7 gode spisesteder på Trøjborg

GUIDE: Trøjborg byder på stribevis af lækre restauranter og take-away spots, så hvad skal man vælge, når turen går forbi den aarhusianske bydel? Her er seks gode bud.

Continue reading




Læserne har talt: Her får du Aarhus’ bedste pizza

Smag Aarhus’ læsere har afgjort, hvem der løber med sejren i Smag Prisen 2020: Aarhus’ bedste pizza.

En nummer 9 med tomatsauce, mozzarella, salami napoli, oksefars og løg. En nummer 7 med tomatsauce, mozzarella, kartofler, salsiccia, løg og rosmarin. En nummer 12 med tomatsauce, mozzarella, salami milano, parmaskinke, parmesanost og rucola.

Sådan ser top 3 over de mest populære pizzaer hos Fratelli Pizzeria ud – måske er én af dem også din absolutte favorit? I hvert fald har Smag Aarhus’ læsere stemt pizzeriaet på Tordenskjoldsgade, Vestergade og Skanderborgvej ind på en førsteplads i Smag Prisen 2020: Aarhus’ bedste pizza.

Amir Saleh (t.v.) og Ali Arjomand står bag Fratelli Pizzeria, som Smag Aarhus’ læsere har kåret som Aarhus’ Bedste Pizza. Foto: Emilie Kristensen-McLachlan

”Vi er enormt glade for at have vundet Smag Prisen for Aarhus’ bedste pizza. Det er ikke sejren i sig selv, men den anerkendelse, som vores kunder viser os, som vi er glade for. Det betyder rigtig meget. Det er stort!” siger Amir Saleh, der sammen med Ali Arjomand står bag Fratelli Pizzeria.

Italiensk med et twist

I 2017 var det ligeledes Fratelli, der løb med sejren i en Smag Aarhus-afstemning om Aarhus’ bedste pizza, og Amir Saleh er superstolt over at kunne bryste sig af titlen endnu en gang.

”Det viser, at vi har formået at bevare den gode kvalitet på trods af, vi har åbnet to ekstra spisesteder og fået mere travlt – og det betyder, at vi har nogle medarbejdere, som har gjort det rigtig godt,” siger han.

For nyligt har Fratelli udvidet pizzakortet med hele fem nye pizzaer, blandt andet to vegetarpizzaer, da ejerne oplever en øget efterspørgsel på netop dét blandt gæsterne. Visionen bag restaurantkæden er nemlig at give gæsterne en rigtig god oplevelse – til en pris, hvor de fleste kan være med.

Læs også: Vil genopfinde pizzaen: De Fyrretyve Røvere udvider med nyt gadekøkken

”Når kunderne er glade, er vi glade! Vi har stor passion for det, vi laver, og vi går enormt meget op i service og madens kvalitet. Vores råvarer er de bedste, der kan fås i Danmark, og vores dej er en særlig blanding af tre forskellige slags mel,” fortæller Amir Saleh og fortsætter:

”Pizzaerne er italiensk inspirerede, men med et twist, for en traditionel italiensk pizza har slet ikke så meget fyld, som vores har. For de fleste italienere er en ægte pizza en Pizza Margherita.”

Som brødre

Amir Saleh og Ali Arjomand har kendt hinanden, siden de var børn, og det bærer navnet ”Fratelli” også præg af.

”’Fratelli’ betyder bror på italiensk, og det er derfor, vi har valgt det: Vi er som brødre, og vi har kendt hinanden stort set hele livet,” siger Amir Saleh.

Som en særlig tak til aarhusianerne for Smag prisen kan du mandag til torsdag fra den 10. til 30. november købe Fratellis pizza nummer 3, 36 eller 53 til en særlig tilbudspris på 50 kroner.




Foto: Fratelli

Fratelli Pizza på Trøjborg har vokseværk

PIZZA Den italienske pizzajoint Fratelli på Tordenskjoldsgade har udvidet med 20 siddepladser.

Den lille takeaway Fratelli er i al ubemærkethed blevet en af byens spydspidser inden for italiensk inspirerede pizzaer, siden stedet åbnede dørene i september 2015 på toppen af Tordenskjoldsgade. Nu har Fratelli taget skridet fuldt ud og udvidet med 20 siddepladser.

”Vi har overtaget tøjforretningen ved siden af og omdannet den til siddepladser. Vores pizzaer skal helst nydes helt friske, og samtidig vil vi gerne servere nogle drikkevarer, der passer til vores pizzaer, og være mere i kontakt med vores kunder,” siger medejer Ali Reza Arjomand om baggrunden for udvidelsen.

Italienske klassikere
På menuen er en stribe italienske klassikere lige fra pizzaer med parmaskinke og salsiccia-pølse til den notoriske quattro formaggi med fire slags ost. Priserne starter ved 55 kroner og går op til 99 kroner for

Ali Arjomand driver Fratelli sammen med partneren Amir Saleh. Selv er han uddannet reklamefotograf, mens Amir Saleh tidligere har haft en delikatesseforretning på Frederiks Allé med italienske og franske oste, salami og skinker.