Foto: debruneriddere.dk

Havnens Perle vinder hæderspris for bøfsandwich

Bøfsandwich-anmelderkorpset De Brune Riddere har uddelt årets hæderspris Den Brune Legende til Havnens Perle i Aarhus.

Hakket oksebøf, brun sovs, ristede og rå løg, remoulade, sennep, ketchup, rødbeder samt syltede agurker. Det er indholdet i en vaskeægte bøfsandwich.

I Aarhus får du for eksempel en version af den sovsede burger hos Havnens Perle på Dagmar Petersens Gade – og nu har bøfsandwich-anmelderkorpset De Brune Riddere uddelt årets hæderspris Den Brune Legende til grillbaren.

“Havnens Perle i Aarhus og De Brune Riddere er for evigt forbundne af vores fælles brune skæbne, der startede tilbage i 2012, da vi uddelte prisen for Danmarks Bedste Bøfsandwich for allerførste gang. Siden dengang findes der næppe et sted i Danmark, der har solgt flere bøfsandwich med brun sovs end Perlen, der har toppet 50.000 solgte i nogle år, hvilket i sig selv er en ret vild tanke,” udtaler formand for De Brune Riddere, Lasse H. Görlitz, i en pressemeddelelse.

Læs også: Søren E. Burgerbar: Viby-drengen står klar med en sviner og en røverhistorie til stamkunderne

Anmeldelser siden 2012

De Brune Riddere har siden 2012 anmeldt og kåret årets bedste sandwich med brun sovs og bøf. Anmelderkorpset består ifølge pressemeddelelsen af nøje udvalgte og erfarne bøfsandwichentusiaster fra hele Danmark.

Hvert år uddeler anmelderkorpset to hovedpriser: Danmarks Bedste Bøfsandwich samt hædersprisen Den Brune Legende, der uddeles til “en pionér, som i mange år har holdt den brune fane højt eller på anden vis gjort en formidabel indsats for udbredelsen af den jyske bøfsandwich med brun sovs.”

Du kan se hele begrundelsen for årets hæderspris her:

Foto: debruneriddere.dk

Læs også: Nyt pastasted laver mad efter bedstemors originale italienske opskrifter




En god bøf

Se alle