Foto: Halibut Bistro

Fisk, skaldyr og inspiration fra verden: Halibut Bistro er åbnet på Aarhus Ø

Halibut Bistro åbnede den 17. juni og er inspireret af både det franske, sydøstasiatiske, japanske og sydamerikanske køkken.

Måske har du lagt mærke til, at der er sket noget nyt på Bernhard Jensens Boulevard 125?

Her slog den nye Halbiut Bistro nemlig dørene op fredag den 17. juni.

Ifølge en pressemeddelelse er menukortet præget af enkle, lette og mellemstore retter, inspireret af den franske bistro, men også med nye fortolkninger og afstikkere til både det sydøstasiatiske, japanske og sydamerikanske køkken.

En moderne bistro

Det nye sted på Aarhus Ø bliver en “moderne version af bistroen,” hvor der både er mulighed for en hurtig kop kaffe, et glas vin i solen eller den helt store menu – ofte med fisk og skaldyr som hovedingrediens.

”Selv om Aarhus ligger ved havet, er det ikke fiskerestauranter, der dominerer. Vi synes, der er plads til en mere – og så har vi naturligvis også lidt kød til de fiskeforskrækkede,” udtaler holdet bag Halibut i pressemeddelelsen.

Læs også: Mad, drikke og kultur: kasa kasa på Sydhavnen genåbner for sommeren

Et lokalt åndehul

Visionen for Halibut er at skabe et lokalt åndehul, hvor man kan mødes, og hvor stemningen er afslappet og hyggelig.

”Vi vil skabe et stamsted for Ø-boerne, hvor de kan stikke hovedet ind og få det, de lige har lyst til. Et sted, hvor det også er muligt at rykke bordene sammen og hygge sig – et livligt samlingspunkt i byens mini-Manhattan,” står der i pressemeddelelsen.

Faglærte kokke og tjenere står bag

Bag Halibut står fem faglærte kokke og tjenere:

David Zacharias Nielsen, der blandt andet har arbejdet på Fru Larsen, Ruths Hotel og Kongeskibet Dannebrog, Mads Krogsholm, tidligere køkkenchef på Café Victor og mangeårig direktør i den koncern, der tæller Restaurant Grappa og Rømer, Kasper Hansen, der har arbejdet på Langhoff & Juul og MASH, Amanda Bøstrup, tidligere restaurantchef på Rømer samt Sara Gildhoff, tidligere restaurantchef på Grappa.

Der er plads til 40 gæster inde hos Halibut samt et tilsvarende antal ude – hvor man som gæst desuden kan nyde udsigten mod Mols på den ene siden og Aarhus Domkirke til den anden.

Halibut har de næste uger åbent til frokost og aften torsdag til søndag, men regner med at udvide til alle ugens dage derefter.




Franske fristelser

Se alle

Påske på den nemme måde: Salling Super lokker med lækre påskemenuer

Annonce ~ Nyd din påske uden at røre en finger: Salling Super i Aarhus byder på to forskellige, lækre påskemenuer, der gør det nemt at spise godt.

Nogle gange er det altså fedt nok at springe over, hvor gærdet er lavest.

Det ved de hos Salling Super, der har gjort påskefrokosten ekstra nem for os, der måske ikke liiige orker at svinge gryder og pander, når påsken står for døren.

Derfor har gourmet-supermarkedet på Strøget forberedt to forskellige, lækre påskefrokostmenuer, som er lige til at hente og stille an – eller putte i ovnen.

Det kolde påskebord

Vil du gerne byde gæsterne – eller familien derhjemme – på det store, kolde påskebord, kan du for 145 kroner per kuvert få et fristende udvalg af delikatesser. Husk, at du skal bestille til minimum fire personer.

Frokosten lokker med marinerede sild med karrysalat, røget laks med kaperscreme og lammerullepølse. Mmh.

Derudover får du røget lammekølle, sky, hjemmelavet kyllingesalat med sød/stærk-chilidressing med bacon og den franske ost Cremier de Chaumes. Mums. Mums. Mums.

Nemt og varmt

Er lam i ovn et must til højtiden, kan du vælge Salling Supers klassiske påskemenu, hvor du for 350 kroner får mad nok til fire personer.

De to lammeculotter er klar til at komme i ovnen, og dertil får du hvidløgs-rosmarinmarinerede kartofler, bønnesalat, tzatziki og Salling-bagerens hjemmebagt flutes. Sådan.

Begge påskemenuer kan bestilles på smagsalling.dk og vil stå pakket og klar til afhentning i Salling Super på den ønskede dag. Nemt.

Sammensæt selv i Salling Super

Vil du hellere selv sammensætte en påskemenu lige efter din mave?

Så gå på jagt i Salling Super efter de helt rigtige produkter til lige netop dit påskebord: Måske hjorte- og lammerullepølser eller hjortespegepølse fra Rævhede? Hvidløgs- eller valnøddepaté fra Slagter Munch? Lækre oste fra Thise?

Skal der fisk på bordet, finder du i Salling Supers fiskeafdeling alt fra rødspættefileter til rejesalat, og i vinafdelingen kan du lade vinspecialisterne hjælpe dig med at finde den helt rigtige vin til din menu.

Ingen påske uden choko, så glem endelig ikke lidt til den søde tand: Dine gode venner fra blandt andet Summerbird, Lakrids by Bülow, Xocolatl og Aalborg Chokoladen har igen i år sørget for et stort udvalg af påskechokolade. Så er det ”bare” at vælge.

Se påske menuerne fra Salling Super lige her.




Gastronomi

Se alle
Foto: Mefisto

Restaurant Mefisto i Aarhus inviterer til smørrebrødsfestival

Frem til den 27. februar kan du sætte tænderne i smørrebrød til frokost hos Mefisto i Latinerkvarteret i Aarhus.

Er du en hund efter smørrebrød?

Så er Restaurant Mefistos smørrebrødsfestival nok lige noget for dig.

Frem til den 27. februar kan du hos restauranten på Volden 28 nyde godt af udvalget af dejlige, højtbelagte madder.

15 forskellige slags

Du kan vælge mellem 15 forskellige stykker fordelt på kategorierne sild, fisk og skaldyr, grønt samt fjerkræ og kød: Prøv for eksempel en kartoffelmad lagt med kaviar, syrnet fløde og avocado eller et stykke med dybstegte østershatte lagt på løg og hummus med estragoncreme og granatæble.

Du kan også sætte tænderne i håndpillede Skagen-rejer på briochebrød med hollandaise og purløg eller steak, stegt med peber, med løgkompot, surt, spejlæg og brøndkarse. ⁠

Smørrebrødet serveres kun til frokost og koster fra 98 kroner stykket. ⁠




Midt på dagen

Se alle
Foto: P. Clausens Fiskehandel

Fiskehandel på Lystbådehavnen har særligt tilbud på fish’n’chips

Onsdag den 16. september kan du nyde sensommervejret med fish’n’chips samt en øl eller sodavand til en samlet tilbudspris på 79 kroner.

Har du planer om at suge septembersolstrålerne til dig i denne uge? Så kombinér det eventuelt med en god omgang fisk i det fri hos P. Clausens Fiskehandel på Fiskerivej 4 onsdag den 16. september mellem klokken 11.00 og 16.30.

Her kan du nemlig få et særligt tilbud i anledning af det gode vejr: Fish’n’chips samt en øl eller sodavand til 79 kroner. Det er normalvis prisen for en omgang fisk og fritter, men uden drikkevarer til.

Læs også: 3 friske fiskesteder i Aarhus

Skulle du få lyst til fish’n’chips andre af ugens dage, serveres det hos P. Clausens Fiskehandel alle hverdage mellem klokken 11.00 og 16.30 – men det er altså kun onsdag den 16. september, det særlige tilbud gælder.




Foto: Mefisto

3 friske fiskesteder i Aarhus

En aften i fiskens tegn behøver hverken at være en dyr eller højtidelig affære. Her er tre bud på steder i Aarhus med havets perler på menuen. Continue reading




Foto: Mahalo Poke.

Hawaiiansk restaurant lokker med tilbud og nyt på menuen

Fra fredag den 2. august byder Mahalo Poke på hawaiianske panini og to nye poke bowls – og der er tilbud på begge dele samme weekend.   Continue reading




Pixabay

Helt i fisk: Så er der workshop for børn i efterårsferien

Onsdag den 17. oktober fra klokken 10 til 12 inviterer P. Clausens Fiskehandel på Fiskerivej 4A til workshop om fisk og skaldyr for børn under 12 år. Continue reading




Super stemning og havudsigt på Bådcafé i Marselisborg Havn

6 hapsere med havudsigt

GUIDE: Solen skinner, du er sulten, tørstig og længes mod havet! Her får du vores bud på seks skønne steder med havudsigt, hvor både stærke sømænd og smukke havfruer kan stille lækkersulten.

Continue reading




Foto: Pixabay.

Restaurant Hærværk i Aarhus: Muslinger på menuen

Er du vild med muslinger? Restaurant Hærværk holder i samarbejde med Havnens Fiskehus et arrangement med fokus på økologiske linemuslinger tirsdag den 8. maj klokken 18.  Continue reading




Foto: Pixabay

Fisk til 1 krone: Fiskehandel inviterer til fiskeauktion på Fiskerivej

På søndag den 8. oktober kan du få fisk med hjem til en startpris på 1 krone, når P. Clausens Fiskehandel på havnen holder fiskeauktion. Continue reading




Visualisering: Luplau & Poulsen Arkitekter

Stor fiskerestaurant åbner på Aarhus Havn

Den gamle del af Aarhus Havn får stor fiskerestaurant.

Aarhus Havn fik for nylig et nyt spisested i form af Hantwerk, der åbnede ved siden af Restaurant Koch. Nu er endnu en restaurant på vej til det maritime miljø.

Restauranten kommer til at ligge på en grund, som tidligere husede en skibsproviantering. Bag projektet står den aarhusianske ejendomsinvestor Niels Albertsen, som vil bygge et hus på 500 kvadratmeter til restauranten.

“Hele stueetagen bliver til restaurant, og vi laver samtidig en terrasse til udeservering, så gæsterne kan sidde og kigge på lystbådene, der ligger lige op til bygningen. Vi er ved at lave kontrakt med en erfaren Aarhus-restauratør, som hovedsageligt vil servere gode fisk og skaldyr. Vi har haft mange interesserede, men det er vigtigt for mig, at det bliver ordentligt,” siger Niels Albertsen til Aarhus Stiftstidende.

Inspiration fra Skagen
Arkitektonisk får byens nyeste fiskerestaurant et look med inspiration fra Skagen og Bornholm, og ambitionerne er store.

“Ideen er, at det er et miks mellem de røde fiskepakhuse i Skagen og et bornholmsk røgeri. Vi har kombineret træ med en markant skorsten, og vi har kælet for detaljerne med ordentlige materialer både ude og inde. Det er meget maritimt, så det passer ind i miljøet, frem for at det er et eller andet moderne glasbur, vi har lavet,” siger Niels Albertsen til avisen.

Forventningen er, at restauranten slår dørene op for publikum den 1. september. Niels Albertsen ejer også ejendommen på Lille Torv 2, hvor Illum Bolighus ligger.




De tre kokke fra Kähler Spisesalon vandt blandt andet en check på 15.000 kroner til "Årets Sild 2017". Foto: Kähler Spisesalon.

Kähler-kokke kåret som Årets Sild

Tre kokke fra Kähler Spisesalon løb i søndags med sejren i konkurrencen om ”Årets Sild 2017.” Den prisvindende sild kan fra på onsdag smages i restauranten.  Continue reading




Foto: Pixabay Images

Restaurant ET inviterer på fisk og skaldyr

Den franske Restaurant ET holder fiske- og skaldyrsaften den 2. februar.

Under overskriften “Fisk med gode venner” inviterer de knivskarpe kokke på Restaurant ET ved Europaplads nu til fisk og skaldyr i lange baner. Det sker til et arrangement den 2. februar, hvor de har inviteret en række kokke til at lave mad til gæsterne.

“Vi på Restaurant ET lægger op til en aften med masser af kærlighed til fisk, skaldyr, gode venner og kollegaer. Det sker torsdag den 2. februar, hvor vi får besøg af Tony fra Miro, Mads Stokholm fra Slinger Bistro, Jack Cramer fra Hotel Royal og Anders Andreasen fra Havnens Fiskehus. Disse uforlignelige kokke vil sammen med vores egne fremtrylle en 6-retters menu med de allerbedste råvarer fra havet,” skriver restauranten.

Prisen for at deltage i arrangementet er 798 kroner for snacks og seks retter og 498 kroner for en matchende vinmenu. Det starter kl. 18.30 den 2. februar, og du tilmelder dig arrangementet telefonisk på 8613 8800.




Arkivfoto: Mefisto

Mefisto er Aarhus’ bedste fiskerestaurant

RESTAURANT Restaurant i Latinerkvarteret har byens bedste fisk ifølge brugerne af anmeldelsessite.

Pil selv-rejer, moules frites, hummerbisque. Alt godt fra havet kan findes på mange aarhusianske restauranter, men hvor får man byens bedste fisk? Det afslører anmeldelsessitet TripAdvisor, hvor brugerne har stemt Latinerkvarterets restaurant Mefisto ind på førstepladsen blandt byens bedste fiske- og skaldyrsrestauranter.

Hele 297 brugere har givet deres mening til kende om den hyggelige fiskerestaurant, der scorer karakteren 4,5 ud af 5 mulige. Tæt derefter følger brødrene Kochs restaurant Frøken Koch på andenpladsen og den lille Restaurant Pihlkjær i Mejlgade på tredjepladsen.

Flot nominering
Det er ikke kun hos brugerne af TripAdvisor, at Mefisto er anerkendt for sine fiskeretter. Restauranten med ejer Lars Kyllebech i spidsen er nemlig også nomineret til årets fiske- og skaldyrsrestaurant 2016 af Den Danske Spiseguide.

Menukortet lokker da også med et væld af lækker fisk: Hver tirsdag aften kan du eksempelvis mæske dig i 3 retters hummermenu, mens frokostkortet byder på østers fra Limfjorden eller dagens tre havfriske lækkerier. Altsammen til overkommelige priser.

Den samlede top 5 ser sådan ud:

  1. Mefisto
  2. Frøken Koch
  3. Pihlkjær
  4. Carlton
  5. Klassisk Fisk



City Café åbner med SU-venlige priser

CAFÉ En ny café med SU-venlige priser har set dagens lys i lokalerne på Guldsmedegade over for Emmerys, som tidligere husede fiskebutikken Kokkens Fisk og Delikatesser.

Af Mikkel T. Krogh

Den vietnamesiske Bao Nguyen har blandt andet været køkkenchef på Mefisto og kok på Restaurant Navigator, og nu kan han også skrive caféejer på CV’et. Han har netop åbnet City Cafe i Guldsmedgade i lokalerne, hvor han har drevet fiskehandlen Kokkens Fisk og Delikatesser i otte år.

”Jeg har altid haft en drøm om at egen restaurant, og samtidig var det på tide, at der skete noget nyt med fiskebutikken. Derfor har jeg åbnet City Café, hvor man kan spise ude i hyggelige omgivelser til rimelige priser. Vi serverer både dansk og fransk mad, og vi laver maden fra bunden, så vi kan stå inde for det,” siger Bao Nguyen.

Ikke kun fisk
Byens nye café serverer dansk mad til frokost og franskinspireret mad om aftenen, ligesom det er muligt at købe takeaway. Fisk og skaldyr er fortsat i fokus med stjerneskud, fiskefrikadeller, fiskesuppe og fish’n chips på menukortet, men det er også muligt at sætte tænderne i klassiske retter som oksefilet, perlehøne, pariserbøf og omelet.

”Efter ønske fra mange stamkunder i fiskebutikken fortsætter jeg også med at sælge en række af de fiskedelikatesser, som vi solgte i fiskebutikken. Desuden satser vi på mad ud af huset som buffeter,” siger Bao Nguyen.

Frokostretterne starter ved 55 kroner for rugbrød med marineret sild, og om aftenen koster tre retter 295 kroner. Åbningstilbuddet frem til november lyder på tre retter for 200 kroner fra kl. 17-21. Bao Nguyen blev udlært i 2005 på Hotel Vægtergården ved Ebeltoft og er i øvrigt opvokset i Herning, efter han kom til Danmark som femårig.

Læs guide: 5 oversete caféer i Aarhus
Læs artikel: Ny café med brætspil til kaffen
Læs artikel: Stuen th er Trøjborgs nye café

SPECS
City Café
Guldsmedgade 17
8000 Aarhus C

Foto: City Café