Foto: Kjær & Sommerfeldt

Stor vinfestival på vej i Aarhus

VIN Over 20 internationale vinhuse gæster Musikhuset torsdag den 15. september.

Torsdag i denne uge inviterer den anerkendte vinhandel Kjær & Sommerfeldt til stor vinfestival i Musikhuset, hvor du får chancen for at smage dig igennem hele verden.

“Vores gæster kommer fra hele verden for at tage med på Road Show og fortælle af hele hjertet om deres passion, mens du smager deres over 150 forskellige vine og spiritusser. Vi glæder os samtidig over, at vi kan byde velkommen til en række nye anerkendte og interessante vinhuse, som naturligvis også kommer og viser det bedste frem,” skriver arrangøren på Facebook.

En række nyheder
Til vinfestivalen er der linet op med både europæiske og oversøiske vine, og udstyret med smageglas og vinskema er det bare at snuse, slynge og smage sig igennem de mange vine. Er du til hvidvin, er en af nyhederne den franske producent Henri Bourgeois, der byder på sauvignon blanc fra Loiredalen.

Blandt rødvinsproducenterne er en af nyhederne det spanske vinhus Proyecto Garnachas de España, mens du uden for Europas grænser finder smagsprøver fra blandt andet Chile, New Zealand, USA og Argentina.

Vinfestivalen finder sted torsdag den 15. september kl. 17-20 i Musikhuset Aarhus. Entrebillet koster 249 kroner. Se hele vinprogrammet og køb din billet her.