Foto: Spiselauget

Og det var ad libitum: Restaurant i Aarhus lokker med sliders og fritter

Fredage og lørdage i november kan du få sliders, pommes frites samt øl og vin – det hele ad libitum – hos en restaurant i Aarhus.

Er burgere og pommes frites din go to, når weekenden rammer?

Så er det Spiselauget på Godsbanen, du i november skal lægge vejen forbi. Restauranten byder nemlig alle fredage og lørdage til og med den 21. november på sliders, fritter samt øl, vin og Tom Collins – og både mad og drikke er ad libitum.

Læs også: Restaurant i Aarhus byder på ad libitum stegt flæsk og drikkevarer

Du kan få dine sliders i tre varianter: En crispy chicken med frisk slaw, en langtidsstegt okse med karamelliserede løg samt en vegetarisk udgave med stegte svampe. Til fritterne er der naturligvis dip: Estragon, ketchup og chili.

Det koster 295 kroner per snude for halvanden times fri leg. Vil du gerne blive hængende lidt længere, koster det 50 kroner per person for 30 minutter ekstra. Tiden stopper først, når du afleverer dine glas i baren.

Foto: Café K

Ny café er åbnet på M.P. Bruuns Gade

Caféen byder blandt andet på tapasbrunch, burgere, fish’n’chips, salater og rib eye.

Har du besøgt Café K på Trøjborg? Ellers har du nu muligheden for at lære caféen at kende, næste gang du rammer M.P. Bruuns Gade.

Her har Café K nemlig slået dørene op til endnu et sted i byen.

Læs også: Isbutik med japanske vafler har åbnet butik nummer to på Ryesgade

Hos den nye café kan du sætte tænderne i klassiske caféretter, blandt andet tapasbrunch, nachos, sandwich, salater, stjerneskud, fish’n’chips, burgere, amerikanske pandekager og cookies.

Café K på M.P. Bruuns Gade og på Trøjborg er en del af en kæde med caféer i også Randers og Silkeborg.

Januar 2021

Optællingen er i gang

Tilmed vores nyhedsbrev