Foto: Salling

Lækker efterårsferie hos Salling: Glæd dig til ad libitum brunch, Afternoon Tea og kageskole

I den kommende efterårsferie er der masser af smagfulde events på programmet hos Salling for både store og små – blandt andet weekendbrunch ad libitum, Afternoon Tea og kageskole med Jesper Søvndal fra Den Store Bagedyst.

Hvad skal du bruge din efterårsferie på?

Uanset om du har arbejdsfri eller ej, er det altid lækkert med et par hyggelige aktiviteter i uge 42, og her inviterer stormagasinet Salling til en række smagfulde af slagsen.

Og ja, der er mulighed for selv at få fingrene i (små)kagedejen, men du kan også vælge blot at læne dig tilbage og sætte tænderne i forskellige lækkerier.

Brunch ad libitum

Søndag den 16. og søndag den 23. oktober fra 10.00 til 13.00 kan du hygge dig med ad libitum brunch på Salling ROOFTOP, Sallings egen tagterrrasse.

Der vil være både kolde og varme retter samt friskt brød fra Sallings egen bager – og så bliver omgivelserne (hint: udsigten over Aarhus) jo ikke meget bedre.

Det koster 229 kroner per person at spise med, og billetterne skal købes på forhånd lige her.

Afternoon Tea på toppen

En varm kande te, fingersandwich, scones og lækkert tilbehør.

Der er nu ikke noget som en god omgang Afternoon Tea, og hvilken anledning er mere oplagt end en efterårsferie?

Det er på Salling ROOFTOP, det sker, fra søndag den 16. til torsdag den 20. oktober mellem klokken 13.00 og 17.00. Du får både te, sandwich og kager til to personer for i alt 265 kroner.

Kageskole med Den Store Bagedyst-Jesper

Bagedyst-fan? Eller måske er dine børn? Så kender du nok allerede Jesper Søvndal, der i 2017 deltog i tv-programmet Den Store Bagedyst.

Onsdag den 19. oktober fra klokken 14.00 til 16.00 kan du og dine små lege bagedyst-deltagere for en stund, når Jesper Søvndals Kageskole indtager Salling.

Her kan I dekorere Jespers hjemmebagte småkager, som var det små lærreder. Og jep, det er ganske gratis at være med.

Smag på flødeboller

Er du (også) vild med flødeboller, så er det tirsdag den 18. oktober fra 12.00 til 16.00, du skal lægge vejen forbi Salling Super – Sallings eget supermarked med fokus på kvalitetsvarer.

Her vil virksomheden Sv. Michelsen Chokolade være repræsenteret, der bliver lavet friske flødeboller og uddelt smagsprøver.

Måske kan du snuppe et trick eller to til den dag, du selv vil prøve kræfter med flødebolledisciplinen?

Lune pandekager med toppings

Det er altså svært at finde på noget mere hyggeligt end pandekager i efterårsmånederne, og det lader til, at de hos Salling ROOFTOP er enige.

Her kan du i hvert fald få to af slagsen – med toppings, selvfølgelig – for 45 flade kroner.

Tilbuddet gælder fra mandag den 17. til fredag den 21. oktober mellem klokken 13.00 og 16.00.




Det søde to go

Se alle
Foto: Lagkagehuset

Bolognese og spinat med trøffel: Få spandauere med efterårstwist hos Lagkagehuset

Lagkagehuset udnytter sæsonskiftet til at introducere nye spandauere, der passer til årstiden.

Spicy bolognese og spinat med trøffel lyder lækkert. Men hvordan mon det smager, når det er inde i en spandauer? Det kan du finde ud af fra den 29. september, hvor Lagkagehuset udnytter sæsonskiftet til at supplere bagerbutikkens sædvanlige bagværk med et særligt efterårssortiment. 

Spandauerne er sprødt og luftigt wienerbrød, hvor den ene er fyldt op med en cremet spicy bolognese og provolone ost, og den anden er fyldt op med efterårssvampe, frisk spinat, provolone ost og er strejf af trøffel.  

”Vores bagere og konditorer har glædet sig meget til at introducere de nye specialiteter, og vi håber, at gæsterne kommer til at tage rigtig godt imod dem,” siger Pernille Martinussen, produktansvarlig i Lagkagehuset, i en pressemeddelelse.

Begge spandauere kan fås i Lagkagehusets bagerbutikker året ud. 

Læs også: Gastro Week er tilbage: Forkæl dig selv med lækker mad til megagode priser

Til den søde tand

Er du mere i humør til det søde, kan du som en del af efterårssortimentet også få den velkendte æbletærte eller den lækre othellolagkage.

Det franske efterårssvar på fastelavnsbollen, Choux’en, er også en mulighed. Den kom for første gang på hylderne hos Lagkagehuset i 2021 og grundet stor popularitet vender den nu tilbage i alle Lagkagehusets butikker.

”Choux’en er en luftig vandbakkelse med krakeleret top fyldt med fløjlsblød creme, toppet med flødeskum og et knasende kys. De søde franske fristelser kan fås i tre forskellige varianter: jordbær-rabarber, mokka og passionsfrugt,” fortæller Lagkagehuset i en pressemeddelelse.




Bagerikæde har nu søde, franske fristelser på menuen

Nu kan du få franske vandbakkelser i fire forskellige varianter. Der er noget for enhver smag, og de skulle eftersigende være lige så vanedannende som fastelavnsboller!

Hvis du er lige så stor bagedyst-fan, som vi er her på redaktionen, kender du uden tvivl alt til choux eller franske vandbakkelser. Og nu kan du også få stillet din franske dessertlyst hos Lagkagehuset.

Som en del af deres efterårsnyheder tilbyder Lagkagehuset de små kager, hvis fulde navn er choux au craquelin. Den luftige vandbakkelse har en knasende top og en fløjsblød creme.

Læs også: 6 kanongode kagesteder i Aarhus

Du kan få dem i fire varianter: solbærcreme og pisket fløde, mokkacreme og pisket fløde, jordbær og rabarbercreme og yuzucreme og pisket fløde med matcha. Sidstnævnte er i sortimentet hos alle Aarhus-afdelingerne på nær butikken på Thorvaldsensgade.

Lagkagehusets andre efterårsnyheder byder på æblespandauer, græskarkage og -muffin og sæsonens sandwich med græskar og grønkål. Så kan efterårsvejret bare komme an!




Foto: Madklubben Grill

Så er der østers: Aarhus-restaurant lokker med ny efterårsmenu

Elsker du østers? Eller har du måske altid gerne ville prøve dem? Nu har du chancen!

Ved Madklubben Grill kan du lige nu få en omgang østers serveret på tre forskellige måder: Med flødepeberrod, vinaigrette på saltede stikkelsbær og syltede skalotteløg.

Restauranten ved Åen kan også byde på andre nye retter på menukortet inspireret af efterårets råvarer.

Læs også: 6 historiske spisesteder i Aarhus

De byder blandt andet på rødbederavioli, braiseret lammeskank, glaseret svinebryst og en baked alaska bestående af passionssorbet, vaniljeis, kage og brændt marengs.

Madklubben har fire forskellige restauranter i Aarhus: Madklubben Grill, Madklubben i det historiske Toldkammer, Mamma’s og Food Club.




Smagen af efterår: Det er sæson for simremad

Efteråret står for døren med alt, hvad det indebærer af regn og slud. Det lægger op til timevis af hygge indendøre, som vi danskere er allerbedst til. Det gør sig gældende, uanset om det er under et tæppe på sofaen eller med besøg af gode venner. Spar tiden ved kødgryderne og forkæl dine smagsløg med efterårets bedste spise – nemlig simremad.

Simreretter er det nye sort
Simremad har i høj grad fundet vej ind i danskernes hjerter. Og vi forstår hvorfor. Med en travl hverdag kan aftensmaden ofte blive nedprioriteret, og det ender dagligt ud i en indre konflikt om, hvad menuen skal stå på eller stress over at få maden klar til tiden. Her er fordelen ved simremad, at det kan laves i store mængder, så der er rester til flere dage.

Udover at være en god hverdagsret, er den også fantastisk at hive ud af ærmet, når du får gæster. Simremad er på mange måder genvejen til et lækkert måltid, der normalt har taget hele dagen at forberede. Det eneste, du skal være opmærksom på med simremad, er, at det skal forberedes i god tid. Men når du har skrællet og snittet det, du skal bruge, så gør gryden resten af arbejdet for dig. Derfor kan du med fordel købe en stor gryde til simremad, så du kan lave lækker mad i rigelige mængder.

Perfekt, når du skal have gæster
Skal du have gæster, og er du i tvivl om, hvad menuen skal stå på? Måske overvejer du at imponere med en saftig og mør oksesteg med dertilhørende Pommes Anna og flot anlagt salat, som du bruger hele dagen på at forberede? Eller måske er du mere ovre i den nemme løsning med hjemme-’bragt’ pizza, fordi det andet er for uoverskueligt?

Men med simremad får du det bedste fra begge verdener. Det kræver nemlig et minimum af køkkenskills, og samtidig ender du ud i en fantastisk og smagfuld ret, der ikke behøver at sprænge budgettet. Det kan man da kalde for win-win-win!

Udover at være en smagsoplevelse i sig selv, er det gode ved simremad, at du med fordel kan forberede det en dag eller to i forvejen og nøjes med at varme det på dagen. På den måde kan du i teorien være hjemme klokken 17.45 og være klar til gæsterne kommer kl 18. Derfor undgår du at stresse ved kødgryderne, og i stedet kan du fokusere på dine gæster.

Eventyrlig gourmet på budget
I modsætning til at servere en lækker bøf, der ofte koster derefter, kan du ved simremad ”nøjes” med en noget billigere løsning. Det hele bliver jo blandet i gryden alligevel, og du får en saftig og mør ret, der smager eventyrligt.

Med den rette simretid bliver din simremad til en lækker og mør ret, der med tiden vil ende ud i en lækker ret sprængfyldt med smag, der i mange tilfælde vil ende med at overgå den relativt simple bøf. Det er derfor ikke svært at forstå, at simremad er efterårets helt store favorit.




Pixabay

Ein groβes Bier: Så er der oktoberfest i Aarhus

Efteråret nærmer sig, og det betyder oktoberfest. Her får du to bud på, hvor du skal byde efteråret velkommen med en svingom på ægte, tysk manér. Continue reading