Foto: Mikkeller

Oktoberfest hos Mikkeller: Få 1 liter fadøl til 99 kroner

Hos Mikkeller bar i Aarhus kan du i hele oktober fejre Oktoberfest med 1 liter fadøl til 99 kroner.

Dirndel, lederhosen og øl i lange baner. Selvom den årlige Oktoberfest i München allerede er afholdt, så kan du stadig nå at skåle i store fadbamser. 

Hos Mikkeller bar på Jægergårdsgade 61 fejrer de nemlig hele oktober måned med 1 liter fadøl til kun 99 kroner. 

I baren er der pyntet op med de karakteristiske blå og hvide flag, så du kommer i den helt rigtige stemning.

Læs også: Burger og bobler: Restaurant Atrium har lanceret nyt koncept

Noget for enhver smag

Udvalget af øl, der er inkluderet i tilbuddet, skifter løbende, men du kan spotte dem ved at kigge efter de øl, hvor der er tegnet små flag rundt om tallet på barens menukort-tavle. Lige nu kan du vælge imellem seks forskellige varianter. 

Prøv for eksempel udvalget af Ales, der byder på en Vesterbro Brown Ale, en Belgian Pale Ale eller en Side Eyes Pale Ale. Du kan også prøve en Festbier eller Mikkellers egen pilsner Ciao Sally. Hvis du har trukket tjansen som chauffør hjem, kan du stadig være med til festlighederne med en Drinking The Sun, som er en alkoholfri hvedeøl. 

Mens personalet står klar til at skænke de lækre udvalgte øl, kan de dog ikke lade vær med selv at smage på sagerne.

”Nikita får sig Mikkellers egen pilsner ’Ciao Sally’. Hun anbefaler og godkender,” lyder det i et opslag på Mikkellers Instagramprofil. 




Foto: Pixabay.

Så er der serveret: Cocktails på hane på vej i Aarhus

Det lille aarhusianske destilleri Njord Gin på Sydhavnen er gået sammen med Carlsberg om at udvikle fem forhåndsblandede cocktails, der kan tappes fra et fadølsanlæg på årets store festivaler. Continue reading




Foto: Pixabay.

Ny bar i Aarhus: Naked Ape afløser Cockney Pub

Efter seks uger med renovation og ombygning er den nye bar Naked Ape – næsten – klar til at åbne i Aarhus. Stedet slår officielt dørene op fredag den 16. marts. Continue reading




Foto: Pixabay Images.

Her er Aarhus’ dyreste fadøl

ØL Med en pris på 64 kroner er en fadøl på denne café den dyreste i byen.

Hvor får man byens dyreste fadøl? Det har JP Aarhus sat sig for at undersøge, at svaret er Cross Café ved åen, hvor en fadøl på 0,4 liter koster intet mindre end 64 kroner. På andenpladsen kommer Café Faust ved åen med 62 kroner, mens tredjepladsen indtages af Café Viggo ved åen med en pris på 60 kroner.

Det er nok ikke overraskende, at de dyreste priser skal findes på solsiden af åen, og at de billigere fadøl skal findes på værtshuse med mindre eksklusive adresser. Det billigste sted i avisens undersøgelse er Kurts Mor på Fredens Torv, hvor en halv fad koster sølle 20 kroner, og værtshuset Hjorten på Vesterbro Torv, hvor en fadbamse står i SU-venlige 27 kroner.

Ifølge avisen er fadølspriserne langs åen dog stadig mindre end i København, hvor en fadøl på eksempelvis Café Europa ved Strøget koster 69 kroner.

Du kan se listen med alle fadølspriserne her.