Foto: Flask

Aarhusianske ildsjæle laver øl-julekalender

Ølbutikken Flask spicer december op med 24 specialøl.

Entusiasterne fra ølbutikken Flask i Nørregade lancerer nu en julekalender, der nok skal skrue julehyggen ekstra i vejret. Bag hver låge gemmer sig nemlig en ny, humlet overraskelse til hver dag i december måned.

“Den består af 24 øl, der vil gøre sit til, at december bliver en endnu bedre tid,” skriver butikken på Facebook.

Store øl-ambitioner
Den lille bottle shop har siden sin åbning i maj haft store ambitioner for at give aarhusianerne bedre øl. Flask afholder løbende øl-events i butikken, og for nylig kunne vi her på Smag Aarhus fortælle, at butikken også går i luften med en ny webshop.

Flasks nye øl-julekalender koster 800 kroner og kan forudbestilles allerede nu og frem til den 18. november. Julekalenderen kan bestilles i butikken eller online her.