Arkivfoto

Guide: 6 hyggelige bistroer i Aarhus

GUIDE: Det behøver ikke være dyrt og højtideligt, bare fordi aftensmaden skal indtages ude i byen. Her er seks hyggelige bistroer i Aarhus med enkel mad, afslappet stemning og lave priser. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Arkivfoto

Sørgeligt: Anmelderrost bistro går konkurs

Trods gode anmeldelser er bistro ved Domkirken netop begæret konkurs.

“Man får i dén grad valuta for pengene. Der arbejdes med stor intensitet i køkkenet, hvor målet tydeligvis er at give gæsterne en god oplevelse […] Uden slinger valser bistroen sig op på fem stjerner.”

Sådan skrev Jyllands-Posten i en anmeldelse af Slinger Bistro ved Domkirken, men nu er det slut med franskinspireret bistromad på adressen. Ejerne Ann Karina og Jess Juul Hansen har netop meldt ud, at restauranten er begæret konkurs.

“Vi har kæmpet med det i lang tid og har hele tiden troet på det, men i sidste uge forsvandt de sidste muligheder for at fortsætte. Set i bakspejlet er vi lykkedes med alt. Vi har fået gode anmeldelser og har haft tusindvis af glade gæster, men alligevel var det ikke nok, for vi har ikke kunnet få det til at løbe rundt,” siger Jess Juul Hansen til Aarhus Stiftstidende.

Gågadeplaner blev ikke til noget
Ifølge ejeren har det været medvirkende til konkursen, at en plan om at lave Skolegyde til gågade aldrig blev til noget, og at bygningen ved Bispetorvet har været under renovering og gemt væk bag et stillads.

Ægteparret Hansen åbnede Slinger Bistro i 2014 i lokalerne, der tidligere havde huset bøfhuset A Hereford Beefstouw. Parret ejer også vinforretningen Vinoble i Skanderborg, men den berøres ikke af konkursen.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Pixabay

Økologisk bistro åbner i Salling

BISTRO En økologisk bistro åbner den 2. september på Strøget i stormagasinet Salling.

Den 2. september får stormagasinet Salling en ny bistro med danske, økologiske lækkerier lavet fra bunden. Samtidig får Salling en ny bar med mulighed for et at få et glas vin og lidt snacks på shoppingturen og en ny boligafdeling. Det er den eksisterende bistro på fjerde sal, der er blevet gennemgribende bygget om.

Menukortet på den nye bistro indeholder fortrinsvis økologiske retter og kendte fødevarebrands fra Salling Super lige fra smørrebrødet til salater og lune retter, og det bliver muligt for gæsterne at kigge ind i bistroens køkken for at se kokkenes arbejde.

En fuldtonet oplevelseshus
”Den nye boligafdeling og Salling Bar & Bistro er endnu et skridt på vejen i forhold til at folde Salling ud som et fuldtonet oplevelseshus,” siger Sallings direktør Marianne Bedsted i en pressemeddelelse.

I åbningsweekenden den 2-4. september byder Salling på flere events. Stormagasinet vil genlyde af jazz ved Uffe Steen Trio, mens bartendere vil servere drinks og bobler. Der bliver desuden smagsprøver fra Laudrup Vine og juice fra juicemesteren Mads Bos team High on Life.

Se hele programmet for åbningsweekenden her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev