Vi arbejder med virkelighedsnære opgaver, som ikke bare er sat op i en lærebog

Reklame: 25-årige Frederik Rasmussen læser en professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation på Erhvervsakademi Aarhus. Han er særligt vild med, at uddannelsen i høj grad kobler teori og praksis og giver mulighed for blandt andet praktik. Continue reading

Det, du lærer, kan rent faktisk bruges i virkeligheden

Reklame: Fag målrettet fødevarebranchen og muligheden for praktik. Det er nogle af årsagerne til, at 24-årige Julie Elmann er glad for at læse en professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation på Erhvervsakademi Aarhus.
Continue reading

Pixabay

Salg af mad fra madvogn eller cykel – dette skal du vide

Annonce: Streetfood er en betegnelse, der i løbet af de seneste år er blevet brugt utallige gange i Danmark. Det er nemlig blevet utrolig populært at sælge alverdens former for mad på gaden. Dette gælder alt fra pandekager og sandwichs til mere eksotiske retter fra udlandet. Har du en virksomhed, der sælger streetfood? Så er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Læs med i dette indlæg, og bliv klogere på, hvad du skal vide, hvis du ønsker at sælge mad fra en madvogn eller cykel.

Registrer dig hos Fødevarestyrelsen
Sælger du mad fra en madbod, skal du sandsynligvis registrere dig hos Fødevarestyrelsen. Dette gælder, så snart du sælger mad hver weekend eller en fast dag om ugen hele året rundt. Gør du dette, er du nemlig over bagatelgrænsen, som betegner, hvorvidt du skal registreres eller ej. Sælger du ikke mad så ofte, behøver du nemlig ikke at registrere dig hos Fødevarestyrelsen, fordi du er under den såkaldte bagatelgrænse.

Skal du registrere dig til Fødevarestyrelsen, må du ind på deres hjemmeside for at finde en digital blanket, der kan underskrives med NemID. Vær opmærksom på, at du ikke må sælge mad fra din bod, indtil du er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Hav styr på hygiejne og indretning
Når du sælger mad til andre mennesker, er det naturligvis dit fulde ansvar, at dine kunder ikke bliver syge af den mad, som du sælger. Derfor er der en række strenge regler om hygiejne og indretning, som du bør have styr på, inden du starter salget.

Først og fremmest er det vigtigt, at madvognen kan placeres et sted, hvor den kan rengøres og er sikret mod forurening og skadedyr, når ikke den bliver brugt. Tilbereder du fødevarer i din madvogn, er det væsentligt, at du har de rigtige faciliteter til det. I så fald er det også meget vigtigt, at du har adgang til at kunne vaske hænder. Sørg desuden for, at din opbevaring af fødevarer overholder det regelsæt, som Fødevarestyrelsen har fastlagt.

Hav styr på din egenkontrol
Har du en virksomhed, der sælger fødevarer, er det også nødvendigt, at du overholder reglerne om egenkontrol. Dette betyder, at du selv sikrer, at de produkter og varer, som du sælger, overholder alle regler på området. Her kan du med fordel gøre brug af elektrisk egenkontrol, som er en nem og overskuelig måde at holde øje med de fødevarer, du sælger. Der findes virksomheder, som kan hjælpe dig med at få udarbejdet en egenkontrol, som giver dig adgang til et smart og overskueligt, elektronisk system. Hos SMV kan du eksempelvis vælge mellem tre forskellige pakker, alt efter dit behov. Læs mere her om egenkontrol.

Ny uddannelse i Aarhus: Vil du udvikle fremtidens fødevarer?

Ny professionsbachelor i Aarhus lærer de studerende at udvikle fremtidens fødevarer. 

Er du interesseret i fremtidens fødevarer? Så er den nye professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation på Erhvervsakademi Aarhus noget for dig.

Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark og tager 3,5 år. Den lærer dig at imødekomme forbrugernes stigende krav til fødevarebranchen om sunde og sikre fødevarer, ligesom du lærer at vurdere fødevarers smag, konsistens, holdbarhed, næringsværdi og funktionalitet. Du trænes også i innovativ tænkning, når fremtidens fødevarer skal udvikles.

Stor efterspørgsel efter arbejdskraft
Der er stor efterspørgsel fra fødevareindustriens side efter arbejdskraft på området. Som færdiguddannet professionsbachelor kan du få job inden for fødevareindustrien som eksempelvis kvalitetsleder, som sikrer kvaliteten af fødevarer i forhold til fødevarelovgivning.

Du kan også blive produktudvikler, som afprøver nye hjælpestoffer i fødevareproduktionen for at forbedre produkter eller produktionsmetoder. For eksempel i et bagerilaboratorium, hvor kundens brød fremstilles med din virksomheds produkter eller i et chokoladelaboratorium, hvor du med udgangspunkt i nye råvarer prøver at anvende kendte chokoladeprodukter i nye desserter.

Læs mere om uddannelsen her

Julie_Elmann - bachelor

Studerende: Nysgerrig på form, udseende og smag
Den teoretiske undervisning på uddannelsen er tæt koblet til det praktiske arbejde, og de studerende arbejder med cases fra virksomheder og i tæt samarbejde med erhvervslivet.

En af ansøgerne på uddannelsen i Aarhus er 21-årige Julie Elmann. Hun har søgt ind på den nye professionsbachelor, fordi hun gerne vil udvikle og kvalitetssikre fødevarer.

“Jeg er nysgerrig efter at undersøge, hvordan sammensætningen af ingredienser har indflydelse på både form, udseende og smag,” siger Julie Elmann.

Cases fra erhvervslivet
Uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus passer godt til Julie, fordi hun får mulighed for at veksle mellem studiebøgerne, cases fra erhvervslivet og praksisnær undervisning i akademiets laboratorier, køkkener og moderne produktionsanlæg.

“At bruge mine hænder er vigtigt for mig. Jeg kan godt lide det direkte element, og at man ofte kommer i laboratoriet og køkkenet for at prøve tingene af. Sådan noget som kvalitetssikring af fødevarer og fødevarehygiejne synes jeg er helt vildt spændende,” siger Julie Elmann.

BEMÆRK: Ansøgningsfrist på den nye uddannelse i Aarhus er den 5. juli. Du kan søge ind her.

Læs mere om uddannelsen her

Sponsoreret indlæg

Foto: MAD

Smag dig gennem 400 års madhistorie i Ridehuset

Oplev den danske madhistorie i Ridehuset med madboder, smagsprøver og workshops.

Lørdag den 29. og søndag den 30. oktober bliver der givet fuld gas på lækre fødevarer til markedet MAD – Mit Autentiske Danmark i Ridehuset i Aarhus. I de historiske haller inviterer 40 udvalgte fødevareproducenter til snak og smagning af alt fra skinker og kål til øl og bornholmsk sprit.

Årets tema er den danske madhistorie, og deltagerne kan smage sig igennem 400 års dansk madlavning. Man kan opleve, hvorfor nogle producenter producerer småt og “besværligt” i stedet for i store mængder, ligesom det er muligt at komme på en gastronomisk og antropologisk rundrejse i historien gennem gåture i Ridehuset med besøg hos udvalgte producenter.

“Mad er to dage med madglæde, duft, smag og god musik. Her vil være et både bredt og dybt sortiment af danske kvalitetsfødevarer, og messen skal give forbrugere, forhandlere og producenter mulighed for at møde hinanden og udveksle gode idéer,” siger arrangør Malene Aaris.

Foto: MAD
Foto: MAD


Ekstra meget i år

Det er i år ti år siden, at messen “Mit Autentiske Danmark” satte fokus på det danske køkken for første gang. I den anledning kan gæsterne glæde dig til lidt ekstra gastronomiske godter på messen.

“Ud over at møde de mange spændende udstillere, smage deres produkter og også købe lidt med hjem, vil der i år blive skruet op for et stort udvalg af spændende aktiviteter og faglige indslag,” siger Malene Aaris.

I madboderne kan du for eksempel gå på opdagelse i øl-cocktails, græs-æg, kål på nye måder og lære om historisk mad fra Danmarks ældste kogebog. På messen kan du også deltage i mini-symposier og ikke mindst selv være med til at lave mad.

Foto: MAD
Foto: MAD


Varm op med lækker mad
Som add-on til weekendens to messedage kan du i dagene op til komme til flere særarrangementer. Torsdag den 27. oktober giver tv-kokken Anne Hjernøe for eksempel en lækker forsmag på messens råvarer.

“Det bliver en unik gastronomisk oplevelse, hvor Anne Hjernøe har udviklet fem retter ud fra de produkter, der vil være i Ridehuset weekenden efter. Producenterne vil komme og fortælle om deres produkter, så det bliver en ganske anderledes oplevelse fyldt med autenticitet i maden. Samtidig har Laudrup Vine været i kælderen og finde de mest velegnede vine til maden,” siger Malene Aaris.

Madmessen finder sted lørdag den 29. oktober kl. 10-17 og søndag den 30. oktober kl. 10-16 i Ridehuset. En éndagsbillet koster 50 kroner, mens en billet til begge dage koster 80 kroner. Børn under 15 år har gratis adgang sammen med en voksen.

Særarrangementerne finder sted torsdag den 27. og fredag den 28. oktober og koster fra 275-495 kroner. Læs mere og køb din billet her.

Sponsoreret indlæg