Foto: Mikkeller Bar

Smag verdens bedste øl på Mikkeller Bar

ØL Mikkeller Bar hiver for en kort stund øl fra verdens bedste bryggeri til Aarhus.

Det amerikanske bryggeri Hill Farmstead er blevet kåret af det globale ølforum Ratebeer.com som det bedste bryggeri i verden, og torsdag den 7. april fra kl. 17 kan du smage den gyldne bryg i Aarhus.

Det er drengene fra Mikkeller Bar i Jægergårdsgade, der har hevet den amerikanske øl til Aarhus fra delstaten Vermont, hvor det produceres.

Et kæmpe scoop
”Der er tale om et kæmpe scoop. Produktionen er ikke særlig stor, og øllet er stort set umuligt at få fat på uden for Vermont. Det er derfor en kæmpe ære, at vi har fået en god håndfuld øl, som er fløjet direkte ind fra USA for at sikre, at øllet serveres så friskt som muligt,” skriver Mikkeller Bar i en pressemeddelelse.

Hill Farmstead er også kåret som det bedste bryggeri i USA, og det er andet år i træk og tredje gang i løbet af de sidste fire år, at bryggeriet modtaget denne anerkendelse.

Læs mere om arrangementet her.