Foto: MIBmadmarked.

Gratis morgenkaffe resten af december på Aarhus Ø og i Risskov

Kommer du forbi Mibmadmarked på Aarhus Ø eller i Risskov mellem klokken 7 og 8.30, kan du resten af december få en kop gratis morgenkaffe med på vejen.  Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Udsigten over Aarhus Ø fejler ikke noget. Foto: VisitAarhus.

Restaurant i over 100 meters højde kan være på vej i Aarhus Ø

Et højhus med restaurant i over 100 meters højde skal måske bygges på Aarhus Ø. Continue reading

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: MIB Madmarked

Madmarked slår dørene op i Aarhus Ø

Nu behøver beboerne på Aarhus Ø ikke mere køre ind til byen for at købe mad.

Den spirende bydel Aarhus Ø ved havnen har på trods af 3.000 beboere ikke haft et sted at købe nem hverdagsmad eller morgenbrød om søndagen. Men det slutter nu. Mandag den 3. april får bydelen sit eget madmarked ved navn MIBmadmarked, der åbner kl. 13 i Pakhusene på adressen Mariane Thomsens Gade 1.

Bag det nye madmarked står den driftige restauratør Martin Ib, der også driver madvirksomhederne MIBpakhusene, MIBspiseriet8000, MIBevent og MIBbagværk. På menuen på markedet kommer både gourmetpizzaer, smørrebrød, sandwichs, færdigretter, delikatesser, charcuteri, friskbagt brød, kager, kaffe og chokolade.

Masse at tilbyde
“Pakhusene og hele Aarhus Ø-projektet har været en del af mig i de seneste år. Vi kender området, og vi har en masse at tilbyde inden for den gastronomiske palet, så jeg kan bidrage med et brand og koncept, der holder 100 procent i forhold til det aktive miljø hernede,” siger Martin Ib.

Det nye marked får fremover åbnet hver dag fra kl. 7-21. Martin Ib åbner også et madmarked på Nordre Strandvej 134 i Risskov den 10. april i år. Hans forskellige virksomheder leverede samlet 25.000 kuverter om ugen i 2016 og bagte intet mindre end to tons brød om ugen.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Foto: Strandbaren.

Strandbaren tager en sæson mere

Den populære strandbar tager en sæson mere på Aarhus Ø.

Strandbaren på havnen skulle efter planen have lukket i forsommeren, men nu snupper baren en sæson mere og holder åbent sommeren over. Det sker, selvom byens nye havnebad åbner i maj eller juni.

“Vi har bedt folkene bag Strandbaren om at tage en sæson mere. Dels fordi mange har snøftet over, at den skulle forsvinde, og dels for at have den som et supplement til havnebadet,” siger Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune til Aarhus Stiftstidende.

Nye ting i vente
Ifølge Nicolai Hommelhoff, der er en af drivkræfterne bag baren, er der nye ting at vente på Strandbaren i år.

“Det var meningen, at Strandbaren skulle lukke ned, men den er jo gennem årene blevet en så stor del af byen, at vi ikke lukker ned, før alt det andet ved bassin 7 er klar. Vi går selv og pusler med nye ting til Strandbaren i år, men det er jo et åbent sted, hvor folk kan komme med forslag og initiativer,” siger han til avisen.

Efter sommer skal der på området, hvor Strandbaren ligger nu, bygges hotel og konferencecenter.

Arkivfoto: MIB

Madmarked åbner på Aarhus Ø

Den aarhusianske restauratør Martin Ib åbner madmarked på Aarhus Ø.

Den entreprenante Aarhus-restauratør Martin Ib, der blandt andet driver en omfattende cateringvirksomhed, åbner nu et madmarked på Aarhus Ø. Markedet kommer under navnet MIBmadmarked til at lige i stueetagen i det nye byggeri Pakhusene på havnen og får blandt andet færdigretter, gourmetpizzaer, smørrebrød og kager på hylderne.

Madmarkedet bliver det første af op mod 20 markeder, som Martin Ib vil åbne frem til 2020 i hele Danmark. Han åbner også senere i år et madmarked på Nordre Strandvej 134 i Risskov.

Egen rapsolie og æblemost
“Det handler om stordriftsfordele, vi forhandler bl.a. vores egen rapsolie, æblemost og eddiker, og brød og kager kommer fra vores nye bageri i Vejlby Risskov. Men det handler også om at styrke brandet Martin Ib og skabe genkendelse for folk både privat og i firmaregi. Genkendelighed via MIBmadmarked, frokoster, fester og events,” siger Martin Ib i et interview med Jyllands-Posten.

Markedet på Aarhus Ø er beregnet til den travle familie, der vil have det nemt med madlavningen en gang imellem, og det får åbent fra kl. 7-21 alle dage. I forbindelse med madmarkedet åbner Martin Ib den 1. marts et nyt madsted, som primært skal fungere som kantine for virksomhederne i og omkring Pakhusene.

Læs hele interviewet med Martin Ib her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev

Visualisering: AARTS Arkitekter.

Caféer og supermarked på vej på Aarhus Ø

Byggeriet Nicolinehus ved havnen får caféer, supermarked og boliger i op til 17 etager.

Et nyt byggeri ved navn Nicolinehus på Nikoline Kochs Plads på Aarhus Ø får caféer, kontorer, boliger, supermarked, caféer og grønne uderum med adgang til citykajakker. Bag det kommende byggeri står ejendomsselskabet Bricks, der dermed får ansvaret for at bygge bydelens første dagligvareforretning og mere end 25.000 etagemeter boliger.

”Vi glæder os særligt over, at vi med ’Nicolinehus’ får sat gang i bylivet med supermarked, caféer, etablering af et citykajak-klubhus, og især er vi begejstrede for projektets fokus på grønne udeområder, der netop har været efterspurgt på Aarhus Ø. Det er med til at gøre bydelen endnu mere attraktiv for både beboere og besøgende,” siger Bente Lykke Sørensen, chef i Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune.

Op til 17 etager
Vinderprojektet er tegnet af arkitektfirmaet AART Architects, mens projektets grønne områder er udformet af landskabsarkitektfirmaet Schønherr. Projektet indeholder to karréer i varierende højde op til 17 etager med et grønt område imellem sig. Haven skal skabe en diagonal passage mellem det nye havnebad og lystbådehavnen og dermed binde de nye bylivsaktiviteter langs havnebadet sammen med resten af området.

Byggeriet placeres i en grøn oase – en stor anlagt park, der vil skabe rekreative rum for beboere i området. Med gårdhaver, beplantning, siddepladser, belysning og fine, landskabelige vandkanaler, skabes en intim stemning omkring byggeriet. I sommermånederne vil der desuden være gode sollysforhold.

Foto: Pakhusene

Nyt spisested åbner i Aarhus Ø

Til årsskiftet får Aarhus Ø spisested med alt fra frokost til madmarked på menuen.

Der er godt gastronomisk nyt til Aarhus Ø’s mange beboere og kontorfolk. Det nye bolig- og kontorkompleks Pakhusene, der er klar til indflytning i starten af det nye år, får nemlig sit helt eget spisested. Navnet bliver MIB Pakhusene, og bag spisestedet står Martin Ib, som blandt andet har drevet Strandbaren på Aarhus Ø i seks år.

“Pakhusene og hele Aarhus Ø-projektet har været en del af mig i de seneste år. Vi kender området, og vi har en masse at tilbyde inden for den gastronomiske palet,” siger Martin Ib til Jyllands-Posten.

Lokalt marked
Ud over at servere frokost til Pakhusenes mange medarbejdere og lægge hus til selskaber vil det nye spisested give beboerne på havnen et gastronomisk alternativ til Midtbyen. I de nye lokaler vil man kunne gå ud at spise om lørdagen, og så vil Martin Ib åbne et lokalt madmarked med blandt andet råvarer, færdigretter og drikkevarer.

“Der bor trods alt 3.000 mennesker på Aarhus Ø, og når de skal have noget i dag, skal de ind til byen hver gang. Vi skal kunne forsyne dem med alt lige fra morgenbrød om søndagen til aftensmad i hverdagen,” siger Martin Ib til avisen.

Forventningen er, at MIB Pakhusene åbner i Pakhusenes stueetage til februar, når den nye store bygning på Marianne Thomsens Gade åbner dørene. Læs mere her.

Oktober 2020

Optællingen er i gang

Tilmeld vores nyhedsbrev