Luna Rossa
Luna Rossa
Luna Rossa i Fredensgade er en ægte italiensk restaurant med hjerte og autentisk stemning, som kokkererer traditionelle italienske retter tilberedt af italienske kokke. Hos Luna Rossa er menukortet sammensat af de mest populære retter fra italien. Restaurantens speciale er hjemmelavede pastaretter, antipasti og ikke mindst risotto.
Luna Rossa serverer italiensk vin, som de selv har udvalgt nøje. Alle råvarer er importeret fra Italien, og derudover laver restauranten alt pasta selv – det kan smages.
Markus Pizzeria
Markus Pizzeria
Hos Markus Pizzeria på Trøjborg er der noget for enhver smag. Du kan både finde American style, klassiske italienske og indbagte pizzaer på kortet. Udover pizza er der en grillmenu med klassikere som grillkylling, burgere og forskellige slags kød med kartofler og grønt. Du kan bestille direkte på hjemmesiden eller gennem din favoritudbringningsapp.
Marselis Pizzeria
Marselis Pizzeria
Frokostpizza, almindelig pizza, gourmetpizza, indbagt pizza, glutenfri pizza, børnepizza. Udvalget af pizzaer fejler bestemt ikke noget hos Marselis Pizzeria, der byder på noget for de fleste smage. Er du ikke i humør til pizza, kan du i stedet vælge en sandwich, panini eller pastaret.
La Trattoria
La Trattoria
Hos La Trattoria på Frederiks Allé kan du sætte tænderne i italienske retter, lavet af danske og italienske råvarer. Prøv for eksempel caféens pizza, sandwich, pastaretter eller retter som vitello tonnato og saltimbocca. Maden hos La Trattoria fås også som take away.
Delizioso
Delizioso
Når trangen til pizza eller andre italienske favoritter melder sig, kan du lægge vejen forbi Delizioso på Silkeborgvej i Åbyhøj. Udover et godt udvalg af pizzaer byder menukortet også på blandt andet panini, risotto, pastaretter og kødretter som ossobuco.
Pizza Hytten
Pizza Hytten
Du er garanteret en ekstraordinær sprød pizza hos Pizza Hytten: Alle pizzaer bliver bagt i en stenovn med brænde og levende ild, og pizzadejen hviler altid op til 72 timer, så din pizza er luftig og let.
Casa Mia
Casa Mia
I 1988 åbnede pizzariaet Casa Mia på Trøjborg, og spisestedet har dermed en lang historie bag sig. Casa Mia er gået i generation fra far til søn og har derfor en stor kærlighed for pizza og pasta med øje for tradition og råvarer, som kan smages i maden.
Hos Casa Mia er der et stort udvalg af forretter, pizzaer, pastaretter, børneretter og desserter. Til at slukke tørsten kan du udover sodavand for italienske øl, husets vin eller en kop kaffe til desserten.
Mamma’s
Mamma’s
Mamma Mia! Stil dine italienske cravings hos den italienske restaurant Mamma’s: Her får du italienske livretter, kærlighed og passion – og tre retter fra 250 kroner. Mamma’s byder både på pizzaer, antipasti, pasta og lækre sides, og i glasset kan du få vin, øl, sodavand og cocktails. Mamma’s er en del af restaurantkæden Madklubben, som har flere koncepter rundt om i Aarhus.
Grappa Deli
Grappa Deli
Snup en bid af Italien hos Grappa Deli, der tilbyder autentiske specialiteter fra Støvlelandet. Menuen lyder på blandt andet pizza, antipasti, panini og insalata, men du kan også købe italienske specialiteter med hjem, så din egen hjemmelavede mad kan smage som en tur til Italien.
Mackie’s Pizza & Cantina
Mackie’s Pizza & Cantina
Hos Mackie’s Pizza & Cantina laves pizzaerne ud fra amerikansk inspiration: Højt belagt samt med en tynd og sprød bund. Mackie’s Pizza & Cantina har rødder tilbage til 1970’erne, men blev i 1980 overtaget af Mickey Lee, en dj fra Blackpool – og restauranten drives i dag videre af Mickey Lees familie. På menukortet finder du også for eksempel burgere, ribeye, nachos, salater og desserter.
La Rossa
La Rossa
Aarhus Street Foods italienske pizzabager Angela “La Rossa” tilbyder skønne pizzaer med alverdens spændende fyld – og selvfølgelig også de helt traditionelle versioner. De er varme, sprøde og gyldne! Hver gang du kommer til La Rossa, vil der helt sikkert altid være nye autentiske smagsoplevelser – kun Angelas vilde fantasi sætter grænsen!
Lystrup Café & Familierestaurant
Lystrup Café & Familierestaurant
Hele familien er velkommen hos Lystrup Café & Familierestaurant, og det brede menukort burde snildt kunne tilfredsstille samtlige munde. Maden spænder nemlig fra italiensk over mexicansk til tyrkisk og byder for eksempel på peberboeuf, Adana kebab, burritos, pizza, burgere, pita, pasta og desserter.
Fratelli Pizzeria
Fratelli Pizzeria
Autentiske, italienske lækkerier med et dansk twist og et ordentligt skud kærlighed: Dét er konceptet hos Fratelli Pizzeria. Fratelli har hele tre restauranter i Aarhus, så der er gode muligheder for at sætte tænderne i en italiensk pizza, uanset om du befinder dig i Aarhus C, Aarhus N eller Viby J. Restauranten i Vestergade byder desuden på morgenmad, brunch og pastaretter.
Restaurant Stromboli
Restaurant Stromboli
Den italienske restaurant Stromboli i Jægergårdsgade er kendt for deres pizzaer og lækre buffet. Køkkenet laver og langtidshæver selv deres pizzabunde, som du også kan få endnu grovere og sundere – bagt på fuldkorn.
Restauranten er placeret i den hyggelige Jægergårdsgade, og er vejret godt, kan du også nyde maden i den stemningsfulde gårdhave.
Il Mercatino
Il Mercatino
Il Mercatino i Mejlgade importerer italienske fødevarer, som de tilbereder ud fra erfaringer i det italienske køkken, så alle aarhusianere kan opleve den italienske madkultur. Indehaveren kommer oprindeligt fra Rom, og har opbygget maderfaring både i hovedstaden og andre dele af Italien blandt andet Sardinien, Sicilien og Calabria.
Il Mercatino har eksisteret siden 2000, og enhver bid af stedets mad skal give de besøgende fornemmelse af at være i en gammeldags italienske butik, hvor kun italienere spiser.
Café Skjul
Café Skjul
Skal aftensmaden være nem, og befinder du dig i nærheden af Egå? Så skal du måske besøge Café Skjul, der byder på fast food for enhver smag: Pizza, burgere, ruller, grillretter, nachos og fritter for eksempel. Maden fås også som take away.
Pizza Propria
Pizza Propria
Hos Pizza Propria i Jægergårdsgade laver de ægte napolitanske pizzaer i en brændefyret pizzaovn. Køkkenchefen er uddannet fra pizzaskolen i Napoli, hvor han har opnået den højeste grad inden for pizzaiolo-uddannelsen. Råvarerne er specielt udvalgt og importeret fra slagtere og mejerister over hele italien.
Pizza Propria byder også på et godt udvalg af naturvine, så der er noget til enhver pizza på menukortet. Spisestedet har typisk også et 5-10 forskellige snacks og forretter, mens du kan slutte det hele af med en af de lækre hjemmelavede desserter.
Pips Pizza
Pips Pizza
Hos Pips Pizza får du både en pizza menu og en asiatisk menu: Smart, hvis du er sammen med nogen, hvor I ikke lige kan blive enige om, hvad aftensmaden skal stå på. Pizzaerne er italiensk inspirerede, og den asiatiske del af menukortet er særligt inspireret af det thailandske køkken.
Gorm’s
Gorm’s
Uformelt og uprætentiøst, nærværende service og lækker mad af gode råvarer. Det er konceptet hos Gorm’s, der blandt andet byder på pizzaer, antipasti og hovedretter. Er du til mere end én ret, kan du vælge restaurantens tre- eller syvretters menu, der indeholder lidt af hvert fra kortet.
Pizza Day & Night
Pizza Day & Night
På Pizza Day & Night får du med stor sandsynlighed udvidet dit pizzakendskab. Prøv en pizza med fuld smæk på de mexicanske ingredienser eller en pizzasandwich med falafel.
Alle pizzaer kan fås med glutenfri bund, og hvis du bestiller online får du oven i købet 10% rabat.
Frankies Pizza Aarhus
Frankies Pizza Aarhus
Var det noget med en Frankies Feast? For 350 kr. kan du spise pizza og drikke cocktails lige til du revner. Du kan også gå ombord i de italienske smagsoplevelser i blandt Frankies a la carte, hvor der bliver leget med ingredienserne. Prøv for eksempel en Roger Nelson-pizza med butternutsquash og pistacienødder eller en klassisk Margherita.
Caffé Ispirazione
Caffé Ispirazione
Caffé Ispirazione er som et lille stykke af Italien midt på Åboulevarden i Aarhus. Den autentiske, lille café dyrker en passion for italienske råvarer, der skinner igennem med det samme, når du træder ind ad døren. Der er snart ikke det, du ikke finder på menuen hos Ispirazione. Du kan få alt fra pizza til italienske vine, øl, kaffe og hjemmelavet is – alt sammen fra Italien selvfølgelig.
Il Locale
Il Locale
Hos Il Locale i Guldsmedgade serverer de pizza lavet på surdej, som er koldhævet i intet mindre fem døgn. Det giver en sprød og smagfuld pizza, som bliver toppet med de allerbedste råvarer. Det er ren New Yorker-pizza med et dansk touch.
Der er 15 pizzaer at vælge imellem, som alle har en specifik ølanbefaling på menukortet. Der er også et udvalg af vin og sodavand på menuen. Alle kan samtidig være med – for glutenfri pizzabund og vegansk ost koster ikke ekstra hos Il Locale.
Stone’s Pizza Kebab og Grill
Stone’s Pizza Kebab og Grill
Stones Pizza, Kebab & Grill på Christian X’s Vej i Viby serverer grillmad uden dikkedarer som pizza og kebab. Du kan bestille maden til levering, afhentning eller snuppe en af pladserne ved de høje borde på stedet. Stones har åbent alle dage.
Il Padrino
Il Padrino
Surdejspizzeria som også er specialiseret i glutenfrie pizzaer.
Hos Il Padrino kan du både finde kvalitets italienske surdejspizzaer, sammensætte din egen favorit eller gå efter den gode med skinke og ananas.
Kåret til “Østjyllands Bedste 2021” samt “Midtjyllands Bedste Pizza 2020” i en national afstemning.
AmoRomA
AmoRomA
Med den italienske chefkok Bruno Matruglia i spidsen sørger han for, at du får følelsen af at sidde og spise i hjertet af Rom, når du besøger AmoRomA. På menukortet finder du blandt andet den italienske tapas antipasti, traditionelle pastaretter og hele 30 forskellige slags pizza.
Café Norr
Café Norr
Bliver du sulten under dit besøg hos Storcenter Nord, så læg vejen forbi Café Norr, der byder på klassiske caféretter som burgere, sandwich, salater og pastaretter – og pizza. Caféen sætter en ære i altid at bruge friske råvarer, ligesom maden laves fra bunden af caféens kokke.
Divan Restaurant
Divan Restaurant
Kebab, köfte, lammekoteletter, kyllingespyd, pita, pizza, nachos og burgere. Det er bare noget af det, du finder på menuen hos Divan Restaurant i Brabrand, der byder på både tyrkiske specialiteter og fast food.