde med mine ideer og fremføre mine signaturretter, og jeg sende mine varmeste hilsner til alle gæsterne i Danmark,” siger køkkenchef Shane Osborn fra Arcane.

Wontons med forårsløg
Nordisk Spisehus’ egne serveringer er den røde tråd igennem menuen, og køkkencheferne har leget med alt lige fra ingredienserne til teknikkerne. Klassiske kinesiske wontons er for eksempel fyldt med shiitake-svampe og forårsløg, inden de serveres i en gylden hønsebouillon med chili.

Den nye menu kan opleves på Nordisk Spisehus fra torsdag 9. marts til og med onsdag 3. maj. Prisen for tasting menuen er 899 kroner. Se hele menuen her.

Spisestedet Kaali lukker ned torsdag den 13. april efter kun tre måneder. Foto: Kaali.

Ny café lokker med smagsprøver i massevis

Ny café på Frederiks Allé byder på smagsprøver på sandwiches den 1. marts.

Den sunde café Kaali åbnede for kort tid siden i lokalerne, som tidligere husede den gamle Café Cille på Frederiks Allé. Nu ændrer caféen menukortet, og derfor byder den på gratis smagsprøver den 1. marts hele dagen.

“Hele vores menukort er lavet ud fra sæsonens råvarer, både danske og økologiske. Derfor vil vores menukort også ændre sig, når vi får nye råvarer udenfor. Det vil vi gerne fejre ved at invitere dig på gratis smagsprøver på vores nye sandwiches,” lyder det fra caféen på Facebook.

Veluddannede folk
Bag caféen står et team af veluddannede folk, der alle har erfaring indenfor ernæring, sundhed eller økologi. Bestyreren er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en stor passion for bæredygtighed, og hun udvælger lokale leverandører, så alle måltider skabes ud fra årstidens råvarer.

Udover sandwiches kan du hver fredag-søndag købe morgenmad, ligesom caféen har kaffe og et mindre udvalg af økologiske specialvine.

Læs mere om eventen her.

Foto: Madrepublikken

Restaurant giver gratis sandwiches til alle

Restauranten Madrepublikken på Jægergårdsgade giver gratis sandwiches.

Er det småt med pengene? Så skal du kigge forbi restauranten Madrepublikken på Jægergårdsgade den 24. januar kl. 16-20. Her er der gratis, egyptiske falafel-sandwiches til alle, og de første 25 gæster får tilmed en gratis drink.

“Kom og smag vores lækre Tameya-falafel, som er noget helt særligt. Tameya er det egyptisk koptiske (kristne) navn for den mellemøstlige falafel. Den består af fava-bønner, koriander, persille samt krydderier og er ikke lavet på kikærter,” skriver restauranten på Facebook.

Madrepublikken har efter eget udsagn et Middelhavsinspireret køkken med mad fra hjertet og til overkommelige priser, hvor alle kan være med. Søndag til torsdag kan du eksempelvis få to retter mad og en drink for 225 kroner.

Foto: Restaurant Ombord

Store åbningsrabatter på ny restaurant

Nystartet restaurant på Frederiksbjerg giver 50 procents rabat den første tid.

Caféen Rar Bar på Jægergårdsgade 71 lukkede før nytår, og nu kommer der nye boller på suppen i lokalerne. Den 10. januar åbner Rar Bars ejere Kristian Sørensen og Allan Thallaug en ny restaurant ved navn Ombord, hvor konceptet er at skabe god mad uden at ruinere gæsterne.

For at komme godt fra land lokker restauranten med opstartsrabat på alt mad den første måned efter åbningen. Fra den 10. januar til den 22. januar er der 50 procents rabat på maden, og fra den 23. januar til den 9. februar er der 25 procents rabat på maden.

Klassikere med et tvist
De to restauratører står også bag restauranterne MellemRum på Fredens Torv og Komfur på Guldsmedgade. Menuen står på klassikere med et twist.

“På Ombord står vi for den gode mad – den slags der ikke kræver en doktorgrad i gastronomi, men bare almindelig appetit på livet. Vi serverer klassikere med lige præcis dét twist, der skal til for at overraske uden at chokere. Menuen er overskuelig og sammensat af kokke, der har både hænder og hoveder skruet rigtigt på,” siger duoen i en pressemeddelelse.

Masser af blod på tanden
De to restauratører ser frem til at komme i gang med deres tredje spisested i Aarhus:

”Vi har så mange gode idéer og masser af blod på tanden, så det er oplagt for os at give os i kast med endnu et restaurantprojekt. Vi glæder os meget til at komme i gang med Restaurant Ombord,” siger Allan Thallaug.

“Da det viste sig, at det kunne lade sig gøre, var der ingen tvivl om, at vi skulle have stedet opdateret. Aarhus har taget godt imod os og de restauranter, vi hidtil har skabt,” tilføjer Kristian Sørensen.

Foto: Pixabay Images

Ny pizzajoint på Frederiksbjerg har store ambitioner

Ambitiøs pizzajoint i Deliens gamle lokaler på Jægergårdsgade vil i den europæiske top.

Aarhus har en håndfuld knivskarpe pizzasteder, og nu er der kommet endnu et sted på listen. Den ambitiøse Pizza Propria er åbnet i Deliens gamle lokaler på Jægergårdsgade, og forventningerne er store.

Råvarerne importeres fra pizzaens moderland, og pizzaovnen er importeret fra Firenze og muret op inde bag i huset. Ovnen bager ved op mod 500 grader, hvor almindelige pizzaovne er omkring 300 grader varme. På menukortet får Pizza Propria ti forskellige pizzaer fra 70 til 115 kroner stykket, og det lille sted får 12 siddepladser.

Vil hæve pizzaniveauet
“Du kan få endog meget gode pizzaer andre steder i byen, men vi vil gerne hæve pizzaniveauet så eftertrykkeligt, at udlandet også får øjnene op for, at vi i Aarhus er med helt deroppe. En pizza behøver ikke være usund junk. [Jeg] vil gerne have os i den europæiske top inden for pizzabagning” sagde medejer Jakob Kristian Sørensen til Lokalavisen Aarhus i sidste uge.

Med i ejerkredsen bag byens nye pizzajoint er blandt andet Simon Schillums Mogensen, der også stod bag den konkursramte restaurant Nordre Strandvej i Risskov. I dag er han også med i kredsen bag den anmelderroste gourmetrestaurant Sonnesgade 11.

Foto: Broges

Øv: Populær café på Frederiksbjerg lukker

Krav fra kommunen er årsag til lukning af populær café på Frederiksbjerg.

“Så er det officielt. Jeg lukker Broges med stor sorg og kamp, men det har ikke været muligt at opfylde de krav, kommunen og bygningsinspektoratet har krævet.”

Sådan skrev ejer Connie Munk Andersen fra Broges Café på Hans Broges Gade forleden på Facebook. Caféen på den trafikerede gade havde sidste åbningsdag den 2. december efter i flere år at have serveret blandt andet brunch og frokostanretninger til gæster fra nær og fjern.

Dyre krav fra kommunen
Ifølge den nu tidligere caféejer krævede kommunen blandt andet handicaptoilet, to elevatorer, ramper med fem procents stigning udenfor, lydisoleret loft og udsugning op over skorstenen. Det ville have medført en udgift på mindst 5-800.000 kroner for caféen, hvilket caféen ikke havde råd til.

“Det har ikke været uden kamp og med dygtige specialister, men kommunen har nye regler, og vi kan ikke få dispensation for noget. Hvorfor det er kommet hertil? Første ejer har aldrig efter ombygningen søgt om tilladelse til Broges, lokalerne er registreret til detailhandel! Ærgerligt, ærgerligt. Men jeg har en ny plan klar,” skriver Connie Munk Andersen.

Foto: Pixabay Images

Vinens J-dag fejres på Frederiksbjerg

Hele Jægergårdsgade fejrer den nye Beaujolais-vin med en stor fest den 17. november.

Årets frigivelse af den nyeste Beaujolais-vin er franskmændenes svar på J-dag. Og det står Jægergårdsgades restauranter og butikker ikke tilbage for. Torsdag den 17. november er der derfor lagt op til stor fest for at hylde vinen, der drikkes helt frisk kort tid efter høsten.

“Så skal der drikkes uimodståelige store mængder gamay, danses om antændte olietønder og spises fransk bondemad. Vinen vil selvfølgelig blive hentet til lejligheden, så sørg for at være der kl. 18:00, hvor tunede biler fyldt med lækkerhedsvin vil entrere gaden, direkte fra France,” skriver medarrangørerne fra Street Coffee på Facebook.

Fransk bondekost
Ud over kaffebaren står en række af Jægergårdsgades restauranter og barer bag den franske vinfest. Har du lyst til et mere solidt måltid, kan du for eksempel få en fem-retters menu på Restaurant Sårt, der blandt andet byder på cassoulet de toulouse og tarte tartine sammen med en flaske Beaujolais.

Vinfesten finder sted torsdag den 17. november fra kl. 18 i Jægergårdsgade, hvor du også kan besøge Klassisk 65, Juliette, Mikkeller Bar, Forlæns&Baglæns, Smag Først og Mr. Mums. Et glas vin koster 50 kroner, en flaske 200 kroner og et vinbonde-måltid 100 kroner. Menuen på Restaurant Sårt koster 500 kroner inklusiv en flaske Beaujolais.

Billet købes på forhånd her. Læs mere om vinfesten her.

Økologisk burger med fries og øl hos The Burger Shack på Frederiksgade

The Burger Shack serverer økoburgere på Frederiksgade

BURGER En ny burgerjoint åbner på Frederiksgade med økologiske burgere og Budweisere til SU-venlige priser.

Af Mikkel T. Krogh

Burgerstederne popper op på stribe i Aarhus for tiden, og nu har endnu en meldt sin ankomst. The Burger Shack åbner på Frederiksgade 39 den 19. februar med burgere, der adskiller sig fra de fleste andre i byen ved at være økologiske og lavet af råvarer fra lokale leverandører.

“Vi så et hul i markedet, da vi ikke føler, at der er andre burgersteder i Aarhus, som gør nok for bæredygtigheden ved at servere økologisk grønt og bruge kød fra fritgående køer. Vi er gået til den for at både finde de rigtige råvarer og at tilberede burgerne, så de ikke bare smager godt, men også er gode for miljøet,” siger medejer Philip Kejser.

Læs også: 5 knivskarpe burgerjoints i Aarhus

Milkshakes og Budweisers
På menukortet får The Burger Shack hamburgers, cheeseburgers, fried chicken, milkshakes og de amerikanske øl Budweiser, Miller og Brooklyn IPA, der kan indtages i de rustikke omgivelser eller tages med hjem. Priserne lyder på 75 kroner for en hamburgermenu og 80 kroner for en cheeseburgermenu, mens en fried chicken står i 55 kroner.

The Burger Shack åbner for første gang dørene for sultne gæster den 19. februar klokken 10, og hele den første uge disker The Burger Shack op med et åbningstilbud bestående af burger, pommes frites og sodavand for 50 kroner.

Læs guide: 5 italienske pizzajoints du skal prøve

SPECS
The Burger Shack
Frederiksgade 39
8000 Aarhus C
Åbner 19. februar kl. 10

Læs guide: 5 sandwichbarer i særklasse